EVA har netop udgivet en undersøgelse af danskuddannelserne til voksne udlændinge. Undersøgelsen rummer en række interessante resultater og fakta, som du får nogle af i kort form her
Alle udlændinge, der kommer til Danmark har ret til danskundervisning – og det er kommunerne, der skal sikre, at nye borgere får tilbuddet. Danskuddannelserne for voksne udlændinge skal på trods af uddannelsens navn ikke bare kvalificere kursisterne dansksprogligt – formålet er også, at kursisterne skal blive ’ydende og deltagende borgere på lige fod med landets øvrige borgere’.
Sprogcentrene har et meget forskelligartet kursistgrundlag – nogle kursister er 17 år, andre 71, nogle er analfabeter, andre højtuddannede, nogle er flygtninge med krigstraumer, andre højtbetalte arbejdskraftsindvandrere, nogle er modvillige, andre motiverede.
Sprogcentrene har ikke en ensartet forståelse af målet med danskuddannelserne. Nogle sprogcentre ser deres opgave som tæt forbundet med den samlede kommunale integrationsopgave, og de arbejder derfor aktivt med at få kursisterne videre i arbejde eller uddannelse. Andre centre mener, at de har en mere afgrænset opgave, som primært handler om at lære kursisterne dansk.
Antallet af ugentlige lektioner varierer sprogcentrene imellem – undervisningens omfang kan fx ligge på 9 ugentlige lektioner nogle steder og 18 ugentlige lektioner andre steder.
7680 ud af de 9481 kursister, der afsluttede en hel danskuddannelse mellem 2009-2012, havde ikke forud for deres danskuddannelse deltaget i anden form for uddannelse. Men et halvt år efter deres danskuddannelse var 34 % af dem i gang med en anden uddannelse.
… har i 2013-14 ikke samarbejdet med eller haft brobygning til andre uddannelsesinstitutioner, selvom en del af formålet med danskundervisningen er at få kursisterne gjort uddannelsesparate.
I EVA’s undersøgelse vurderer lederne af sprogcentrene, at hvis sprogcentrene fik en formel plads i VEU-centersamarbejdet ville det styrke kendskabet til og samarbejdet med de omkringliggende uddannelsesinstitutioner.
6379 ud af de 9481 kursister, der afsluttede en hel danskuddannelse mellem 2009-2012, var ledige før start. Men et halvt år efter deres danskuddannelse var 47 % af de ledige i arbejde.
… har i 2013-14 ikke haft samarbejde med virksomheder eller jobcentre med henblik på undervisningens beskæftigelsesorientering.
Flygtninge (med asyl som opholdsgrundlag) er den gruppe, hvor flest er kommet i uddannelse seks måneder efter danskuddannelsens afslutning. Her gælder det nemlig, at 63 % af kursistgruppen med en afsluttet Danskuddannelse 2, og 58 % af kursistgruppen med en afsluttet Danskuddannelse 3 går videre i anden uddannelse.
Sprogcentrene har siden 2004 ikke formelt skullet tilbyde kursisterne erhvervs- og uddannelsesvejledning. Alligevel yder knap halvdelen af sprogcentrene en form for erhvervs- og uddannelsesvejledning, mens lidt over halvdelen ikke gør.
