For kortuddannede kan deltagelse i Forberedende Voksenuddannelse (FVU) være det afgørende første skridt på vejen til mere uddannelse. FVU-lærer, Annette K. Jensen fortæller, at det har stor betydning for deltagernes videre uddannelsesvej, at de får et rum til at sætte ord på deres drømme og mod på mere undervisning.
En del deltagere på FVU træder ind i undervisningslokalet med dårlige skoleerfaringer i bagagen. Mange oplever det derfor som et tabu, at de har svært ved at løse simple læse- og regneopgaver. De skammer sig. Samtidig føler de fleste deltagere, at de faktisk har klaret sig godt både privat og i deres arbejdsliv i mange år – på trods af de begrænsninger, deres manglende basale færdigheder giver.
Anette K. Jensen, der er FVU-lærer på HF & VUC Nord, mener, at det for FVU-lærere er afgørende, at man har forståelse for, at mange deltagere mangler lyst og motivation for undervisningen. Forstår man, hvad deltagerne kommer med, og hvilke følelser, det vækker i dem at deltage i undervisningen, er det nemmere at hjælpe dem videre, og det er afgørende for deres faglige udbytte og videre færd i uddannelsessystemet.
Annette K. Jensen har været FVU-lærer i 15 år. I dag underviser hun i FVU-læsning og er en del af indsatsen for at tiltrække flere deltagere til FVU på HF & VUC Nords Læsecenter Aalborg. Det er tydeligt, at Annette K. Jensen, som så mange andre FVU-lærere, både brænder for at styrke deltagernes basale færdigheder og for at give dem nye, gode oplevelser med undervisning, der kan bringe dem videre til anden uddannelse.
”Når deltagerne oplever succes i undervisningen, når de oplever, at de faktisk bliver bedre til at læse og skrive, så får de blod på tanden og mod på at deltage i mere uddannelse. Samtidig er det ofte afgørende, at de får styrket deres basale færdigheder, før de starter på anden uddannelse, fordi det giver dem troen på, at de kan klare det,” siger Annette K. Jensen.
Annette K. Jensen har en grundregel. Hun sætter fokus på det, der fungerer for deltagerne, og det de kan. Aldrig på deres begrænsninger og de fejl, de laver. Det kommer fx til udtryk, når hun taler med deltagerne om, hvad der kan blive ændret i deres hverdag, og hvad de kan opnå, ved at de forbedrer deres færdigheder.
”En del af de ufaglærte, som begynder på FVU, har jo allerede haft et relativt langt arbejdsliv, og de føler, de faktisk har levet fint med svage læse- og skrivefærdigheder. Alligevel forsøger jeg altid at få dem til at fokusere på, hvilke døre der åbner sig for dem ved, at de bliver bedre til at regne, læse eller skrive. Og ikke så meget på, hvilke der lukker sig, hvis ikke de gør,” forklarer Annette K. Jensen og uddyber.
”Det gør jeg fx ved at spørge ind til, om deltagerne er begyndt at læse noget i deres hverdag, som de ikke gjorde før. Det behøver ikke være avisen eller lange romaner. Det kan være menuen i kantinen eller deres barns ugeplan i skolen,” siger Annette K. Jensen.
Mange deltagere på FVU-læsning har svært ved at se, at de faktisk bliver bedre. Derfor har Annette K. Jensen også fokus på at synliggøre deltagernes faglige udvikling i undervisningen. På den måde får de succesoplevelser med undervisning, og det giver dem en tro på, at de kan lykkes.
”Det kan virke lidt kedeligt, men jeg har gode erfaringer med, at vi igennem forløbet laver den samme opgave flere gange. Så bliver det nemlig meget synligt for deltagerne, at de faktisk flytter sig fagligt,” fortæller Annette K. Jensen, som også har en bestemt strategi hun anvender, hvis en deltager i en periode ikke flytter sig mærkbart.
