To uddannelsesledere genkender billedet af, at studerende i land og storby er forskellige. EVA har spurgt en uddannelsesleder fra hhv. læreruddannelsen i Aarhus og socialrådgiveruddannelsen i Nykøbing Falster, hvem deres studerende er, og hvad det betyder for studiemiljøet fagligt og socialt. På baggrund af erfaringer fra før campus lukkede ned midlertidigt.
Der er store forskelle på studenterpopulationerne for velfærdsuddannelserne i storbyerne og de mindre byer. Det viser undersøgelser, hvor EVA har set nærmere på, hvem de studerende er på fire store velfærdsuddannelser. Uden for storbyerne optages flere af de yngste og de ældste studerende. Til gengæld er der en større andel optagne i alderen 21-24 år på velfærdsuddannelserne i Aarhus og København end i resten af landet.
Uddannelsesleder på socialrådgiveruddannelsen i Nykøbing Falster, Ann-Britt Lærkedahl Larsen, kan nikke genkendende til EVA’s resultater.
”Vi har mange modne studerende. Mange kommer ind med en sundhedsfaglig erhvervserfaring. Det kan være SOSU-assistenten, der gerne vil blive i det sociale arbejdsfelt, men ikke kan se sig have hårdt fysisk arbejde, til hun bliver 70. Det kan være pædagoger, der arbejder med socialt udsatte borgere og som efteruddanner sig, fordi de gerne vil have juridisk ballast og have myndighedsdelen med. Men vi har også studerende med baggrund i banksektoren, frisører og ufaglærte. Og så vi har helt unge mennesker med interesse i det sociale felt.”
Socialrådgiveruddannelsen i Nykøbing Falster har to spor – det ene er en ordinær uddannelse, den anden er uddannelsen som e-læring. Begge spor har mange modne studerende, men tiltrækker igen forskellige grupper af studerende.
”På den ordinære uddannelse har vi i primært studerende fra den sydlige del af Sjælland, om end de ikke bor i selve Nykøbing. Men vi har også studerende, som kommer fra Storkøbenhavn, og som typisk har et lavere gennemsnit end de studerende, der er optaget på socialrådgiveruddannelserne der”, forklarer Ann-Britt Lærkedahl Larsen.
E-læringssporet tiltrækker derimod studerende fra hele Sjælland – de pendler fra både København og Sjællands Odde.
”Vores e-læringsspor er et blended learning-spor med relativt meget fremmøde, der er helt fastlagt hver anden uge, og indimellem er der en masse studieaktiviteter, fx webinarer og opgaver i studiegrupper, som de studerende selv skal organisere. Strukturen er fast og tiltaler mange. De har børn, måske er de alene med børnene og har brug for en klar planlægning, eller måske har de studerende af andre grunde behov for et mere klar struktur, end der er på den ordinære uddannelse, hvor der netop ikke er et fast skema fra uge til uge. E-sporet giver også de studerende mulighed for at finansiere deres uddannelse og forsørge deres familie ved at have et deltidsjob ved siden af”.
I Aarhus er det et stort udbud af fag, som læreruddannelsen slår sig op på, og som tiltrækker mange studerende i begyndelsen af 20´erne med en stx-baggrund. Uddannelsesleder Britta Riishede genkender de studerende som ”de unge, dem fra mellemgruppen aldersmæssigt, fagligt dygtige unge, der vil væk fra det lokalmiljø, de er opvokset i, og tager til storbyen for at prøve noget nyt”.
”Vi tilbyder alle undervisningsfag og har bl.a. en sproglærerprofil, hvor man netop kan få samtlige sprogfag, en ganske særlig naturfagsprofil med samtlige naturfag, og vi sender rigtig mange studerende på studie- og praktikophold i udlandet. Det er der mange i starttyverne, der synes er interessant”, siger Britta Riishede.
Hvad betyder de forskellige studentergrupper så for uddannelserne? Bliver det fx sværere at skabe et godt fagligt miljø med en bredt sammensat studentergruppe på socialrådgiveruddannelsen? Tværtimod, vurderer uddannelsesleder Ann-Britt Lærkedahl Larsen. Spredningen i de studerendes erfaringer, de mangfoldige perspektiver, giver en synergi i læringssituationer, fx i gruppearbejder:
”Professionen kalder på en sammensat studenterpopulation. De unge har stor gavn af de andres liv- og erhvervserfaring, og samtidig er det vigtigt for alle studerende hos os at møde forskellige perspektiver eller livssyn. Det giver noget af det, som vi skal bruge, når socialrådgivere skal ud og arbejde med mennesker; at kunne sætte sig i andres sted, og forstå de problematikker en borger er udfordret af”.
