Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Antal sider: 100 s. | Udgivelsesår: 2011 | ISBN: 978-87-7958-625-3 | Pris: 40 kr.

Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev undervisningsdifferentiering gjort til et bærende pædagogisk princip for al undervisning i folkeskolen. I denne rapport fokuserer EVA på skolernes arbejde med at differentiere undervisningen - med udgangspunkt i hvordan en styrkelse af lærernes evalueringsfaglighed kan have betydning for deres mulighed for at gennemføre en differentieret undervisning.

EVA gennemførte i 2004 en evaluering af undervisningsdifferentiering der viste at der på det tidspunkt var store udfordringer forbundet med at tolke hvad begrebet indebar, og hvad undervisningsdifferentiering skulle betyde for lærernes undervisningspraksis.

Rapporten bygger på en virkningsevaluering. Det betyder at EVA har taget udgangspunkt i en række begrundede antagelser om hvordan en skoles styrkede evalueringsfaglighed påvirker lærernes kompetencer til at differentiere undervisningen. Antagelserne er blevet afprøvet gennem interview med lærere, ledere og elever og gennem observationer af undervisning på tre caseskoler som er blevet udvalgt fordi de har gjort en særlig indsats for at kvalificere deres evalueringspraksis.

Evalueringen baserer sig desuden på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i folkeskolen.

Hent udgivelse

Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion