Fra 2005 har aktiviteten været stigende, men siden 2011 har der været et fald og en stagnation i antallet af deltagere på hhv. diplomniveau samt akademi- og masterniveau. Det viser en ny undersøgelse af udviklingen i brugen af offentlig videregående VEU fra 2005 til 2017. De erhvervsuddannede er den gruppe, der bruger videregående VEU mindst.
Uddannelsesaktiviteten i Danmark har gennem de seneste år udviklet sig i forskellige retninger. Mens flere og flere tager ordinære videregående uddannelser, så har der været tilbagegang eller stagnation inden for offentlig videregående voksen- og efteruddannelse, VEU, siden 2011. Denne udvikling var en medvirkende årsag til, at trepartsaftalen fra 2017 satte fokus på netop at styrke brugen af videregående VEU.
Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har gennemført en analyse af, hvordan aktiviteten i videregående VEU har udviklet sig fra 2005 til2017. Analysen viser, at flere voksne bruger videregående VEU, men i kortere tid end tidligere, og at der er meget store variationer med hensyn til, i hvilket omfang forskellige målgrupper gør brug af videregående VEU.
Aktiviteten inden for videregående VEU har været faldende eller stagnerende fra 2011 til 2017, uanset om vi ser på antal kursusdeltagere (hvor hver person kan tæller med flere gange pr. år), antal unikke deltagere (hvor hver person kun tæller med en gang pr. år) eller antal årskursister (hvor der tælles i årsværk).
»Selvom økonomiske konjunkturer påvirker aktiviteten inden for videregående VEU, kan det kun forklare en del af udviklingen. Også politiske initiativer og institutionernes konkrete udbud påvirker aktiviteten. Et godt eksempel på dette er udviklingen på ledelsesområdet, hvor den samlede aktivitet blev mere end tredoblet fra omkring 7.000 unikke deltagere i 2005 til 22.000 i 2012, som følge af en stor politisk satsning«, fortæller chefkonsulent Michael Andersen fra EVA.
Samtidig er der sket en ændring i uddannelsesadfærden fra 2005 til 2017. På den ene side deltager flere personer i videregående VEU, på den anden side deltager de i gennemsnit i kortere tid end tidligere. Ser man således på aktiviteten målt i antallet af årskursister, er der sket et fald på 10 % fra 2005 til 2017, mens aktiviteten målt i unikke deltagere i samme periode er steget med 16 %. Med andre ord deltager den enkelte kursist i gennemsnit i kortere tid på uddannelserne. Dette kan muligvis forklares med, at den enkelte voksne i højere grad kun deltager i de moduler, som den enkelte voksne eller virksomhederne finder relevante.
Deltagelse i videregående VEU hænger i høj grad sammen med uddannelsesbaggrund. I 2017 deltog 6,5 % af beskæftigede personer, hvis højeste uddannelse er på diplomniveau, herunder fx bachelor- og professionsbacheloruddannelser, i kurser inden for videregående VEU. Tilsvarende var deltagelsesfrekvensen for personer med en uddannelse på akademiniveau 4,6 %, og for personer med uddannelse på masterniveau 3,5 %.
Erhvervsuddannede bruger til sammenligning videregående VEU i langt mindre grad. I 2017 var det således blot 1,7% af de faglærte i job, der deltog i videregående VEU, hvilket i praksis vil sige akademiuddannelserne.
»Der har i mange år været et udtalt politisk ønske om at øge andelen af faglærte, der videreuddanner siger på akademiniveau. Som nogen vil kunne huske, var det fx et hovedelement trepartsaftalen fra 2013 om den såkaldte VEU-milliard. Men til trods for intentionerne, har andelen af erhvervsuddannede, der deltager i videregående VEU, været stort set uændret siden 2011«, fortæller Michael Andersen fra EVA.
EVA’s aktivitetsanalyse er led i et større projekt, der skal munde ud i en evaluering af videregående VEU. Evalueringen forventes at være færdig inden udgangen af 2020.
»Vi har både fokus på i hvilket omfang og hvordan videregående VEU anvendes af de forskellige målgrupper, og ikke mindst hvor godt udbuddet imødekommer arbejdsmarkedets behov. Vi håber, at evalueringen vil kunne give bud på tiltag, der kan skabe et endnu bedre match mellem udbud og efterspørgsel«, fortæller Michael Andersen.