På læreruddannelsen i Aarhus har de en relativt homogen studentergruppe, ikke kun aldersmæssigt, men også fagligt. Underviserne oplever, at de studerende er meget dedikerede og har et højt fagligt niveau, også gennemsnitligt højere end på andre uddannelsesudbud, de underviser ved. Det afspejler sig i undervisningen og stiller høje krav til underviserne, fortæller Britta Riishede.
”Vores undervisere oplever at blive udfordret, og at undervisningen er til drøftelse hele tiden. Hvad fungerer her? Og hvad fungerer i folkeskolen?”
De lærerfaglige kompetencer favner dog bredt. Man kan være dygtig til sit fag, når man kommer ind på læreruddannelsen, men man skal også udvikle andre vigtige kompetencer, mens man går på uddannelsen, understreger Britta Riishede:
”Det er ikke altid 12-talsstudenterne, der klarer sig bedst, når de går til kompetencemålsprøve på læreruddannelsen. Prøven viser også, hvordan man håndterer undervisningen i faget, hvordan man håndterer relationen til sine elever, og hvordan man håndterer at lede en klassesituation.”
Den brede sammensætning af studerende på socialrådgiveruddannelsen i Nykøbing Falster viser sig som en udfordring for de sociale sider af studiemiljøet. Ann-Britt Lærkedahl Larsen fortæller, at de studerende typisk ikke hungrer efter et socialt liv på studiet, at der ikke er et sprudlende studiemiljø med vilde fredagsbarer, for har de studerende børn og familie og andre forpligtelser, tager de jo hjem til dem.
Til gengæld er der en nærhed på uddannelsen, der giver mulighed for at danne relationer undervisere og studerende imellem og for at drage omsorg for de studerende.
”Vi har mindre hold med 40 studerende, og det betyder, at der er personlige relationer mellem underviserne og de studerende. Som studerende bliver man hørt og set, og de studerende fortæller os, hvis de har det svært. Man tør sige til undervisere, hvis man ikke forstår fagligt stof, når man kender hinanden. Det er de studerende glade for. Og vi er opmærksomme på, at relationer er med til at fastholde de studerende”, forklarer Ann-Britt Lærkedahl Larsen.
På læreruddannelsen i Aarhus er udfordringen en anden. På den ene side har de et fint og blomstrende studiemiljø med mange studerende, der engagerer sig ud over den daglige undervisning i alt fra idræt til revyer og fester. På den anden side er uddannelsen er del af et stort storby-campus, hvor de studerende kan savne nærvær og for en dels vedkommende også støtte.
”Nogle af vores studerende beklager sig over, at campus er så stort, at de har svært ved at finde hinanden. Der er samlet set 7000 studerende på campus, og man kan ikke udefra se, hvem det læser til lærer, og hvem der læser til bygningskonstruktør. De studerende ønsker et socialt samvær og et nærvær i studiemiljøet, som kan være svært at skabe på så stort et campus,” siger Britta Riishede.
Læreruddannelsen arbejder på flere måde med at skabe den nærhed, de studerende efterspørger, siger Britta Riishede. ”Vi har allerede fra de studerendes første dag på uddannelsen fokus på, at de studerende lærer hinanden at kende, og at de har nogle tutorer, som de ved, de kan gå til. Og vi arbejder med at give grobund for relationer ved at lave klynger bestående af tre til fire undervisningshold, der arbejder sammen, så vi får skabt grupperinger med mere nærhed.”
At der ikke er mere nærhed på campus kan især blive en ulempe for de studerende, der har brug for personlig vejledning og støtte, vurderer Britta Riishede. ”Det er ikke kun de studerende på uddannelsen, der kan have svært ved at udpege hinanden. Det samme gælder for underviserne. På den måde kan studerende på et stort uddannelsessted godt føle sig mere fortabt end en studerende på et mindre sted, hvor det er muligt i højere grad at drage omsorg for den enkelte.”
