Artikel

Coronakrisen giver mulighed for at skrue op for efter- og videreuddannelse

24/03 2020

Flere virksomheder har fortsat medarbejdere hjemsendt for at kunne modtage lønkompensation. For nogle kan den frigjorte tid imidlertid bruges på efter- og videreuddannelse, så de står stærkere, når de engang kommer tilbage - eller hvis det værste skulle ske, og de skal på udkig efter nyt arbejde. Chefkonsulent, Michael Andersen giver her et overblik over, hvad der motiverer medarbejdere til at uddanne sig, og hvilke muligheder der findes for efter- og videreuddannelse.

Store dele af det danske erhvervsliv er fortsat presset af coronakrisen. Opgaver, aftaler og bestillinger aflyses i stort antal i kølvandet på myndighedernes tiltag for at mindske spredningen af Covid-19. Trods statslige hjælpepakker har en lang række virksomheder fortsat medarbejdere, der er hjemsendt med lønkompensation. Det er en tragisk situation - især for de virksomheder, som ikke klarer sig igennem og må fyre medarbejdere. Alligevel kan der måske komme det positive ud af situationen, at flere går i gang med efter- og videreuddannelse (VEU) – som fjernundervisning vel at mærke.

Ikke alle har lyst til uddannelse

Ifølge en EVA-undersøgelse fra 2015, vurderer tre ud af fem ufaglærte, at en erhvervsuddannelse vil gavne dem på arbejdsmarkedet, mens én ud af fem havde lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Men desværre er det langt færre, der faktisk kommer i gang. En anden undersøgelse fra 2019 viste således, at antallet af voksne uden ungdomsuddannelse, som årligt starter på erhvervsuddannelsernes grundforløb i en årrække har ligget på omkring 7.000 personer. Det relativt lave antal peger på en generel udfordring med ufaglærtes motivation for uddannelse. Motivation er imidlertid en foranderlig størrelse, og hvorvidt ufaglærte har lyst til at uddanne sig eller ej, og ikke mindst om de rent faktisk kommer i gang med en uddannelse, afhænger af en række forhold. Selvom EVA’s analyse af vejen fra ufaglært til faglært fra 2015 havde fokus på de ufaglærte og erhvervsuddannelser, er der grund til at antage, at mange af disse pointer har en bredere gyldighed – og derfor også er brugbare i den ekstraordinære situation, vi står i for tiden.

Lederes og kollegers opfordringer gør en forskel

EVA’s undersøgelse viste, at det for mange ufaglærte gør en afgørende forskel for deres lyst til at tage en erhvervsuddannelse, at de bliver opfordret til det af kolleger og ledere. For de, som bliver opfordret af en eller flere kolleger og/eller af deres leder, er der markant større sandsynlighed for, at de faktisk påbegynder en erhvervsuddannelse. Det har med andre ord betydning, at ledere og andre italesætter mulighederne for uddannelse og opfordrer den enkelte til at overveje det. Noget man som leder med fordel kan have for øje i samtalen med hjemsendte medarbejdere, som måske kunne bruge tiden hjemme på efter- og videreuddannelse som fjernundervisning.

Faglig kunnen er en vigtig forudsætning

Det har ligeledes betydning for de ufaglærtes lyst til at påbegynde en erhvervsuddannelse, at de vurderer, at de rent fagligt kan gennemføre uddannelsen. Det forhold understreger vigtigheden af en forstærket indsats for at styrke voksnes basale færdigheder. Svage læse-, skrive- og regnefærdigheder har betydning for lysten til at tage en uddannelse. Har en medarbejder derfor svage basale færdigheder, kan det være en god idé at anbefale, at medarbejderen starter med Forberedende Voksenundervisning (FVU).

Risikoen for ledighed er en stærk motivationsfaktor

Derudover spiller det en stor rolle, hvordan den ufaglærte vurderer sin risiko for at blive arbejdsløs. Jo højere risiko de mener, de har for at blive ledige, jo mere har de lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Formodentlig fordi de ved, at en erhvervsuddannelse vil forbedre deres muligheder for at få et nyt job, i det tilfælde de skulle blive fyret. En frygt mange nok går med i disse dage.

