Debat

En ny skala løser ikke alle karaktersystemets udfordringer

29/09 2020

Nye trinbeskrivelser, med mindre fejlfokus, vil ikke afvikle udfordringer med unges præstationspres. Der er brug for diskussioner om, hvornår karakterer fremmer læring og motivation, og hvornår de spænder ben herfor. 

Af: Camilla Thorgaard, områdechef for videregående uddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut. Bragt i Altinget d. 25.09.2020.

Holdningerne til 7-trinsskalaen er mange, og den ekspertgruppe som i slutningen af måneden skal give sit bud på en eventuel ny skala, skal balancere mange behov og ønsker.

EVA’s evaluering af karakterskalaen fra 2018 viste da også, at 7-trinsskalen har visse udfordringer.

-3 er en unødvendigt lav karakter, trinene på midten af skalaen er for stejle, og 12-tallet belønner ikke den ekstraordinære præstation

Selv om en ny skala muligvis kan løse nogle af udfordringerne, er det vigtigt at være bevidst om, at der er andre udfordringer ved karaktersystemet, som en ny skala ikke i sig selv kommer til at løse.  

Lad os starte ved nulpunktet - eller rettere sagt under nulpunktet. Med 7-trinsskalen fik bedømmere på landets uddannelsesinstitutioner nemlig mulighed for at belønne den ringe præstation med en minuskarakter.

EVA’s evaluering af 7-trinsskalaen viste dog, at karakteren -3 kun bruges undtagelsesvist, blandt andet fordi der med dens negative værdi også følger en stor symbolsk signalværdi.

Faktisk er de fleste bedømmere, som deltog i EVA’s evaluering, enige i, at den laveste karakter på 7-trinsskalaen er svær at bruge, fordi den ifølge dem sender et unødvendigt negativt signal til eleven eller den studerende. 

Som én formulerede det: ”Det er lidt et udtryk for, at man er dummere, end da man kom.”

Svagheder ved store trin på midten

Når vi bevæger os længere op af skalaen, har vi de stejle trin på midten; fra 4 til 7 og fra 7 til 10.

For de mange, som præsterer på et middelniveau, betyder det altså forholdsvis meget for karaktergennemsnittet, om man bevæger sig et trin op eller ned.

Et stort flertal af de adspurgte bedømmere oplever, at de stejle trin betyder, at karaktererne skal rumme for store niveauforskelle i de faglige præstationer, og at de gør det for vanskeligt at synliggøre faglige progression fx i forbindelse med standpunktskarakterer.

Muligheden for at belønne det ekstraordinære

I toppen af skalaen finder vi det forjættede 12-tal, som på sin vis både rummer 13-skalens 11- og 13-tal. 12-tallet gives for den fremragende præstation, som opfylder fagets mål.

Men et flertal af bedømmerne oplever, at de mangler at kunne belønne det ekstraordinære sådan som man kunne med det glamourøse 13-tal, der kun blev brugt i særlige tilfælde.

En genindførelse af 13-tallet kan imidlertid få negativ betydning for de studerendes mulighed for at sammenligne sig med studerende i udlandet, hvor topkaraktererne sidder løsere, end 13-tallet gjorde.

Udfordringen for ekspertgruppen bliver derfor at finde en vej, hvor bedømmerne kan belønne den ekstraordinære præstation uden at stække dem, der kun næsten når karakterskalaens allerhøjeste tinder.  

Hvad en ny skala ikke kommer til at løse

EVA’s evaluering viser, at der eksisterer konkrete udfordringer med 7-trinsskalen, som en revideret skala sandsynligvis ville kunne imødekomme.

Men evalueringen satte også fokus på karakterinflation og koblingen mellem 7-trinsskalaen og præstationskultur. En ny skala vil derfor skulle følges op af andre tiltag.

Særligt på de videregående uddannelser mangler der systematiske indsatser, som klæder bedømmere på og sikrer, at der bliver fulgt op på karaktergivningen. Så ledelse og undervisere forholder sig til det, hvis der er en tendens til, at de studerende næsten udelukkende får 10 og 12-taller for eksempel i afsluttende projekter.

7-trinsskalaen er også blevet beskyldt for at underbygge perfekthedskulturen blandt unge ved at sætte fokus på mangler i trinbeskrivelserne.

Nye trinbeskrivelser vil ikke i sig selv løse vores udfordringer med unges præstationspres og høje stressniveau.

Her har vi fortsat behov for kloge pædagogiske diskussioner af, hvornår karakterer fremmer de studerendes motivation, læring og trivsel, og hvornår karakterer tværtimod spænder ben for lige netop det – uanset om vi befinder os i bunden, midten eller toppen af skalaen.