Svage læse-, regne- og skrivefærdigheder kan være en udfordring for det enkelte menneske både i arbejdssammenhæng og privat. Samtidig er et vist niveau af basale færdigheder en forudsætning for at være en del af arbejdsstyrken. Med den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet, hvor kompetencekravene vokser, er der stort behov for, at langt flere voksne danskere får styrket deres basale færdigheder. En ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at AMU har en særligt god position ift. at styrke deltagernes basale færdigheder.
Da reformkommissionen i april offentliggjorde deres første rapport med anbefalinger på VEU-området, var der bl.a. fokus på styrkelse af basale færdigheder og på at styrke motivationen for at opgradere sine læse- og regnefærdigheder. Og det er der rigtig god grund til. Ifølge de nyeste tal fra OECD og det daværende SFI, som desværre er ti år gamle, har hver tredje ufaglærte og hver femte faglærte svage læsefærdigheder.
Det har længe været en politisk hensigt at styrke voksne danskeres basale færdigheder bl.a. vha. initiativer for at øge deltagelsen på AMU-kurser målrettet styrkede basale færdigheder. Men på trods af de politiske intentioner viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2021, at aktiviteten på kurserne AMU-dansk og AMU-matematik er meget lav og endda faldt i perioden fra 2008 til 2019.
Der er flere veje til at styrke voksne danskeres basale færdigheder. Men AMU er i en særlig position for at løfte opgaven. Det forklarer projektleder og konsulent hos EVA, Maria Thiemer:
”Vi ved, at mange – både ufaglærte og faglærte, som modtager undervisning på AMU – har svage basale færdigheder. Og vi ved også fra tidligere undersøgelser, at AMU potentielt kan nå de personer i målgruppen, som er mindst tilbøjelige til ellers at efterspørge voksen- og efteruddannelse. Det er derfor vi sætter fokus på AMU-udbydernes arbejde med basale færdigheder i den nye evaluering.”
Ud over at AMU altså kan løfte deltagernes basale færdigheder, peger evalueringen også på, at AMU-dansk og AMU-matematik kan bidrage til, at deltagerne i højere grad gennemfører og består de fagfaglige kurser.
Mange AMU-deltagere, som ikke har gået i skole eller været i uddannelse i mange år, har nemlig brug for at få genopfrisket deres dansk- og matematikfærdigheder og få erfaringer med at være tilbage i skole for at kunne bestå de fagfaglige AMU-kurser eller for blive klar til anden uddannelse. Som en uddannelsesleder i evalueringen beskriver:
Kurserne er brush-up. Der er mange, som ikke har gået i skole i 20 år og ikke har været i berøring med uddannelsessystemet. Det kan vi se på vores eud og AMU, og det med at sætte sig ned og læse en tekst kan være udfordrende for nogle […] Der tænker jeg, at man kan bruge kurserne til dels at skulle i skole igen og dels det at sidde på skolebænken, når man har gået ude i 20 år og arbejdet på en betoncementfabrik.
-Uddannelsesleder
Både virksomheder og deltagere får udbytte af, at der er en tæt kobling mellem almenundervisningen, fagfaglig undervisning og arbejdsrelateret udvikling. Evalueringen viser nemlig, at når almen undervisning er en integreret del af kursuspakker (forløb der kombinerer almen og fagfaglig undervisning) betyder det flere og mere motiverede deltagere, fordi deltagerne og virksomhederne er mindre tilbøjelige til at fravælge den almene undervisning, og fordi den almene undervisning opleves som mere relevant.
Desuden har en EVA-undersøgelse tidligere vist, at virksomheder er mere motiverede for at opkvalificere medarbejdernes basale færdigheder, når der er en tæt kobling mellem undervisningen og medarbejdernes faglige udvikling.
”Vores nye evaluering peger på, at der er mange muligheder for at styrke arbejdet med basale færdigheder inden for rammerne af AMU. I evalueringen dykker vi ned i nogle af de tiltag, der fungerer særlig godt, og vi håber, at andre AMU-udbydere vil lade sig inspirere til at udvikle deres eget arbejde med at styrke deltagernes basale færdigheder, pointere Maria Thiemer.”
