De forbinder forskning og skoleliv, kan bringe nye ideer ind på skolerne – og skal have mere i løn. Norske lærerstuderende, der starter på deres uddannelse i år, kan se frem til at skulle læse i fem år, og erfaringerne fra et pilotprojekt i Tromsø peger på, at de nye studerende kan bringe forskning i spil i klasseværelset
Da Liberal Alliance i august foreslog, at lærerstuderende skal have mulighed for at læse en femårig kandidat på et dansk universitet, talte de ind i en langvarig debat om læreruddannelsens struktur. Tidligere har f.eks. Danmarks Lærerforening også talt for at gøre læreruddannelsen femårig for alle studerende. Beslutningen om uddannelsens længde og hvem der skal udbyde den i fremtiden er et politisk valg.
I Norge er en femårig læreruddannelse en realitet. De lærerstuderende, der startede på deres uddannelse i august i år, kan se frem til fem års studier med stærkere fokus på forskning og faglighed. Håbet er, at de nye lærere kan styrke brugen af forskningsviden og bidrage til udviklingen af skolernes praksis.
Tromsø har tidlige erfaringer med en femårig læreruddannelse
Forud for reformen af den norske læreruddannelse kørte man et pilotprojekt i Tromsø, hvor læreruddannelsen var blevet fusioneret med universitetet. De studerende kom under uddannelsen i praktik og gennemførte opgaver relateret til deres studier på udvalgte skoler.
Både skoleledere og de fastansatte lærere i Tromsø oplevede, at de nye studerende var meget motiverede for at blive lærere og kunne bringe nye ideer og ny viden ind i skolen. Oprindeligt var flere af dem dog skeptiske. Skoleledere og lærere frygtede, at kandidaterne ville vise sig at være fagspecialister snarere end gode undervisere. Flere frygtede en akademisering af lærergerningen. Det forklarer Fredrik Skogdag, der er skoleleder på universitetsskolen Bjerkaker Skole i Tromsø.
”Udfordringen ved den nye masteruddannelse er det akademiske, metodiske perspektiv,” siger han. I begyndelsen oplevede nogle af lærerne på de skoler i Tromsø, hvor de studerende kom ud i praktik, at de studerende brugte deres teoretiske indsigt til at observere og dømme den måde, lærerne underviste på:
”I starten var de studerendes bacheloropgaver ofte nærmest en vurdering af, om læreren var god eller dårlig,” siger Trine Hansen, der er lærer på Bjerkaker Skole.
Nye typer studerende løser konkrete problemstillinger på skolerne
Erfaringerne med praktikanternes akademiske tilgang til den skole, de var i praktik på, førte til, at læreruddannelsen i Tromsø skruede lidt på tilgangen til praktikken.
De studerende bliver nu i højere grad skolet i udviklingsorientering ved at lære tilgange som aktionslæring og aktionsforskning. Målet er, at de nye lærere kan hjælpe skolerne med at håndtere konkrete problemstillinger:
”Det har hjulpet, at vi har rykket fokus, så de studerende ikke længere forsker i skolen men i stedet forsker med skolen. Det bedste eksempel er et projekt om digital mobning. Meningen var, at hvis man arbejder med trivsel generelt på skolen, så bliver der også mindre mobning – også mindre digital mobning. Vi har haft spørgeskemaer til at kortlægge trivsel, og herudfra udviklede vi tiltag. Det gav os en opdateret viden om området,” fortæller skoleleder Frederik Skogdag.
Samarbejde skaber sammenhæng mellem uddannelse og praksis
I Tromsø afprøvede man en model, hvor læreruddannelsen samarbejder med otte ”universitetsskoler”, det vil sige skoler, som læreruddannelsen samarbejder med. Det kan både være om forskningsprojekter som de universitetsansatte undervisere gennemfører og om opgaver og projekter, som de nye lærerstuderende gennemfører.
Til gengæld får skolelederne på de otte skoler medindflydelse på læreruddannelsen og mødes løbende med uddannelsens ledere og undervisere, så de sammen kan diskutere skolernes reelle vidensbehov:
”Til en vis grad kan vi som universitetsskole få indflydelse på udviklingsprojekter på uddannelsen,” siger Frederik Skogdag, skoleleder på Bjerkaker Skole. Han deltager selv i en koordinationsgruppe på læreruddannelsen.
Planlægningen sikrer, at uddannelsesstedets forskning forbliver anvendelsesorienteret. Skolerne har allerede oplevet forbindelsen tæt på, når studerende bygger deres bachelorprojekter og masteropgaver op om at udvikle og afprøve en teoribaseret metode på skolen, som de bagefter vurderer med anerkendte metoder.
”Vi skal se på sammenhængen mellem udviklingsarbejde på skolerne og på universitetet, f.eks. når de studerende skal vælge masteropgaver. Det handler om at finde en fællesnævner mellem universitet og skole,” siger Frederik Skogdag.
Stadig udfordringer forbundet med en ny uddannelse
Selvom man på landsplan i Norge har vurderet, at en femårig læreruddannelse vil være en gevinst, og selvom pilotprojektet i Tromsø har fået udryddet nogle af uddannelsens børnesygdomme, er der stadig udfordringer forbundet med den nye kandidatuddannelse. Med universitetstilknytningen har læreruddannelsen i Tromsø tiltrukket meget motiverede studerende, men også i stigende omfang studerende, som helst vil uddanne sig til lærer for de større børn.
Udgifterne til lærere er også steget, da de nye kandidater skal have højere løn. Desuden har det været nødvendigt at tilbyde et særligt sommerkursus i matematik for at flere ansøgere kan leve op til den matematikkarakter, der er minimumskrav for optagelsen. De større udfordringer fra den traditionelle læreruddannelse hænger også ved. Selvom man har indført højere adgangskrav, har man i Tromsø fortsat udfordringer med frafald blandt de lærerstuderende.
I forbindelse med et projekt om forskning og udvikling på de danske professionshøjskoler (indsæt link) indsamlede EVA norske erfaringer med en ny, femårig læreruddannelse. Vi interviewede studerende, medarbejdere og ledere på læreruddannelsen og ledere og ansatte på to af de skoler, der samarbejder med den nye læreruddannelse som såkaldte universitetsskoler.
