Håndbog i indsatsteori til erhvervsskolerne

I flere år har erhvervsskolerne arbejdet med at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse for at leve op til regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. EVA har på opdrag af Undervisningsministeriet udgivet en håndbog om hvordan skolerne kan udvikle og evaluere indsatser for at nedbringe frafaldet med metoden indsatsteori.

Indsatsteori

Hvad handler håndbogen om?

Håndbogen viser erhvervskolerne hvordan de skridt for skridt kan arbejde med indsatsteori som metode til at udvælge, udvikle og evaluere det skolerne vil gøre for at modvirke frafaldet. Metoden hjælper skolen med at prioritere hvilke indsatser de mener vil gøre den største forskel for dem, og giver et grundlag for at evaluere indsatsen. 

Erhvervsskolerne kan blandt andet bruge håndbogen som en metode til at kvalificere deres arbejde med handlingsplanerne for øget gennemførelse.

Hvad er indsatsteori?

Indsatsteori er et værktøj der kan bruges til at planlægge og gennemføre forskellige pædagogiske indsatser, fx indsatser for at nedbringe frafaldet. Ved hjælp af metoden formulerer man hvad det er man vil gøre, hvorfor man vil gøre det, og hvad der skal til for at man får succes med indsatsen. Dermed får man et bedre billede af om den indsats man vil gennemføre, nu også vil have en virkning.

Hvordan får vi fat i håndbogen?

Håndbogen lanceres på Undervisningsministeriets årlige konference om erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse den 4. oktober 2010. Her bliver håndbogen omdelt til deltagerne. Du kan også downloade en pdf-version af håndbogen her: "Fod på frafaldet med indsatsteori". 

Hvis du vil bestille en printet version af håndbogen, kontakt Philip Pedersen, undervisningskonsulent i Undervisningsministeriet.

Ekstra materiale til jer der vil i gang med indsatsteori

Et element i indsatsteorien er at I formulerer trinnene på vejen mod indsatsens succes. Her er en model hvor I kan opstille jeres egen indsatsteori.

Få inspiration fra andre skoler

Desuden kan I finde eksempler på hvordan andre skoler har arbejdet med at formulere indsatsteorier i workshopper EVA har afholdt om indsatsteori. Skolerne samledes i netværksgrupper om fire forskellige indsatsområder: skolemiljø, lærerkvalificering, mentorordning og praksisklasse. Skolerne formulerede som en øvelse skitser til indsatsteorier for indsatser på de fire områder (skitserne kan videreudvikles). Se dem i boksen til højre.

Læs mere

EVA har analyseret erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse i 2008 og 2009. Find dem her: 2008 og 2009.

Arkiveret under
Kontakt
Katrine Strange
Evalueringskonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 66
E-mail
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion