Interview

Gilly Salmon om e-læring og underviserens rolle

12/03 2020

Da EVA undersøgte erfaringerne med digitale læringsforløb inden for voksen- og efteruddannelse (VEU) gik et navn igen, som en vigtig kilde til inspiration. Gilly Salmon. En engelsk professor, som har arbejdet med læring og læringsdesigns i mere end tre årtier og er en af verdens førende tænkere inden for digitale læringsforløb. Vi har interviewet Gilly Salmon og spurgt hende, hvad det gode digitale læringsforløb kræver af underviseren, og om underviseren af kød og blod på sigt bliver erstattet af robotter og kunstig intelligens.

Kort om Gilly Salmon

Gilly Salmon er akademisk direktør for e.læringsvirksomheden, Open Education Services (OES) i England. Hun har mange års erfaring med undervisning og forskning i digitale læringsforløb.

Tidligere har Gilly Salmon bl.a. været professor i Innovation og Transformation ved University of Liverpool.

Du kan læse mere om Gilly Salmons forskning i digitale læringsforløb på www.gillysalmon.com 

Gilly Salmons pædagogiske tænkning og tilgang til e-læring har været en væsentlig inspiration til udviklingen af flere digitale læringsforløb inden for voksen- og efteruddannelsesområdet i Danmark. Hun har bl.a. udviklet den såkaldte femtrins-model for design af gode digitale læringsforløb.

Derfor har vi interviewet Gilly Salmon for at få hendes perspektiv på, hvordan man skaber kvalitet i undervisningsforløb, som er 100% digitalt medieret og uden fælles fysisk tilstedeværelse. Vi spurgte hende, hvad det gode digitale læringsforløb kræver af underviseren, hvordan man bedst klæder underviseren på, og hvad hun tror, fremtiden bringer for underviserrollen i digitale læringsforløb. Vil den hastige digitalisering på uddannelsesområdet mon helt eller delvist overflødiggøre underviseren af kød og blod? 

Digital læring

Nogle tror, at man understøtter digital læring, hvis man blot gør eksisterende undervisningsmateriale tilgængeligt digitalt. Spørger man imidlertid Gilly Salmon, er dét en fejlagtig opfattelse.

”Hvis man vil sikre læring, skal man understøtte, at deltagerne arbejder med indholdet, så de virkelig forstår det og kan anvende det,” siger Gilly Salmon og tilføjer, at man derfor er nødt til at designe et undervisningsforløb som understøtter deltagernes arbejde med stoffet gennem konkrete aktiviteter eller e-tiviteter, som hun kalder det.

E-tiviteter er et begreb, Gilly Salmon har udviklet for at understrege, at gode digitale forløb kræver, at underviseren udvikler og bruger digitale aktiviteter, som understøtter deltagernes aktive (sam-)arbejde med og om stoffet.

E-læringsforløb

E-læring er undervisningsforløb, som er 100% digitalt medieret og uden fysisk tilstedeværelse.

E-læring er den type VEU-forløb, der er færrest erfaringer med i Danmark, hvis man sammenligner med tilstedeværelsesundervisning enten på hold eller som åbent værksted eller med blended læring. Blended learning er er et læringsforløb, hvor e-læring og tilstedeværelsesundervisning kombineres.

Der er stor politisk interesse for at udbrede e-læring fx på Arbejdsmarkedsuddannelserne bl.a. for at gøre VEU-udbuddet mere fleksibelt for deltagere og virksomheder. Det fremgår blandt andet af trepartsaftalen fra 2017 om styrket og mere fleksibel voksen-, efter og videreuddannelse.  
 

Underviseren som e-moderator

Gode digitale læringsforløb kræver ifølge Gilly Salmon, at underviseren følger deltagerne tæt. Undervisere skal være det, hun kalder en e-moderator. Det indebærer, at de aktivt skal facilitere deltagernes interaktion med stoffet og hinanden.

”Hvis man vil sikre, at deltagerne får et højt læringsudbytte og fastholdes i de digitale forløb, er det vigtigt, at deres lærerprocesser løbende understøttes af underviseren,” forklarer Gilly Salmon.

