En afsluttende evaluering af projektet Kompetenceudvikling i praksis, som har fundet sted i perioden 2016 til 2020 i Guldborgsund og Lolland Kommuner, viser, at såkaldte praksisvejledere har styrket lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen og skoleledernes mulighed for feedback og sparring på tværs af skoler.
Skoler er komplekse organisationer med mange aktører, og det kan derfor være vanskeligt at igangsætte skoleudvikling, som opleves relevant og meningsfuldt i praksis. Med projektet Kompetenceudvikling i praksis (KUP), som er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, har Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune haft fokus på at etablere en refleksions- og feedbackkultur hos medarbejdere, ledelse og forvaltning på skoleområdet. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har stået for evalueringen af projektet.
Som et centralt greb har man indført såkaldte praksisvejledere. Praksisvejledere er erfarne lærere med efteruddannelse i vejledning, som kan hjælpe lærere og pædagoger på skolen med at håndtere konkrete problemstillinger i undervisningen. Derudover har der været fokus på kollegial vejledning og systematiske læringsmakkerforløb, hvor hhv. lærere og pædagoger har sparret med en kollega om undervisningen. Det har været med til at fremme kulturen for videndeling på skolerne og ført til konkrete ændringer i undervisningen flere steder.
En afsluttende evaluering lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at en væsentlig del af det pædagogiske personale oplever, at projektet har styrket deres undervisning, og at de er blevet mere bevidste om egen praksis. Tre ud af fem lærere og pædagoger har således svaret positivt til spørgsmålet om, hvorvidt praksisvejledningen har styrket deres undervisning. De lægger bl.a. vægt på, at vejledningen har haft fokus på konkrete greb og faglige udviklingsmuligheder. Evalueringen konkluderer desuden, at der er skabt et styrket teamsamarbejde om undervisningen, hvilket ifølge lærere og pædagoger har givet nye muligheder for faglig udvikling. De drøfter oftere undervisningen med hinanden og samarbejder generelt mere, end de gjorde tidligere.
Evalueringen viser, at det med KUP er lykkedes at udvikle en indsats, som et flertal af lærere og pædagoger oplever som relevant for deres kerneopgave; undervisningen. Særligt praksisvejledningen opleves relevant, fordi den finder sted tæt på undervisningen og sætter fokus på faglig refleksion og konkrete redskaber og metoder. Praksisvejledningen ser altså ud til at være et relevant svar på et vedvarende behov for udvikling af undervisningen, som kan inspirere andre kommuner, ligesom praksisvejlederfunktionen fortsat kan bidrage til centrale udviklingsopgaver på skolerne i de to kommuner.
