DEBAT

Mange unge har faktisk brug for sabbat efter gymnasiet

19/11 2019

8 ud af 10 unge tager en pause efter gymnasiet. Hvis sabbatten bliver brugt til at træffe et mere kvalificeret studievalg, er tiden givet godt ud.

Uddannelsespres, lyst til luftforandring og tvivl om uddannelsesvalg. Det er de forklaringer, som de fleste unge giver for, hvorfor de har taget et eller flere sabbatår.

En undersøgelse, som Danmarks EvalueringsinstitutEVA, udsendte i maj, viste, at 86 pct. af de studerende, der begyndte på en uddannelse i 2018, havde et eller flere sabbatår i bagagen.

I samme undersøgelse spurgte vi også de studerende, hvorfor de ikke tog den lige vej fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Mange svarede, at de havde brug for at trække vejret, opleve nye sider af sig selv og tænke en ekstra gang over, hvad de ville fremover.

Særligt det sidste kan have den positive effekt, at de vælger det rigtige studie - og dermed har mindre risiko for at falde fra.

Lønnet arbejde er for de fleste en forudsætning for at kunne holde pause efter gymnasiet.

Sabbatår hænger sammen med mindre frafald

Ifølge EVA's undersøgelse bruger 9 ud af 10 studenter dele af deres sabbatår på et lønnet arbejde. Men det er ikke det eneste, de unge bruger tiden på. Knap halvdelen har været på udlandsophold, 41 pct. har dyrket deres fritidsinteresser, og 15 pct. tog på højskole.

I undersøgelsen har de studerende ikke kun svaret på, hvorfor de tog sabbatår, de har også vurderet, hvad de har fået ud af pausen. 70 pct. af dem mener, at sabbatåret giver dem bedre faglige forudsætninger.

Noget tyder på, at de unge får noget positivt ud af at tage sabbat. I hvert fald viser EVA's undersøgelse, at studerende, der har taget sabbatår, har mindre frafaldsrisiko i løbet af de første to år end studerende, der er gået direkte videre fra en ungdomsuddannelse.

Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorfor pause og frafald hænger sammen. Der er rent metodisk ikke belæg for at sige, at det er selve sabbatåret, der mindsker frafaldsrisikoen.

Brug sabbatår til at vælge studie

En anden EVA-undersøgelse fra sidste år viser, at der også er sammenhæng mellem de studerendes frafald, og hvor afklarede de er med valget af studium.

37 pct. af de studerende, der på ansøgningstidspunktet angav, at de slet ikke var afklarede om deres uddannelsesvalg, falder fra i løbet af deres første studieår. Det samme gælder kun 14 pct. af de studerende, der i meget høj grad er afklarede om deres studievalg.

Undersøgelsens resultat tyder samtidig på, at sammenhængen mellem graden af afklarethed og frafaldsrisikoen ikke bare er en statistisk sammenhæng, men rent faktisk udtryk for en reel årsagssammenhæng: Manglende afklarethed i forhold til studievalget fører til en høj frafaldsrisiko.

De studerende, der har været mest afklarede med deres valg, er kendetegnet ved flere ting: De træffer ofte deres valg i god tid, de har stor viden om studiet, og de benytter mange kilder til at opnå den viden - for eksempel har de oftere kontakt til ansatte og studerende på det studium, de ender med at vælge.

Gode studievalg tager tid og kræver grundig research, og den slags kan et sabbatår give mulighed for.

De studerende tager sabbatår for at få en pause, få nye oplevelser og lære sig selv at kende.

Og de bliver tilsyneladende klogere på deres studievalg: Uddannelsespresset nævnes ofte i den offentlige samtale om unges trivsel, og noget tyder på, at de unges reaktion på presset er at stå af ræset et år eller to.

Det er svært at sige, hvilken betydning et sabbatår eller flere har for den enkelte, men meget tyder altså på, at det mindsker frafald, hvis det bliver brugt på at tænke sig om.