I praksis betyder det, at underviseren forud for undervisningen udvikler e-tiviteter, som deltagerne skal gennemføre. Undervejs i forløbet skal underviseren understøtte deltagerne i arbejdet med og samarbejdet om e-tiviteterne, fx ved at lægge op til diskussioner, følge op på dem og evt. kvalificere dem fx perspektivere deltagernes bidrag.

I starten af læringsforløbet er det vigtigt, at e-moderatoren er synlig og sørger for, at alle er med og gradvist lærer læringsplatformen og de forskellige redskaber at kende. Undervejs skal e-moderatoren understøtte, at deltagerne også lærer hinanden at kende, så de kan samarbejde.

Det er en central opgave for underviseren at have fokus på, om deltagerne er fortrolige med de digitale redskaber, der bruges, og med arbejdsformen. Det er ikke nok at forklare deltagerne hvad de skal gøre, underviseren skal løbende have blik for, hvordan deltagerne arbejder med stoffet, om de opnår forløbets læringsmål, og hvordan de kan understøttes i dette.

Ifølge professor, Gilly Salmon kan man sammenligne e-læringsforløb med et træningscenter, hvor underviseren indtager rollen som deltagernes personlige træner.

”Underviseren skal sikre, at deltagerne får den træning, der imødekommer deres individuelle behov. Noget er holdtræning, hvor deltagerne skal gøre noget sammen med andre, andre gange er der behov for individuel træning og sparring,” forklarer Gilly Salmon.  

Den tætte individuelle opmærksomhed betyder, at der er grænser for, hvor store hold en underviser kan håndtere. Det største forløb, Gilly Salmon har været tilknyttet, havde næsten 1200 studerende. Her var det nødvendigt at opdele de studerende i hold af 25 studerende, som fik hver deres e-moderator.

”Fordelen ved den type digitale læringsforløb er, at man kan nøjes med ét design. Men det kræver, at der er e-moderatorer, som kan lede og understøtte de enkelte deltagere tæt hele vejen igennem forløbet. Tilstedeværelsen af en god e-moderator er afgørende for at sikre kvaliteten i læreprocessen og minimere frafaldet,” siger Gilly Salmon.

Kompetenceudvikling skal støtte underviserne i at designe digitale læringsforløb

Ifølge Gilly Salmon er det en forudsætning for udviklingen af gode e-læringsforløb, at underviserne giver slip på den måde, de normalt underviser på i de analoge læringsforløb. Det er ikke nok, bare at hjælpe underviserne med at digitalisere det eksisterende materiale. De skal derimod klædes på, så de kan re-designe deres undervisningsforløb og udvikle og facilitere relevante e-tiviteter. Underviserne skal lære at tænke i læringsdesign for det samlede digitale forløb og sammensætte e-tiviteter, som understøtter, at den ønskede læring finder sted.

Derfor har Gilly Salmon udviklet Carpe Diem, som er et koncept for kompetenceudvikling af undervisere gennem workshops. Her lærer de at re-designe deres læringsforløb som e-læringsforløb og afprøve dem sammen i teams.

”Mange undervisere, som skal overgå til at undervise i digitale forløbe, har deres primære erfaringer fra analoge læringsforløb. Derfor kan man ikke forvente, at de uden hjælp kan forestille sig, udvikle og facilitere gode digitale forløb. De skal have tid, rum og redskaber til at forestille sig, at deres undervisning kan være anderledes,” forklarer Gilly Salmon.

I sine workshopper arbejder hun med, at underviserne skal visualisere den fremtid, deres studerende møder om ti år. Gilly Salmon fortæller, at øvelsen får underviserne til at reflektere over, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, så den gavner deres studerende bedst muligt.

”Det er afgørende, at underviserne selv kommer frem til, at deres undervisning skal re-designes. Det, jeg kan hjælpe med, er at skabe rammerne for, at de gør sig den slags overvejelser,” siger hun.

