Gå-hjem-møde

Styrk medarbejdernes grundlæggende færdigheder

Har I som virksomhed medarbejdere, som undgår at skrive, eller som har svært ved at forstå skriftlige instruktioner? Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi står bag to arrangementer med fokus på at styrke medarbejderes grundlæggende læse-, regne- og it-færdigheder. 

De to arrangementer er målrettet private og offentlige virksomheder og tager fat i, hvorfor det er vigtigt for både virksomheden og  medarbejderen at styrke de grundlæggende færdigheder.

Deltagerne vil bl.a. få ny viden med hjem, gode argumenter for at iværksætte en opkvalificeringsindsats, og høre erfaringerne fra Danske Fragtmænds opkvalificeringsindsats.

Arrangementerne giver også praktisk viden om, hvordan virksomheder trin for trin kan tilrettelægge en opkvalificeringsindsats.

Program

Programmet rummer oplæg fra bl.a. EVA's Michael Andersen, chefkonsulent inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Han fortæller på baggrund af nyere undersøgelser om, hvad vi ved om manglen på grundlæggende færdigheder på danske arbejdspladser. Læs mere på temasiden om basale færdigheder. 

Per Nørregaard fra Dansk Industri og Poul Christensen, konsulent hos 3F, giver gode grunde til at styrke grundlæggende færdigheder set fra både virksomhedens og medarbejderens perspektiv. 

Tid, sted og tilmelding

29. maj kl. 14.00-16.30 Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V.

Tilmelding til arrangement i København via dette link.

6. juni kl. 14.00-16.30 Scandic Roskilde, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde
Tilmelding til arrangement i Roskilde via dette link.

Arrangementet er gratis.

Printbar invitation

Arrangører

Netværkslokomotivet er et stort fællesskab bestående af mere end 300 private og offentlige virksomheder, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner, der sammen har fokus på at styrke medarbejderes læse, tale, skrive og sprogfærdigheder.

VirksomhedsnetværkCabi er Danmarks største virksomhedsnetværk for socialt ansvar, med en overordnet målsætning om at støtte virksomheder med viden og færdigheder til at give udsatte ledige på arbejdsmarkedet en god fremtid.