Kommunale kvalitetsrapporter om folkeskolen skal tilpasses den lokale kontekst
Kommunerne har taget kvalitetsrapporterne på skoleområdet til sig som et redskab til udvikling og opfylder i højere grad end tidligere de formelle krav til rapporterne. Men for at kvalitetsrapporterne kan give størst mulig mening for de kommunale skolevæsener skal kommunerne arbejde med at tilpasse dem til den lokale kontekst. Sådan lyder hovedkonklusionen i EVA’s rapport om kommunernes arbejde med de kommunale kvalitetsrapporter. De årlige kvalitetsrapporter har været lovpligtige for alle kommuner at udarbejde siden 2007.
Positiv udvikling siden 1. generation
Siden EVA første gang undersøgte de kommunale kvalitetsrapporter, er der sket en positiv udvikling. Rapporterne fra 2008, som er 2. generation af kvalitetsrapporter, rummer i højere grad de elementer der er påkrævet i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Generelt er andelen af kvalitetsrapporter der rummer de oplysninger som bekendtgørelsen kræver, steget. Fx har 65 % af kommunerne lavet en sammenfattende helhedsvurdering på skoleniveau hvor andelen var 52 % i 1. generation af kvalitetsrapporterne. Desuden er andelen af rapporter hvor EVA vurderer at det ikke er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger, faldet fra 52 % til 20 %.
Endnu ikke et lokalt udviklingsredskab
Til gengæld er der stadig et stykke vej at gå før alle kvalitetsrapporterne fungerer som reelle, lokale redskaber til at udvikle de kommunale skolevæsener. Både kommunalpolitikere, forvaltninger og skoler skal tage stilling til hvordan de i deres kommune får mest ud af kvalitetsrapporten og bedst holder øje med og udvikler kvaliteten af lige netop deres lokale skolevæsen.
Lokal tilpasning betyder først og fremmest at de mål som kommunalbestyrelsen har for skolevæsenets kvalitet og udvikling, skal være omdrejningspunktet for kommunens kvalitetsrapport. På den måde kan rapporten give kommunalbestyrelsen viden om skolernes arbejde med at opfylde målene og forudsætningerne for dette arbejde. Derudover betyder lokal tilpasning at de politiske mål skal være styrende for hvordan man arbejder med kvalitetsrapporten. Fx ved man at foretager en lokal prioritering af de indikatorer som ifølge bekendtgørelsen skal indgå i kvalitetsrapporten hvor man lægger mere vægt på indikatorer der afspejler særligt politisk prioriterede områder, og mindre vægt på de indikatorer som forekommer mindre vigtige i en lokal kontekst. Eller ved at man udvikler nye indikatorer som kan give kommunalbestyrelsen endnu bedre viden om det faglige niveau og om udviklingspotentialet i lige netop dét lokale skolevæsen.
Kvalitetsrapporten skal samtidig være en feedbackkanal fra skolerne så kommunalbestyrelsen kan få indblik i skolernes arbejde og i hvilke forudsætninger der er for skolernes kvalitet og udvikling. Kvalitetsrapporten er altså en mulighed for at skolerne kan give de lokale politikere et billede af den enkelte skoles karakteristika og hvordan de spiller ind på skolens daglige arbejde og på arbejdet med at opfylde de politiske mål.
Brug for redskaber på nationalt niveau
De fleste kommuner har oplevet det som en udfordring at udarbejde kvalitetsrapporten og mener at der på nationalt niveau bør udvikles støtteredskaber, fx i form af en skriftlig vejledning til hvordan de enkelte nøgledata skal opgøres, offentliggørelse af god praksis på området og en mulighed for at trække centralt indberettede data.
Ekspertgruppen der har medvirket i undersøgelsen, foreslår bl.a. at kommunerne arbejder med at sammenligne kvalitetsindikatorer, fx historiske udviklinger, sammenligninger af kommunens skoler og sammenligninger af kommunens skoler med andre kommuners skoler eller med et landsgennemsnit. Det kræver imidlertid at de nationale oversigter over afgangsprøvekarakterer offentliggøres i god tid før deadline for kvalitetsrapporterne. Det var ikke tilfældet i forbindelse med kvalitetsrapporterne for 2008 da afgangsprøvekaraktererne for skoleåret 2007-08 først blev offentliggjort i februar 2009. Kommunerne havde deadline for at aflevere kvalitetsrapporten den 31. december 2008.
Afgangskarakter skal korrigeres for social baggrund
Ekspertgruppen anbefaler desuden at afgangsprøvekaraktererne bliver korrigeret for elevernes sociale baggrund. Den type oplysninger vil være et vigtigt redskab for kommunerne til at give et billede af kvaliteten af kommunens skolevæsen. Ved at bruge socialt korrigerede afgangsprøvekarakterer vil man ifølge ekspertgruppen tydeligere kunne se forskelle i det som de enkelte skoler eller det enkelte skolevæsen udretter, hvorimod ikke-korrigerede forskelle kan være udtryk for forskelle i elevgrundlaget og ikke i den faglige eller pædagogiske kvalitet.
Om undersøgelsen
Rapporten ”Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter” er udarbejdet på foranledning af formandskabet for Skolerådet og offentliggøres den 18. juni 2009. Rapporten baserer sig på en analyse af:
- En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner om arbejdet med kvalitetsrapporterne fra 2008
- 20 kommuners kvalitetsrapporter fra 2008
- En caseundersøgelse blandt seks kommuner
- Handlingsplaner fra 31 kommuner.
Desuden har en ekspertgruppe vurderet indholdet af seks kommuners kvalitetsrapporter på baggrund af en række kvalitetskriterier. Eksperterne giver i rapporten anbefalinger til hvordan kommunerne kan anvende kvalitetsrapporterne som udviklingsredskab.
Læs rapporten "Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter" her .
