Hvor mange flueben kan jeres uddannelsesinstitution sætte i tjeklisten over en god studiestart?
I disse dage kører busserne ud til rusturens stafetløb og køjesenge, og mange timers socialt samvær tager sin begyndelse for de godt 65.000 nye studerende på landets uddannelsesinstitutioner. Det er august, og højsæson for studiestart.
Studiestarten er en spændende tid, men også en potentiel sårbar periode for de studerende, som skal finde sig til rette på deres nye uddannelse og i deres nye liv. Derfor er det som uddannelsesinstitution vigtigt at vide, hvad man kan gøre, for at de studerende kommer godt i gang på studiet.
Med udgangspunkt i en ny undersøgelse, der viser, hvilke faktorer ved studiestarten der giver højere frafald blandt de studerende, har EVA fundet frem til fem knapper, som uddannelsesinstitutionerne kan skrue på for at gøre studiestarten bedre.
Læs også: ’En lang og social studiestart er bedste vaccine mod frafald’.
Antallet af dage, introforløbet på en uddannelse varer, en direkte effekt på de studerendes frafald på uddannelsen. Jo længere introforløb, des mindre frafald - op til en øvre grænse, hvor betydningen af længden aftager, viser EVA’s undersøgelse.
På en professionshøjskoleuddannelse varer den ’optimale’ studiestart fem dage, på en universitetsuddannelse ti dage. Det er med andre ord ikke bare ’plug n’ play’ at starte på en videregående uddannelse, og særligt på universitetsuddannelserne, hvor der typisk er flere selvstudier og en akademisk kode, det tager lidt tid at knække, er det en god idé med lange introforløb.
Målet med rigtigt mange studiestartsaktiviteter er at ryste de studerende godt sammen, og det er der ifølge EVA’s undersøgelse også en god grund til: For når de studerende oplever, at de sociale aktiviteter har hjulpet dem til at finde sammen, falder færre studerende fra senere hen. Blandt studerende, som angiver, at de har haft decideret dårlige oplevelser i studiestarten, er frafaldet også højere.
Studerende, der er tilfredse med den faglige og praktiske rammesætning af studiestarten, har mindre sandsynlighed for at falde fra. Det handler fx om, at de studerende oplever, at de har fået en god introduktion til det faglige indhold af det nye studie, at I har kommunikeret – klart – de krav og forventninger, de studerende nu skal leve op til, og at de har fået den information af mere praktisk karakter, som de har brug for. EVA’s undersøgelse viser dog, at det kun er på universiteterne, at det påvirker de studerendes frafald, at man som uddannelse har lavet en grundig rammesætning og introduktion til studielivet.
Et andet emne, I som uddannelsesinstitution kan overveje, er, hvordan man forholder sig til de studerendes alkoholforbrug. Et af de mere kuriøse resultater af EVA’s undersøgelse er nemlig, at der er større sandsynlighed for, at man dropper ud, både hvis man drikker mere og mindre end gennemsnittet i studiestarten. Derfor kan det være en relevant idé med en alkoholpolitik, hvor man har retningslinjer både for studerende, der drikker meget, og hvordan man i diverse studiestartsaktiviteter også tager hensyn til at inkludere de studerende, som ikke drikker.
Studiestarten er en intens periode, og som de øvrige punkter på tjeklisten illustrerer, er der meget, der påvirker, hvor godt man falder til – og altså også risikoen for at droppe ud. Derfor peger EVA’s undersøgelse på, at det er en god idé, hvis man som uddannelse løbende får feedback fra de nye studerende, også helt i starten af deres studietid. Hvad fungerer godt og mindre godt? Oplever alle sig inkluderet og godt informeret? Så har man som uddannelsesinstitution mulighed for hurtigt at rette op.
