DEBAT

Bryd arven af svage læse- og regnefærdigheder

22/08 2017
Skribent

Mikkel Haarder

Direktør
+45 3525 4689

Danmarks 600.000 læsesvage og 600.000 regnesvage voksne bør være i fokus, når trepartsforhandlingerne her til efteråret starter op igen. Ikke kun for de voksne læsesvages skyld, men også fordi svage læsefærdigheder ofte går i arv til børnene.

Af direktør Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut og formand Claus Hjortdal, Skolelederforeningen.

Bragt i Jyllandsposten 22. august 2017 under titlen Danmarks 600.000 læsesvage voksne er et brændende spørgsmål.

Sommeren går på hæld, og ferien er slut for de fleste. Skolen er startet, og der er liv i klasselokaler og skolegårde. Også på de bonede gulve bliver der liv igen, når trepartsforhandlingerne om at styrke voksen- og efteruddannelse går i gang igen efter sommerpausen.

Et travlt efterår er ikke det eneste folkeskolen og trepartsforhandlingerne har til fælles. Læse- og regnesvage voksne er et emne, som fylder i trepartsforhandlingerne, og som samtidigt har stor betydning for skolen og dens muligheder for at gøre eleverne så dygtige, som de kan blive. I Danmark har vi nemlig 600.000 voksne, der ikke rigtig kan læse, og 600.000 voksne, som har svært ved simple regnestykker. Mange af disse voksne er samtidig forældre til skolebørn.

I skoleverdenen lægger vi os i selen for at støtte og udvikle elevernes færdigheder inden for læsning og regning. Flere elever skal være gode til at læse og regne, og andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år. Det er ambitiøse og vigtige mål. Videre i livet er læse- og regnefærdigheder nemlig helt afgørende for at få et godt liv, kunne uddanne sig, passe et job og i det hele taget deltage som aktiv borger i et demokratisk samfund.

Forældrene har stor betydning for deres børns læseevner. Fx viste en EVA-undersøgelse af læseudvikling på mellemtrinnet i 2013, at elever fra hjem, hvor ingen af forældrene har uddannet sig ud over grundskolen, i sjette klasse læser på et niveau, der er ca. 16 måneder tilbage i forhold til elever fra hjem, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse. Ifølge den internationale læseundersøgelse PIRLS (2006) er der endvidere en markant sammenhæng mellem antal bøger i hjemmet og børnenes læsekompetence. Børn fra hjem med ingen eller få bøger læser betydeligt ringere end børn fra hjem, hvor bogreolerne bugner.

Samtidig er det i høj grad blandt forældre med ingen uddannelse eller korte uddannelser, at vi finder voksne med svage læse- og regnefærdigheder. 30 % af ufaglærte og 18 % af faglærte har svært ved at læse. Og derfor undrer det ikke, at svage læsefærdigheder ofte går i arv til næste generation. For det er en frustrerende og uoverstigelig opgave at støtte sit barn i at lære at læse, når man ikke selv kan læse en bog til fjerde klassetrin.

Derfor er det positivt at der nu er tegn i sol og måne på, at de læse- og regnesvage voksne kommer i fokus, når trepartsforhandlingerne starter op igen efter sommer. Bl.a. har regeringens ekspertgruppe om voksen-/efteruddannelse sat en fed streg under nødvendigheden af at få de grundlæggende færdigheder på plads hos langt flere danskere, ligesom også beskæftigelsesministeren har meldt ud, at Danmarks 600.000 læsesvage er et brændende spørgsmål.

Forhandlingerne om fremtidens voksen- og efteruddannelse kan komme til at gøre en forskel for både nuværende og kommende generationer ved at tage fat i dette problem, og forpligte alle omkring bordet til at gøre hvad man kan. Flere voksne skal lære at læse.  

Et uddrag fra en forældreguide til læsning illustrerer den hverdagsudfordring, som læsesvage forældre står overfor. En af guidens velmente råd til skoleforældre lyder: ”Kan der blive et kvarter til overs hver dag? Et kvarter som du bruger til at læse sammen med dit barn. Mere skal der ikke til.”

For tusindvis af danske forældre er dette desværre ikke en reel mulighed. Her skal der mere til – nemlig grundlæggende læseundervisning for voksne.