ARTIKEL

Undervisningsteknikker der virker

29/09 2011

I Danmark hører det stadig til sjældenhederne at børn af ufaglærte forældre tager en videregående uddannelse. Det har man fundet en løsning på i USA med en specifik undervisningsform. Her bliver motiverede elever særligt udvalgt til klasser hvor der tidligt bliver skabt en ånd af forventninger. Eleverne får tilknyttet tutorer og lærer at bruge akademiske metoder.

Kronprins Frederik har det. Margrethe Vestager har det. Og en stor del af middelklassen har det. Men det er ikke alle forundt at få en gymnasial uddannelse der giver adgang til en videregående uddannelse. Især elever der kommer fra hjem med socioøkonomiske problemer, eller som har forældre uden videregående uddannelse, får heller ikke selv en videregående uddannelse. At tage en uddannelse er sjældent en selvfølge på samme måde for disse elever som for klassekammerater der kommer fra hjem med klaver.

I USA har man grebet den problematik anderledes an end vi traditionelt ville gøre herhjemme. Her har man lavet et undervisningsprogram, AVID (Advancement Via Individual Determination), der er rettet mod de elever, som er underrepræsenteret på universiteterne, eller som udgør en sproglig minoritet. De er motiverede, men klarer sig middelgodt i skolen. Systemet er med andre ord møntet på dem, som vi også herhjemme fokuserer på. Elever som har svagere forudsætninger for uddannelse end andre, og som vi ved, vi skal gøre en ekstra indsats for.

AVID-programmet

AVID-programmet blev introduceret i USA i 80’erne og bygger på tanken om at hjælpe de føromtalte motiverede elever med ringe socioøkonomisk baggrund til at gennemføre en videregående uddannelse. Eleverne bliver udvalgt på baggrund af deres potentiale, og forældrene skal forsikre at de vil bakke op om elevens skolegang.

”AVID-programmet gør brug af en lang række akademiske metoder som bliver introduceret fra 7. klassetrin (se boks nederst). Der bliver fx lagt særlig vægt på skriftlighed, læsning, analyse og refleksion, samarbejde og gode studievaner. Derudover er der tilknyttet tutorer fra colleges, specialtrænede lærere og foredragsholdere udefra. I klassen bliver der udviklet en atmosfære af høje forventninger og en vision om college og universitet som et ønskeligt og opnåeligt mål. Desuden har eleverne flere skoledage og ugentlige timer end andre elever,” fortæller ph.d. og lektor ved Texas University Karen Watts, der også er leder af AVID Centrets afdeling for særlige forskningsprojekter i Texas.

Indskrænket metodefrihed

AVID-programmet adskiller sig en del fra den læringstradition vi kender herhjemme. Læreren skal følge en specifik metode, og undervisningsformen er mere stram og akademisk end vi er vant til. Programmet møder da også en del modstand i USA når det første gang bliver implementeret på en skole.

”Især lærere der har undervist længe, har brug for et par år til at vænne sig til formen. Men når de så ser resultaterne af metoden, bliver de overbeviste om at den er god at følge,” siger Karen Watts. Hun nævner i samme åndedrag en anden udfordring:

”Den største udfordring med at få AVID-programmet til at køre er at få fat i tutorer og betale dem – især på skoler hvor der ikke er colleges tilknyttet, ” fortæller hun.

Gode resultater

Selvom det indimellem kan være vanskeligt at få finansieringen, tutorerne og engagementet på plads, taler de undersøgelser af effekten som Karen Watts har foretaget, deres eget sprog:

”Først og fremmest gør AVID-elever det ofte bedre i officielle test end deres medstuderende. Derudover bliver der søgt og givet flere scholarships til AVID-skoler, ligesom eleverne på AVID-skolerne tager flere fag på højt niveau end elever på ikke-AVID-skoler. Og elever der udgør en minoritet, som fx Hispanics og African Americans, præsterer bedre med støtte fra AVID.”

Med baggrund i de gode resultater vil man i USA fra sommeren 2012 indføre AVID-programmet allerede fra 4. klassetrin på flere skoler.

AVID-eleverne undervises bl.a. i:
• Notatteknik
• Tidsstyring 
• Gode studievaner 
• Interviewteknikker 
• Præsentationsteknikker 
• Skrive- og læsestrategier 
• Brug af Sokratisk metode 
• Bibliotekssøgninger.

Vidste du at …
… gennemførelsesprocenten på 10 skoler i Texas der over fire år fik midler til at implementere AVID, steg fra 82,3 % i 1998 til 85,1 % i 2002. Til sammenligning faldt gennemførelsesprocenten i de skoler der blev sammenlignet med, fra 86,4 % i 1998 til 83,0 % i 2002.

Læs mere om AVID her