Artikel

Færre voksne optages på euv, men flere gennemfører

24/09 2019

På tre ud af fire hovedområder er der siden erhvervsuddannelsesreformen i 2015 sket et fald i tilgangen af voksne til grundforløbet på erhvervsuddannelserne. Antallet af voksne, der gennemfører grundforløbet, er dog steget, fordi en større andel gennemfører. Det viser et notat fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

På erhvervsuddannelsernes hovedområder ’Fødevarer, jordbrug og oplevelse’, ’Kontor, handel og forretningsservice’ samt ’Teknologi, byggeri og transport’ er antallet af voksne, der har påbegyndt grundforløbet, faldet med hhv. 20, 15 og 8 procent siden erhvervsuddannelsesreformen i 2015. Til gengæld er der flere af de optagne, der gennemfører grundforløbet, når man sammenligner niveauet tre år inden reformen med niveauet tre år efter. Det skyldes, at andelen af voksne, der gennemfører, er steget fra 61 til 71 procent.

Modsat de tre øvrige hovedområder er tilgangen til grundforløb inden for 'Omsorg, sundhed og pædagogik', der bl.a. indbefatter sosu-uddannelserne, steget voldsomt og således mere end fordoblet efter erhvervsuddannelsesreformen. Det skyldes ændrede overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb, der har betydet, at en betydelig del af dem, der inden reformen kunne starte direkte på hovedforløbet, nu er nødt til først at gennemføre grundforløbet, hvilket også afspejler sig i tilgangen til hovedforløbet, som er faldet markant i kølvandet på reformen.

Overordnet set er det positivt, at flere voksne gennemfører grundforløb på erhvervsuddannelserne, men det bekymrer Yakup Bas, der er konsulent hos EVA og står bag undersøgelsen, at tilgangen af voksne elever er faldende.

”I lyset af intentionerne bag reformen og behovet for faglært arbejdskraft, er det et stort problem. Erhvervsuddannelserne har en vigtig rolle at spille i forhold til at opkvalificere arbejdsstyrken i Danmark,” siger Yakup Bas.

Fakta om erhvervsuddannelsesreformen

Erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015, medførte en række regelændringer for voksne på erhvervsuddannelserne.

Skærpede faglige krav i forbindelse med optagelse og gennemførelse

  • Skærpede adgangskrav (02 i dansk og matematik) for alle, der påbegynder et grundforløb uden at have en uddannelsesaftale eller uden to års relevant erhvervserfaring.
  • Skærpede faglige mål på mange uddannelser, herunder at finans- og kontoruddannelserne skal være på gymnasialt niveau (eux).
  • Skærpede overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb.

Standardiserede forløb

  • Indførelse af uddannelsesspecifikke grundforløb 2 af 20 ugers varighed.
  • Tre standardiserede voksenspor (euv 1, euv 2 og euv 3).

Afkortning

  • Standardafkortning på 10 % af undervisningstiden på hovedforløbet for voksne med tidligere uddannelse eller relevant erhvervserfaring.
  • Standardmeritter, hvor voksne automatisk afkortes i uddannelsestiden, hvis de fx tidligere har gennemført bestemte AMU-kurser.
  • Mulighed for yderligere afkortninger på baggrund af individuelle vurderinger.

Skærpede krav rammer særligt de ufaglærte

Da erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft i august 2015, blev det bl.a. indført, at alle voksne, der påbegynder et grundforløb på erhvervsuddannelserne, skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, medmindre de har en uddannelsesaftale, dvs. en forhåndsaftale med en virksomhed om en praktiskplads. Analysen peger således på, at gruppen af voksne elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb er blevet fagligt stærkere.

På tre ud af fire hovedområder er der imidlertid sket et stort fald i antallet af ufaglærte voksne, der påbegynder grundforløbet, og det er vigtigt at have for øje, når man analyserer stigningen i andelen af voksne, der gennemfører grundforløbet, mener Yakup Bas.

”De skærpede adgangs- og overgangskrav har så at sige siet de fagligt svageste fra, og det er jo den knap så positive side af historien. Noget tyder på, at gruppen af voksne elever er blevet fagligt stærkere på bekostning af, at en stor gruppe voksne ufaglærte ikke længere har mulighed for at komme ind på en erhvervsuddannelse. De er blevet efterladt på perronen og står nu med dårligere muligheder for at blive faglærte. Det er ikke bare et problem for dem selv, men for samfundet,” siger Yakup Bas og tilføjer, at der er behov for et større fokus på indsatser i forhold til at opkvalificere de voksne, der nu ikke længere har muligheder for at påbegynde en erhvervsuddannelse.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventes det, at vi frem mod 2025 kommer til at mangle op mod 70.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, samtidig med at der kommer til at være et stort overskud af ufaglærte.

Datagrundlag

Analyserne er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik for alle voksne på 25 år og derover, der er påbegyndt grundforløbet på en erhvervsuddannelse i de seneste tre skoleår før erhvervsuddannelsesreformen (2012/13-2014/15) og de første tre skoleår efter (2015/16-2017/18). 

Et skoleår er defineret som perioden fra 1. august til 31. juli i det efterfølgende år.