Ud over arbejdet med workshopper, har Gilly Salmon også gode erfaringer med at bruge mentorer, som giver underviserne løbende sparring i forhold til udviklingen af deres undervisning.

”Læring forudsætter, at vi øver os. Det gælder både for deltagere og undervisere. Gode læreprocesser skal give os nye erfaringer og gøre os i stand til at oversætte erfaringerne til vores egen kontekst,” siger Gilly Salmon og forklarer, at kompetenceudvikling derfor skal give underviserne mulighed for at få nye ideer, udvikle og afprøve digitale forløb så de får erfaringer, de kan oversætte til deres egen undervisning.

Underviseren erstattes ikke, men suppleres af kunstigt intelligente løsninger

Den teknologiske udvikling og de digitale muligheder i undervisningen kan foranledige én til at tro, at underviseren, bliver overflødig. Det mener Gilly Salmon ikke kommer til at ske, men underviserrollen vil ændre sig – især med udbredelsen af kunstigt intelligente løsninger i forskellige undervisningssituationer.

For tiden er den engelske professor involveret i afprøvningen af forskellige læringsteknologier baseret på kunstig intelligens. Det er digitale eksamensvagter, som skal forhindre snyd ved online eksamen, chat-bots, der skal besvare hyppigt stillede spørgsmål samt humanoide robotter, som kan interagere med deltagerne.

”Jeg tror ikke, at løsninger baseret på kunstig intelligente på det niveau, de er på i dag, kan erstatte den menneskelige underviser, men kunstig intelligens kan være en god løsning på visse opgaver. Fx mindsker chat-bots den tid, mine kolleger og jeg normalt bruger på at besvare de samme praktiske spørgsmål igen og igen. Så kan vi i stedet bruge vores tid på vigtigere læringsaktiviteter,” forklarer Gilly Salmon.

På en af de uddannelser, hun er tilknyttet, er det i dag op imod 40 procent af de studerendes praktiske spørgsmål, som besvares af en såkaldt chat-bot. Hun bruger stadig den samme mængde tid med sine studerende, men chat-botten gør, at hun ikke skal bruge tid på at besvare spørgsmål om fx afleveringsfrister. I stedet har hun tid til at give mere individuel feedback til sine studerende.

Gilly Salmon har lovende erfaringer med at bruge såkaldt humanoide robotter i forløb for personer med forskellige typer af funktionsnedsættelser. Det kan fx være folk med autisme, som relaterer bedre til robotter end mennesker. For Gilly Salmon er det dog svært at forestille sig, at der ikke skal være en underviser af kød og blod i et online læringsmiljø.

”På grund af robotterne bliver fx autister i stand til at lære ting, de ikke har kunnet lære tidligere, så der er helt sikkert store potentialer i brugen af humanide robotter i undervisningen. Men spørger du mig, om de på sigt erstatter mennesket som underviser, så er mit svar nej, det gør de ikke,” siger Gilly Salmon.

Dog understreger hun, at vi står overfor nye muligheder med fremkomsten af kunstig intelligens i undervisningen. Systemer, som kan lære og udvikle sig automatisk, så de ikke længere skal programmeres til at gøre noget bestemt. Derfor er det ifølge Gilly Salmon umuligt at forudsige, hvor langt udviklingen vil gå, og hvad der kommer til at ske i fremtiden.

”Hvem ved? Jeg vil ikke love, at det aldrig kommer til at ske, men jeg tror bestemt ikke, at det sker inden for en overskuelig fremtid.”

Erfaringer med digitalisering af VEU

I 2018 og 2019 undersøgte EVA erfaringerne med digitalisering på henholdsvis forberedende og almen voksenundervisning, HF enkeltfag, AMU samt Akademi-, Diplom- og Master-uddannelser i Danmark.

Undersøgelsen havde bl.a. fokus på erfaringerne med at tilrettelægge voksen- og efteruddannelse som e-læring og blended learning. På baggrund af undersøgelsen har EVA desuden udarbejdet et inspirationskatalog, om syv veje til kvalitet i digitale forløb.