LINK TIL WEBINAR

Webinar: Studerendes trivsel under corona nedlukningen

-

Hvad har vinterens lange hjemsendelse betydet for de studerende på landets videregående uddannelser? EVA inviterer til webinar om faglig og social trivsel blandt førsteårsstuderende under coronapandemien

Hvor og hvornår

Deltag i webinaret via dette zoom-link: https://zoom.us/j/97728272980?pwd=YngvUzJ1Q2VLWnk5VVZXajhGVjU3QT09

fredag d. 11. juni kl. 10:00-11:00 på Zoom.

Baggrund for webinaret

Studielivet anno 2020/21 har for de flestes vedkommende foregået bag en skærm. Nogle kender slet ikke til andet, og de studerende, der startede i sensommeren 2020, har ikke haft de sædvanlige muligheder for at opbygge sociale og faglige fællesskaber på studiet.

Derfor har EVA spurgt de førsteårsstuderende, hvordan de har oplevet det at gå på en videregående uddannelse under coronapandemien og sammenlignet deres svar med tidligere årgange. Resultaterne er mundet ud i en ny rapport, der offentliggøres i juni 2021.

I den forbindelse inviterer vi til webinar, hvor du kan høre EVA’s konsulenter fortælle om rapportens fund og diskutere, hvor der er mest behov for at sætte ind, hvis vi skal have de studerende tilbage til et normalt studieliv.

Kort om rapporten

EVA har bl.a. spurgt ind til de nye studerendes udbytte af onlineundervisningen, det sociale læringsmiljø, deres motivation og deres faglige engagement. Rapporten er højaktuel, da de studerende har svaret i marts 2021, hvor hjemsendelsen kørte på tredje måned i streg.

Overordnet set viser rapporten, at nedlukningen er gået hårdt ud over mange aspekter af studielivet, men også at de studerende på trods af dalende motivation har lagt sig i selen for at få et godt udbytte under den lange hjemsendelse.

Privatlivspolitik

Når du tilmelder dig arrangementet, ser vi tilmeldingen som et samtykke til, at vi må opbevare dine personoplysninger. Vi bruger kun personoplysningerne i sammenhæng med arrangementet og sletter dem efterfølgende. Kontakt os, hvis du har spørgsmål. Du kan læse mere om vores privatlivspolitik her