En bred vifte af relevante tilbud

Men hvor skal man så starte? Hvilke muligheder findes der? Det korte svar er, at mulighederne er mange. Det er ikke tilbud, der er mangel på. Heller ikke når det gælder VEU som fjernundervisning. Helt overordnet findes der i dag en bred vifte af relevante tilbud inden for VEU-systemet i Danmark til alle, uanset om man er ufaglært, faglært eller har en videregående uddannelse – og en stor del af dem kan gennemføres som hel eller delvis fjernundervisning. Det gælder fx

  • Forberedende voksenundervisning (FVU)
  • Almen voksenuddannelse (avu)
  • HF-enkeltfag
  • Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
  • Akademiuddannelser
  • Diplomuddannelser

Man kan under normale omstændigheder ikke tage en erhvervsuddannelse alene som fjernundervisning. Det skyldes, at der i sagens natur her er fokus på praktiske og håndværksmæssige færdigheder, hvorfor man er nødt til at befinde sig i særligt indrettede undervisningslokaler og/eller praktiksteder. Der vil dog ofte være større eller mindre dele af erhvervsuddannelserne, især de mere teoretiske dele, som kan gennemføres som fjernundervisning, fx i regi af AMU. Netop i forhold til AMU er det værd at nævne, at det er muligt at få VEU-godtgørelse på AMU-kurser, hvor 75-100 % foregår som fjernundervisning. Noget virksomhederne særligt i disse tider bør overveje at gøre brug af.

Et andet aktuelt eksempel er modellen for opkvalificeringsforløb som fjernundervisning inden for service- og restaurationsbranchen lanceret af 3F, HORESTA og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I stedet for at afskedige medarbejdere under Corona-krisen har virksomheder og restauranter inden for denne branche mulighed for at sende deres medarbejdere på et 30 dages online-kvalificeringsforløb for ufaglærte og faglærte. Modellen indebærer desuden, at virksomhederne får dækket deres løntab gennem midler fra VEU-godtgørelse og kompetencefonde.

Læs mere om den nye mulighed her.

VEU som hel eller delvis fjernundervisning

Mange uddannelsesinstitutioner er for tiden stærkt udfordret med at omorganisere den daglige tilstedeværelsesundervisning til online undervisning. Der findes dog institutioner, som allerede har relevante uddannelsestilbud tilrettelagt som fjernundervisning på hylderne. Det gælder både blandt VUC’erne, erhvervsskolerne og udbydere af AMU, men også blandt udbydere af videregående uddannelser. Fx ’Smart Learning’, som på vegne af landets erhvervsakademier i en årrække har specialiseret sig i at udbyde akademiuddannelser og diplomuddannelser som fjernundervisning.

Lige nu er det vigtigste dog, at ledere medtænker mulighederne i VEU-systemet i samtaler med de mange medarbejdere, som lige nu står i en ny, uvant situation. En kompleks og meget vanskelig situation for de fleste, men også en situation som kan rumme nye muligheder.

Hvor finder man mere viden og information?

Det er muligt at få vejledning og mere viden om mulighederne for efter- og videreuddannelse pr. telefon eller mail hos eVejledningen. Derudover findes der uddybende informationer på bl.a. www.ug.dk eller www.voksenuddannelse.dk/uddannelsestyper. Det er også altid muligt at kontakte uddannelsesinstitutioner, som udbyder voksenuddannelser, direkte og få informationer om de uddannelser, de udbyder. Til sidst er det også muligt at søge litteratur om VEU, hvis man har brug for et større overblik over eller en dybere forståelse for mulighederne i VEU-systemet.

Det er en helt ekstraordinær situation, vi står i lige nu. Tragisk og uoverskuelig for mange. Hvorom alting er, er det også en situation, vi må forsøge at få det bedste ud af, og for nogle kan det være at bruge noget af den frigjorte tid på at tage en efter- og videreuddannelse som hel eller delvis fjernundervisning. Kigger man godt efter, er det ikke tilbud, der mangler. De er der, og de er mange. Det afgørende er, om medarbejderne er motiveret for at tage springet og starte på en uddannelse. Noget som særligt for de ufaglærte er et stort spring. Her spiller lederne en særlig vigtig rolle.