En god studiestart for alle: Få inspiration og redskaber til skabe en vellykket studiestart

Kom til webinar og mød to eksperter fra EVA, der fortæller om, hvordan nye studerende oplever og deltager i det sociale fællesskab i studiestarten. På webinaret får du anbefalinger og inspiration til, hvad man skal have fokus på for at lave et vellykket studiestartsforløb, der tager højde for de studerendes forskellighed.
Studiestarten er en særlig vigtig periode i de studerendes uddannelsesforløb, hvor de både skaber nye relationer og danner sig et førstehåndsindtryk af studiestedet. Mens nogle studerende kaster sig ud i introaktiviteter og sætter gang i festen, så bliver andre bekymrede ved tanken om sociale arrangementer. EVA har identificeret fire typer nye studerende med forskellige sociale behov. Bliv klogere på de fire typer, og på hvordan I som uddannelsessteder hjælper dem med at få en god studiestart.
På webinaret præsenterer vi resultater fra undersøgelsen ”Nye studerendes deltagelse i sociale fællesskaber på studiet”, som er baseret på interviews med nystartede studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Vi præsenterer også helt nye resultater, som viser, hvilke forventninger hele populationen af nye studerende i 2021 havde til studiestarten.
Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til EVA’s to eksperter.
Tid og sted
Webinaret finder sted fredag d. 6. maj fra kl. 9.30-10.15.
Når du tilmelder dig nedenfor, vil du modtage et link til webinaret dagen før det finder sted. Hvis du ikke har mulighed for at deltage på selve dagen, kan du stadig tilmelde dig. Så vil du få tilsendt en optagelse af webinaret, umiddelbart efter det er afsluttet.
Tilmelding og GDPR
Du tilmelder dig til webinaret i boksen nedenfor. Når du tilmelder dig arrangementet, giver du samtykke til, at vi må opbevare dine personoplysninger. Vi bruger kun personoplysningerne i sammenhæng med arrangementet og sletter dem efterfølgende. EVA er dataansvarlig for webinaret. Du kan læse mere om vores databehandlere i vores privatlivspolitik.