DEBAT

EVA: Alt for få voksne med dansk oprindelse bruger FVU-tilbud

12/03 2020

Hvis FVU skal indfri ambitionerne om, at flere voksne danskere får styrket deres basale færdigheder, skal flere fra kernemålgruppen bruge tilbuddet. Politikere og institutioner skal styrke indsatsen, skriver to konsulenter fra EVA.

Skrevet af Michael Andersen, chefkonsulent, og Sia Hovmand Sørensen, seniorkonsulent (EVA)

Debatindlægget er bragt i Altinget d. 10 marts 2020

I 2013 blev det i den såkaldte Piaac-undersøgelse (Programme for the International Assessment of Adult Competencies) anslået, at cirka 580.000 voksne danskere har svage læsefærdigheder.

Undersøgelsen anslog desuden, at knap tre ud af fire af de voksne med svage læsefærdigheder har dansk oprindelse.

Piaac-undersøgelsen viste, at en typisk voksen med svage læsefærdigheder i Danmark var en kortuddannet mand på over 35 år med dansk oprindelse.

Formålet med Forberedende Voksenundervisning (FVU) er at give voksne mulighed for at deltage i undervisning, der kan styrke deres basale færdigheder. Det vil sige deres læse- og skrivefærdigheder eller deres evner inden for simpel matematik.

Den seneste trepartsaftale fra 2017 viste, at arbejdsmarkedets parter har fokus på, at flere voksne danskere får styrket deres basale færdigheder. Ikke mindst fordi tilstrækkelige basale færdigheder er en forudsætning for at klare sig godt på arbejdsmarkedet. 
 

Mere end et generelt tilbud
 

Hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har vi lavet en ny undersøgelse af aktiviteten og deltagerprofilen på FVU i tiårsperioden fra 2008/09 til 2017/18.

Den positive historie er, at antallet af deltagere på FVU er mere end fordoblet. Selvom der fortsat er langt igen, før alle voksne har gode basale færdigheder, deltager flere voksne altså i FVU. 

Når vi ser nærmere på tallene, er der dog alligevel flere alarmklokker, der ringer. Ser vi på deltagerprofilen på FVU, er antallet af deltagere med dansk oprindelse faldet på FVU-læsning siden 2013/14. I 2017/18 havde kun én ud af fire deltagere således dansk oprindelse.

Det er en kritisk udvikling, fordi det betyder, at der blandt den største gruppe af voksne med svage læsefærdigheder i Danmark kun er en relativt lille andel, som bruger FVU. 

Undersøgelsen viser også, at 40 procent af deltagerne med indvandrerbaggrund på FVU-læsning i 2017/18 havde en videregående uddannelse.

Det understøtter til en vis grad antagelsen om, at FVU-læsning anvendes som et mere generelt tilbud om danskundervisning, snarere end som et mere målrettet tilbud til voksne med svage læsefærdigheder.

Det faktum, at FVU er gratis, kan gøre det mere attraktivt end dansk som andetsprog på Almen Voksenuddannelse (AVU), hvor der er fuld deltagerbetaling for personer med en videregående uddannelse.
 

Udvikling bekymrer
 

Voksenuddannelsescentrene (VUC) har et særligt styringsmæssigt ansvar for udbuddet af FVU.

Det betyder, at alle andre institutioner som eksempelvis sprogcentre, erhvervsskoler og oplysningsforbund (blandt andet AOF og FOF) udbyder FVU efter aftale med et VUC.

Samtidig har det enkelte VUC ansvar for at udarbejde en plan, der skal sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret FVU-udbud i deres geografiske dækningsområde.

Derfor springer det i øjnene, at antallet af deltagere på FVU-læsning på VUC er faldet med ni procent i perioden fra 2013/14 til 2017/18, mens der samtidig har været en stor stigning i antallet af deltagere på både sprogcentrene og i oplysningsforbundene.

Den faldende aktivitet på VUC kan være en medvirkende forklaring på det faldende antal deltagere på FVU med dansk oprindelse. Det er en bekymrende udvikling, at antallet af deltagere falder på VUC.

Både på grund af den særlige rolle VUC spiller for FVU, og fordi FVU er en vigtig indgang til Almen Voksenuddannelse, som er den mest brugte videre uddannelsesvej for deltagere på FVU og som netop VUC er den eneste udbyder af. 
 

Differentierede læringsbehov
 

Det er vigtigt, at FVU både er og opleves som et relevant tilbud af alle voksne i målgruppen.

Læringsbehovet hos en højtuddannet voksen, som har et begrænset kendskab til dansk, kan være meget forskellig fra læringsbehovet hos en kortuddannet voksen med dansk som modersmål. 

Hvis undervisningen på FVU bliver meget fokuseret på de læringsbehov, som tosprogede har, er der en risiko for at voksne, som har dansk som modersmål, men svært ved skriftsproget, kan opleve FVU som et tilbud, der ikke er rettet mod dem.

Derfor er der brug for at tiltrække mange flere voksne med dansk oprindelse til FVU. Samtidig er det værd at overveje, om FVU i nogle tilfælde foretrækkes, fordi det er gratis, og måske ikke altid, fordi det dækker deltagerens læringsbehov bedst.

Hvis FVU skal indfri ambitionerne om, at flere voksne danskere får styrket deres basale færdigheder, er der behov for, at langt flere fra kernemålgruppen bruger tilbuddet. Det kræver en styrket indsats – både på politisk niveau og på institutionsniveau.

Politikerne skal sørge for, at brugen af FVU ikke skævvrides af uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter, og på institutionsniveau skal alle udbydere – og særligt VUC – styrke deres indsats for i højere grad at nå kernemålgruppen for FVU.