”Det er helt normalt, at deltagerne undervejs i forløbet får oplevelsen af, at de nærmest har fået sværere ved at læse eller stave. De begynder at overtænke det i stedet for at tro på det, de allerede kan og supplere med de nye strategier, de lærer. Det er min opgave at give dem ro og tro på, at det nok skal komme, og at det, de oplever som tilbagegang eller stilstand, er helt okay og ikke handler om, at de er dumme,” forklarer Annette K. Jensen.
Stemningen på holdet og relationen mellem både deltager og lærer og deltagerne imellem har ifølge Annette K. Jensen også betydning for lysten til at fortsætte på et højere FVU-trin eller anden uddannelse. Derfor gør hun meget ud af at skabe en rar og tryg atmosfære i undervisningen, hvor deltagerne har det godt og tør sige det højt, når de har brug for hjælp. Et sted, hvor der er plads til forskellighed.
”De skal opleve et rum, hvor vi kan tale om, at det er svært at læse og skrive. Det kan være en skelsættende oplevelse for dem for første gang at være sammen med andre voksne, som har samme problemer og sige højt, at det her er svært,” siger Annette K. Jensen og fortæller, at hun derfor sørger for at lave en fælles gennemgang af opgaverne og deltagernes udfordringer med dem. På den måde bliver det tydeligt, at deltagerne ikke står alene med udfordringerne og besværet med fx dobbelt-konsonanter eller stumme d’er.
”Jeg bringer jeg også ofte mig selv i spil og fortæller om de ord, der har drillet mig, og hvordan jeg lærte en strategi for, hvordan jeg kunne stave dem rigtigt,” siger Annette K. Jensen.
Det har også betydning for stemningen i undervisningen og de gode relationer, at forskellighed anerkendes og respekteres, fortæller Annette K. Jensen.
”Jeg forsøger altid at møde alle deltagerne lige og give dem en oplevelse af, at der er plads til forskellighed. Det skal være okay, hvis en deltager bliver kort for hovedet eller kommer til at snerre, hvis en opgave driller eller det hele synes uoverskueligt,” siger Annette K. Jensen og forklarer, at det er vigtigt, at give frustrationen plads, fordi det er en naturlig følelse at få, når man skal lære noget nyt.
”Man bliver kun mere frustreret, hvis man dømmer sig selv eller oplever, at andre dømmer en, fordi man har svært ved at lære at stave, læse eller regne,” fortæller Annette K. Jensen. Ifølge den rutinerede FVU-lærer, er det i de fleste tilfælde ikke manglende evner, der er skyld i, at deltagerne ikke tidligere har lært helt basale færdigheder, men fordi de ikke har modtaget den undervisning, de havde brug for.
”Det er vigtigt, at deltagerne forstår, at de ikke mangler evner. Det giver dem en tro på, at det faktisk er muligt for dem at lære og en tillid til, at FVU kan hjælpe dem videre," siger Annette K. Jensen.
Annette K. Jensen støtter deltagerne i at sætte ord på, hvad de gerne vil opnå på lang sigt. Hvilke drømme de har. Det kan få vejen til mere uddannelse til at fremstå mere tydelig og lette samtalen om, i hvilken retning deltageren skal efter FVU.
”Jeg forsøger så vidt muligt at relatere undervisningen til de mål, deltageren har opstillet for sig selv. Hvis en deltager fx har en ambition om på sigt at skulle uddanne sig til SOSU-assistent, sørger jeg for, at de tekster, vedkommende arbejder med i undervisningen på FVU-læsning, relaterer sig til SOSU-området,” forklarer Annette K. Jensen.
Nogle deltagere kommer dog uden et formuleret, langsigtet mål med undervisningen. De har behov for, at man er mere i dialog med dem, fortæller Anette K. Jensen. Ofte har hun haft gode erfaringer med at lade samtalen tage afsæt i deltagerens nuværende arbejde. Hvilke arbejdsopgaver kan deltageren lide eller ikke lide nu? Nogle gange inddrager hun studievejledere for at indkredse, i hvilken retning deltageren ønsker at gå.
”Udgangspunktet er hele tiden, at stærkere basale færdigheder er det fundament, som åbner for nye muligheder for deltageren. I uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet,” afslutter Annette K. Jensen.
