Niveauet af stress og mistrivsel blandt de studerende er bekymrende. Og det stiger. Danmarks Evalueringsinstitut og Studenterrådgivning kommer med bud på, hvordan vi kan forstå trivselsudfordringerne, og hvordan vi videre frem kan arbejde for at hjælpe de studerende til trivsel.
Af: Camilla Thorgaard, områdechef for videregående uddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut & Thomas Braun, direktør, Studenterrådgivningen. Bragt i Altinget d. 09.01.2020.
Op til jul har uddannelse- og forskningsministeriet afsat 25 millioner kroner til pilotprojekter, der skal arbejde med trivslen på de videregående uddannelser. Vi skal afprøve for at blive klogere og bruge det til at skabe bedre trivsel, siger uddannelses- og forskningsministeren.
Det har hun ret i. Men vi står ikke uden viden om, hvorfor de unge mistrives. Studenterrådgivning (SRG) har mere end 50 års erfaring med at hjælpe studerende til trivsel i studielivet. Og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i en række undersøgelser sat fokus på trivselsproblemer som stress, ensomhed og studierelaterede følelser. I november afholdt vi sammen en række arrangementer om trivsel. Derfor vil vi gerne komme med vores bud på, hvordan man kan forstå ’det i kulturen’, som gør, at vores unge er så pressede, og hvilken rolle medarbejdere på uddannelserne kan spille for at forebygge mistrivsel.
Den største trivselsudfordring på uddannelserne er den perfekthedskultur, som præger hele vores tid – men særligt de unges liv.
SRG møder i stigende grad studerende, som orienterer sig mod det perfekte, og som opfatter det perfekte som det normale. Ofte oplever den studerende en stor afstand mellem ’den jeg er og det jeg kan’ og ’den jeg burde være og det jeg burde kunne’. Det skaber en række negative følelser, og de studerendes reaktion på disse følelser er ofte uhensigtsmæssige for den studerendes læring: De isolerer sig, de udebliver fra undervisning og de deltager hverken i det faglige eller det sociale fællesskab.
Uddannelserne oplever i stigende grad studerende, som bliver stressede og pressede over at skulle leve op til høje forventninger – ikke mindst deres egne. Det er ikke uddannelsernes skyld, og det er slet ikke de studerendes skyld, men det er noget, vi bliver nødt til at tage alvorligt. Uddannelserne kan med fordel zoome ind på den del af trivslen, som uddannelserne selv kan påvirke ved at arbejde med at afmontere de studerendes ofte urealistiske forventninger til dem selv og erstatte dem med forventninger, der bedre understøtter læring og trivsel.
EVA’s undersøgelser og SRG’s erfaringer tegner et billede af hvilke følelser, der er på spil i studielivet, og som for en stor dels vedkommende udspringer af de urealistiske forventninger. EVA’s undersøgelse viser omfanget af følelser som vrede,) angst og skam. Følelser, som mange studerende oplever. Og det er naturligvis ikke så mærkeligt. Studerende oplever frustrationer, når de skal stå på tæer for at lære, eller når uddannelserne ikke svarer til alle de høje forhåbninger, de havde. SRG møder hvert år 4000 studerende, for hvem de negative følelser står i vejen for fagligt engagement og social integration i studielivet. Vreden kan skyldes det faglige niveau i undervisningen – både hvis de studerende oplever det som for højt og hvis de finder det for lavt. SRG møder fx studerende, der er frustreret over, at andre studerende ikke møder op, eller at det er utydeligt, hvad uddannelsen kan bruges til. Angst kan vise sig som angst for kritik eller angsten for fremtiden, når studerende første gang konfronteres med praksis i praktikperioden. Skam kan også fylde meget for de studerende, fx som en flovhed over ikke at kunne knække de akademiske koder eller leve op til det idylliserede billede, som de studerende oplever som normalen på studiet.
Hvis trivselsindsatser på uddannelserne skal give mening, må uddannelserne tænke dem sammen med de øvrige krav, som de har til uddannelsernes udvikling. Mange uddannelser er udfordret af de studerendes studieintensitet, faglige engagement og frafald.
Hvis de indsatser, der udvikles, skal give værdi for uddannelser og holde over tid, må de have et dobbelt fokus: et på trivsel og et på læring.
Heldigvis viser EVA’s undersøgelse, at langt de fleste studerende har positive følelser i relation til det at studere. Vi ser en stærk sammenhæng mellem følelserne i relation til studiet og sandsynligheden for at falde fra på studiet. Vi ser også en stærk sammenhæng mellem fagligt engagement og de positive følelser. Det er også de studerendes eget budskab. Når de møder op hos studenterrådgivning, udtrykker de tydeligt, at de gerne vil have det bedre for at kunne lære bedre. De kommer for at finde ud af hvordan de kan håndtere presset fra deres videregående uddannelser, ikke for et fjerne det.
Vi skal tage mistrivselen blandt unge alvorligt, vi skal normalisere de problemstillinger de unge føler sig alene med, men som de i høj grad er fælles om, vi skal understøtte sunde læringsfællesskaber på videregående uddannelser. Det gode spørgsmål er: Hvordan? Vi har behov for mere viden om, hvilke tilgange der fremmer de studeredes trivsel på de videregående uddannelser. Ligesom ministeren påpeger. Uddannelserne gør meget, men de er ofte usikre på, hvad der virker, og om de kunne gøre noget andet med større effekt. Vi har brug for, at uddannelserne gennemfører systematiske afprøvninger af indsatser og får dem evalueret på relevante måder.
De gode indsatser vil have blik for, hvordan perfekthedskultur og de studerendes følelser til studiet spiller sammen.
De vil også have blik for den tætte kobling mellem trivsel og læring, så de fremmer sunde læringsfællesskaber. Og endeligt skal vi have blik for at få afprøvet indsatser, som har potentiale til at kunne udbredes, så hvis de viser gode resultater, kan hjælpe endnu flere studerende til at trives og præstere i deres studieliv.
