Debat

Sæt digitale læringsmål

11/05 2018

Digitale kompetencer er adgangsbilletten til fremtidens arbejdsmarked, så vi har brug for fælles ambition for digital læring.

Bragt i Politiken fredag 11. maj 2018.  Af Mikkel Haarder, direktør, EVA

Ipad, Minecraft og robotter har gjort deres indtog både i børnehaver, grundskole og videre op gennem uddannelsessystemet. Samtidig har de kritiske stemmer gjort deres indtog i debatten: It er bevidstløst blevet hældt ind i uddannelserne uden blik for, om det gavner, lyder det. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har længe peget på, at de digitale teknologier ikke kan stå alene: Det er nødvendigt at undervisere på alle niveauer og gøre sig både pædagogiske og didaktiske overvejelser.

Tidligere i år udgav EVA en undersøgelse af elevernes perspektiv på digitalisering i gymnasiet, der viste, at digitale teknologier fylder meget i elevernes hverdag, og at de mangler hjælp til at bruge teknologien til at få et fagligt udbytte. Den vigtigste konklusion er, at eleverne skal have indsigt i, hvordan de bruger digitale teknologier både i skolen og privat, samt hvordan og hvornår teknologi kan understøtte arbejds- og læreprocesser. Og hvornår det ikke kan.

Fra et læringsperspektiv giver den digitale udvikling både nye muligheder og nye udfordringer. Teknologien gør det muligt at samarbejde om opgaver og produkter på nye måder, f.eks. ved at eleverne laver lektier online sammen med hinanden. Men vores undersøgelse peger også på, at brugen af Google, GeoGebra, Kahoot og OneNote ikke nødvendigvis understøtter elevernes læring. Det betyder ikke, at vi skal smide de nyindkøbte iPads og anden teknologi ud med badevandet, men at vi skal koncentrere os om at løse de didaktiske udfordringer.

Digitale kompetencer er adgangsbillet til samfundet

Eleverne skal klædes på til et samfund, hvor digitale kompetencer er adgangsbilletten: Store dele af den demokratiske samtale foregår online, kritisk sans og gode redskaber til informationssøgning er et must for at kunne navigere i en verden med fake news og massevis af holdninger. Først og fremmest er der brug for at skabe en sammenhæng på langs af uddannelsessektoren.

I dag er der store forskelle på, hvordan dagtilbud og grundskoler tilgår spørgsmålet om det digitale, hvilket betyder, at både børn og voksne har vidt forskellige forudsætninger for at deltage i samfundet. Undervisningsministeren søsatte allerede i august sidste år et forsøg med valgfag i teknologiforståelse. Faget er et af flere initiativer, der skal skabe viden om, hvordan man bedst muligt styrker teknologiforståelsen hos den enkelte elev, og gør temaet til en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen.

Mange voksne mangler basale IT-færdigheder

PIAAC, populært kendt som de voksnes Pisa-test, viser, at hver fjerde voksne dansker mangler grundlæggende it-færdigheder og har svært ved opgaver som at søge information på nettet, sende e-mails eller gå på borger.dk. Det er dobbelt så mange, som mangler basale læsefærdigheder. Det kan hverken den enkelte borger eller samfundet være tjent med.

"Sat på spidsen kan man sige, at hvis en million voksne danskere om 20-30 år stadig mangler basale digitale færdigheder, er problemet langt større, end det er i dag." 

 

Mikkel Haarder, EVA

Digitale teknologier er i dag fuldstændig integreret i børn og unges liv og uddannelse. Mange af de færdigheder, som de voksne mangler, kommer børn og unge automatisk til at have. Det kommer til at være andre digitale kompetencer, der bliver nødvendige for eleverne at udvikle: Fx at forholde sig kritisk til information på nettet, deltage i onlinedebatter, betjene borgertjenester som NemID og borger.dk, producere ved hjælp af digitale teknologier, have tekniske kompetencer til et arbejdsliv med skiftende teknologier etc. Det er disse kompetencer, der skal i fokus på tværs af uddannelsessystemet.

Sat på spidsen kan man sige, at hvis en million voksne danskere om 20-30 år stadig mangler basale digitale færdigheder, er problemet langt større, end det er i dag. Men skal vi undgå at stå med samme problem, når nutidens unge rammer arbejdsmarkedet, kræver det blik for, hvad fremtiden – ikke kun nutiden – stiller af krav til digitale kompetencer. Derfor skal vi have en klar fælles ambition for, hvilke digitale færdigheder de enkelte dele af uddannelsessektoren skal sikre.

Vi stiller krav til læsefærdigheder, men ikke til digitale færdigheder

Gymnasiereformen fra 2017 har fokus på at styrke elevernes digitale kompetencer. Det er ambitionen, at de unge klædes på til at søge og selektere information, betjene forskellige digitale redskaber, deltage i den offentlige samtale på ordentlig vis samt at sætte digitale systemer til at arbejde for sig, fx ved at programmere. Erhvervsuddannelserne har haft fokus på at bruge teknologi i læringssammenhænge og udvikle fagspecifikke digitale kompetencer, mens almene digitale kompetencer har haft lavere prioritet.

EVA’s undersøgelse af it-færdigheder på et digitaliseret arbejdsmarked fra 2017 viser, at det i høj grad er faglærte, der mangler it-kompetencer i deres arbejde. Faglærte og ufaglærte har i lige så høj grad brug for at kunne begå sig i et digitaliseret samfund som dem, der har læst på en videregående uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi tænker digitale kompetencer og digital dannelse ind i hele uddannelsessystemet – fra dagtilbud via grundskole til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. I dag stiller vi krav til blandt andet sprogkompetencer og har ensrettet disse krav, så det er klart, hvad den enkelte skal kunne på forskellige trin af sin uddannelsesvej. Det er på tide, at vi sætter nogle fælles mål for de digitale kompetencer.