Debatindlæg

Behov for øget fokus på ufaglærtes adgang til erhvervsuddannelser

04/10 2019

Antallet af ufaglærte voksne på erhvervsuddannelsernes grundforløb er faldet efter reformen af uddannelserne i 2015. Det er en problematisk og bekymrende udvikling.

Dette er et debatindlæg. Det har været bragt i Altinget d. 27.09.2019

Det forventes, at der frem mod 2025 kommer til at mangle op mod 70.000 faglærte på det danske arbejdsmarked.

Samtidig er der udsigt til, at der bliver for mange ufaglærte til for få jobs.

Derfor er spørgsmålet om, hvordan vi får flere faglærte, en af tidens brændende platforme, og i jagten på svaret har erhvervsuddannelserne en stor rolle at spille.

Tilgangen af unge til erhvervsuddannelserne har imidlertid været faldende de senere år, og en analyse lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser nu, at antallet af voksne på erhvervsuddannelserne ligeledes er faldet i kølvandet på erhvervsuddannelsesreformen i 2015.

Det er et stort problem, der kalder på handling.

Når de unge i stigende grad fravælger de praktiske uddannelser, er der brug for, at flere voksne finder vej til erhvervsuddannelserne. Men det er ikke den vej, det går.

EVA's analyse viser, at omkring tre procent af de voksne med grundskolen som højeste uddannelse (25 til 50 år) årligt finder vej til en erhvervsuddannelse, og med erhvervsuddannelsesreformen er der tilmed sket et fald i antallet af voksne, der påbegynder grundforløbet på en erhvervsuddannelse, på tre af fire hovedområder.
 

Fortsatte udfordringer trods flere initiativer
 

I kølvandet på erhvervsuddannelsesreformen i 2015 blev der indført et særligt voksenspor på erhvervsuddannelserne kaldet Erhvervsuddannelse for voksne (EUV).

Hensigten var at skabe mere attraktive, overskuelige og målrettede veje fra ufaglært til faglært, og at flere voksne ville gennemføre en erhvervsuddannelse.

Nu viser EVA's analyse imidlertid, at det ikke er lykkedes at indfri forventningen om at øge tilgangen af voksne til erhvervsuddannelserne.

Sammenligner man tilgang og gennemførelse på erhvervsuddannelsernes grundforløb blandt voksne henholdsvis før og efter erhvervsuddannelsesreformen, viser resultaterne, at der er sket et stort fald i tilgangen på tre af fire hovedområder.

Selvom EVA's analyse også viser, at en større andel af de voksne gennemfører et grundforløb efter reformen, kan dette kun lige akkurat kompensere for det faldende optag. Desuden er der fortsat en stor andel, som ikke gennemfører.
 

Skærpede krav efterlader ufaglærte voksne på perronen
 

Antallet af ufaglærte voksne på erhvervsuddannelsernes grundforløb er faldet i kølvandet på reformen.

Udviklingen hænger sammen med, at der med reformen blev indført skærpede adgangskrav, der betyder, at medmindre man har en uddannelsesaftale, det vil sige en forhåndsaftale med en virksomhed om en praktikplads, er det et krav for optagelse, at man har bestået grundskolens afgangsprøve i dansk og matematik.

Når vi ser på den samlede tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb, er gruppen af voksne uden en tidligere gennemført ungdomsuddannelse, der starter på en erhvervsuddannelse, faldet med omkring 10 procent. Ser man bort fra hovedområdet for omsorg, sundhed og pædagogik, er faldet på hele 25 procent. 

Det er en problematisk og bekymrende udvikling både for de ufaglærte, men også for samfundet som helhed. Analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for eksempel vist, at ufaglærte, der bliver faglærte, får en stærkere arbejdsmarkedstilknytning, og det har positive effekter på de offentlige finanser. Derfor er der er behov for et styrket fokus på at opkvalificere ufaglærte voksne.
 

Kræver meget at vende udviklingen

Med erhvervsuddannelsesaftalen, som blev indgået i november 2018, er der sat en række initiativer i søen, der adresserer udfordringen.

Fra august 2020 får erhvervsskolerne således mulighed for at udbyde adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik på 9.-klasses-niveau for voksne, der er fyldt 25 år.

Samtidig har man indført det såkaldte GF+, der træder i kraft fra årsskiftet, og som er et 10-ugers introducerende forløb, som tilbydes elever uden en gennemført ungdomsuddannelse, inden de påbegynder grundforløbets anden del.

Der er grund til at tro, at disse initiativer kan gøre det nemmere for ufaglærte voksne at blive faglærte, men der skal mere til, hvis udviklingen for alvor skal vendes.
 

Motiver de ufaglærte på virksomheder
 

En EVA-undersøgelse fra 2015 viste, at hver femte ufaglærte i alderen 25 til 55 år faktisk har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Tre af fem vurderede, at en erhvervsuddannelse vil gavne dem på arbejdsmarkedet.

Samme undersøgelse pegede på, at de ufaglærtes lyst til at påbegynde en erhvervsuddannelse for eksempel kan styrkes gennem opfordringer fra kollegaer eller ledere, og at man derfor kan gøre en forskel ude i virksomhederne.

Også jobcentrene har en stor rolle at spille i forhold til opkvalificeringen af de ledige ufaglærte.

En undersøgelse fra EVA viste i 2017, at man på jobcentrene kun har et meget begrænset fokus på at få ledige ufaglærte i gang med en erhvervsuddannelse.
 

Giv de ufaglærte mere tid på erhvervsuddannelserne
 

På trods af forskellige justeringer er der fortsat meget fokus på at afkorte erhvervsuddannelserne for voksne mest muligt.

Hvis det for alvor skal gøres mere attraktivt for den store gruppe af ufaglærte, der ikke er skolevante og som måske har brug for mere tid – og ikke mindre tid – til at nå de faglige mål, er det også et område, som man bør kigge nærmere på.

Det er naturligvis positivt, at flere af de voksne, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse, også gennemfører det.

Men det er ikke tilfredsstillende, at det er blevet vanskeligere for ufaglærte at blive faglærte ved at tage en erhvervsuddannelse.

Der er derfor behov for flere initiativer, der understøtter, at flere ufaglærte bliver faglærte.

Det er nødvendigt, ikke kun for den enkelte ufaglærte, men for samfundet.