WEBINAR

Hvordan styrker I virksomheders orientering mod uddannelse?

-

Hvad skal der til for, at flere virksomheder og medarbejdere bruger voksen- og efteruddannelsessystemet? På et webinar tirsdag den 26. oktober præsenterer EVA gode råd og inspiration til, hvordan du i det opsøgende arbejde kan styrke virksomhedernes orientering mod uddannelse. Deltagelse er gratis.

  • Webinar: Tirsdag den 26. oktober kl. 8.00-9.00

Virksomheder med lav uddannelsesorientering er ofte kendetegnet ved, at de ikke ser uddannelse som noget, der er relevant for dem og deres medarbejdere. Desuden har de ofte ikke kapaciteten til at planlægge og gennemføre uddannelsesaktiviteter på egen hånd. 

Virksomhedernes motivation for at lade deres medarbejdere deltage i uddannelse er selvsagt afgørende for, i hvilken grad medarbejderne efterspørger og deltager i efter- og videreuddannelsesforløb. Derfor er det en god investering at arbejde for at styrke virksomhedernes uddannelsesorientering.

På et webinar tirsdag den 26. oktober fra kl. 8.00 til 9.00 præsenterer EVA gode råd og inspiration til, hvordan du i det opsøgende arbejde kan styrke virksomhedernes orientering mod uddannelse. Derudover vil tre konsulenter, som rådgiver og vejleder virksomheder og medarbejdere om uddannelse bidrage med deres fortællinger om, hvordan de konkret har arbejdet med bl.a. at tydeliggøre udbyttet og relevansen af uddannelse for virksomhederne samt støtte dem i planlægning og gennemførelse af uddannelsesforløb. De tre konsulenter er:

  • Peter Høier, chefkonsulent i Industriens Kompetencefond,
  • Lotte Julin Bock, konsulent for efter- og videreuddannelse i Den Grønne Konsulenttjeneste,
    og
  • Jette Bakkedal, konsulent i Den Kommunale Kompetencefond.

Der vil  være mulighed for at stille spørgsmål til EVA's konsulenter undervejs.

GDPR

Når du tilmelder dig arrangementet, ser vi tilmeldingen som et samtykke til, at vi må opbevare dine personoplysninger. Vi bruger kun personoplysningerne i sammenhæng med arrangementet og sletter dem efterfølgende. Kontakt os, hvis du har spørgsmål. Du kan læse mere om vores privatlivspolitik her.


Tilmelding

TILMELDING TIL WEBINARET ER LUKKET.