Nye lærerstuderende er meget afklarede med deres studievalg; de vurderer selv, at de har godt kendskab til det arbejdsliv, der venter dem. Men i løbet af det første år på uddannelsen har de svært ved at se, hvad undervisningen skal bruges til.
Det har stor betydning for de studerendes motivation, at de kan se relevansen af det, de lærer, og den litteratur de læser. Men 31 procent af de lærerstuderende på første år af uddannelsen vurderer, at de kun i nogen eller mindre grad får brug for det, de lærer, når de har færdiggjort deres uddannelse. Det samme gælder 20 procent af de øvrige studerende på professionshøjskolerne. Ligeledes vurderer hver 5. lærerstuderende, at de i mindre udstrækning kommer til at bruge det, de lærer i deres nuværende fag, senere på uddannelsen. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
Læreruddannelsen er en af Danmarks største uddannelser med et årligt optag på ca. 3500 studerende. I august 2013 trådte en reform af læreruddannelsen i kraft, der havde til formål at sikre en fagligt stærkere og mere attraktiv uddannelse samt mindske frafaldet. Den for nylig offentliggjorte evaluering af læreruddannelsen har set på mange aspekter af læreruddannelsen. EVA har undersøgt, hvordan de studerende oplever læreruddannelsens første år.
Når de kommende lærerstuderende vælger deres uddannelse, er otte ud af ti afklarede med deres valg. Langt de fleste (83 procent) angiver også, at de har et godt kendskab til det arbejdsliv, der venter dem.
Det er væsentligt højere end blandt de øvrige studerende på professionshøjskolerne fortæller konstitueret chef for videregående uddannelser hos EVA, Dina Celia Madsen.
”De lærerstuderende er meget afklarede med deres studievalg. Det er positivt, da vi ved fra andre undersøgelser, at afklarede studerende har lavere risiko for at falde fra”, forklarer hun.
De lærerstuderende er meget afklarede med deres studievalg. Det er positivt, da vi ved fra andre undersøgelser, at afklarede studerende har lavere risiko for at falde fra
Dina Celia Madsen, konstitueret chef for de videregående uddannelser, EVA
De kommende lærerstuderende er også blevet spurgt, hvorfor de har valgt netop det studie. De angiver flere grunde i undersøgelsen, men langt de fleste (88 procent) valgte det på grund af faglig interesse.
Desværre møder de afklarede og fagligt interesserede studerende en hverdag, hvor de har vanskeligt ved at se relevansen af undervisningen for både det videre forløb på uddannelsen og det efterfølgende arbejdsliv. Det kan blandt andet hænge sammen med anvendelsesorienteringen i fagene. Sammenlignet med andre professionsbacheloruddannelser oplever en mindre andel af de lærerstuderende nemlig, at underviserne er gode til at vise, hvordan faget kan anvendes i virkelige situationer.
Analysen viser også, at de lærerstuderende oplever, at deres undervisere har været gode til at forklare fagenes formål, men kun halvdelen vurderer, at deres undervisere er gode til at vise, hvordan fagene kan anvendes i virkelige situationer. Til sammenligning gælder det for 61 procent af studerende fra øvrige uddannelser på professionshøjskolerne.
”De studerendes motivation for undervisningen hænger i høj grad sammen med, at de kan se, hvad de skal bruge det til. Derfor er det et alvorligt problem, at så stor en del af de lærerstuderende har svært ved at se, hvad de skal bruge deres undervisning til”, forklarer Dina Celia Madsen.
De studerendes motivation for undervisningen hænger i høj grad sammen med, at de kan se, hvad de skal bruge det til. Derfor er det et alvorligt problem, at så stor en del af de lærerstuderende har svært ved at se, hvad de skal bruge deres undervisning til
Dina Celia Madsen, konstitueret chef for de videregående uddannelser, EVA
”Vores undersøgelse tyder på, at de nye studerende ankommer til læreruddannelsen med en stor interesse for deres respektive fag, men at den interesse kølner i mødet med fagene, de møder på uddannelsens første år”, uddyber hun.
