Artikel

Elever på mellemtrin og i udskoling: ”God undervisning motiverer os”

09/10 2018
Skribent

Marie Moos

Chefkonsulent
+45 4058 9578

God undervisning og gode relationer til lærerne betyder meget for motivation og engagement hos eleverne på folkeskolens mellemtrin og i udskolingen. Det viser en ny undersøgelse fra EVA, som også giver indblik i, hvad eleverne forstår ved god undervisning.

Elevers motivation er faldende i løbet af skolegangen – det ved vi fra andre undersøgelser. EVA’s undersøgelse viser, at elever på mellemtrinnet og i udskolingen oplever god undervisning og gode relationer til lærerne som helt centrale for deres motivation og engagement. Den viser også, at elevernes ønsker til god og lærerig undervisning ikke altid matches af virkelighedens skole.

Tal fra national trivselsmåling

Den nationale trivselsmåling fra skoleåret 2016/17 viser, at 37 % af eleverne i 9. klasse svarer, at de er enige eller helt enige i, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. For de elever, der lige er startet på mellemtrinnet, er tallet 53 %.

Nogle af de konkrete elementer i undervisningen, som er vigtige for eleverne, er greb, som lærerne kan være opmærksomme på at arbejde med i undervisningen, siger Thea Nørgaard Dupont, seniorkonsulent og projektleder for undersøgelsen:

”Det at skabe en god skoledag for alle elever er en sammensat opgave, men vi kan også se, at nogle af de ting, som eleverne er optaget af, er helt konkrete greb fra lærernes side. Fx at lærerne rammesætter undervisningen kort og klart, at de er opmærksomme på at give eleverne feedback, og at lærere involverer eleverne ved fx at være gode til at gribe elevernes input og lade dem indgå i undervisningen – også når undervisningen foregår ved tavlen”.

Den undervisning, som eleverne efterspørger, matcher i øvrigt de elementer, som forskningen peger på, er vigtige for en god og motiverende undervisning.

Den motiverende og lærerige undervisning er ifølge eleverne kendetegnet ved, at den:

  • giver eleverne faglige udfordringer, der matcher deres forudsætninger

Eleverne skelner mellem undervisning, der er tilpas, for let og eller for svær. Når eleverne oplever niveauet som tilpas, taler de om undervisningen som spændende og lærerig, de motiveres og engageres, og de oplever skoledagen som meningsfuld. De kan godt lide at mærke, at de lærer, og at de rykker sig. Det er en hjælp for eleverne, når læreren konkretiserer, hvordan eleverne kan gribe opgaverne an, og når læreren hjælper og giver feedback undervejs i undervisningen.

Men eleverne fortæller også om undervisning, hvor de ikke oplever at få passende udfordringer, og hvor det er vanskeligt for dem at holde motivationen og koncentrationen: Er niveauet alt for højt, kan det betyde, at elever føler sig hægtet af og giver op. Og er det alt for lavt, kan det medføre elever, der keder sig, fx idet de får flere opgaver, snarere end sværere opgaver, sådan som de har behov for.

Eleverne er også optaget af, at læreren sørger for, at hele klassen er med. Timerne er bedst, når alle har mulighed for at deltage trods forskellige forudsætninger. Det giver en god dynamik, melder eleverne.

  • bygger på gode relationer mellem elever og lærere

Relationen til læreren er helt central for elevernes engagement og lyst til at byde ind i undervisningen. Når deres lærere møder klassen med fagligt engagement og går til eleverne med interesse, er det med til at gøre elevernes skoledag god og lærerig.

Men elevernes relationer til deres lærere varierer meget. Nogle lærere kender eleverne rigtig godt, og deres relationer er trygge og nære. Eleverne peger på, at når relationen er god, føler de sig set, hørt, involveret og taget alvorligt – og de får større lyst til at bidrage i undervisningen og synes, timerne er mere spændende. Andre relationer til lærere er præget af irettesættelser og dårlig stemning – det, eleverne betegner som skældud. Er relationen mellem lærer og elev dårlig, kan det betyde, at elever trækker sig fra undervisningen.

  • giver eleverne en aktiv rolle i undervisningen

Eleverne fortæller, at undervisningen især griber dem og er spændende, når de også selv er aktive og involverede i undervisningen. Fx når deres lærere inddrager dem ved at give plads til elevinput eller gør brug af undervisningsformer, som lægger op til, at eleverne selv er udførende, bl.a. fremlæggelser og eksperimenter. Eleverne oplever, at stoffet bliver nemmere at forstå og mere spændende, når de selv ”får lov” og er udførende.

De oplever dog ofte, at de må indtage en mere passiv rolle i undervisningen. Når de sidder stille længe og skal

lytte til læreren, har de en oplevelse af, at de må vente på at kunne komme i gang. Og for nogle elever er denne venten på selv at få lov meget svær at udholde.

  • er varieret og alsidig

Eleverne sætter pris på, at skoledagen er varieret, og at undervisningen veksler mellem forskellige arbejdsformer. Skoledagen opleves mindre lang, hvis den er alsidig. Variationen kan bestå i, at forskellige arbejdsformer er i brug i den enkelte time eller på tværs af timer i et længere fagligt forløb og sammen sikre variation i løbet af de enkelte skoledage.

Behovet for, at der skal ske noget forskelligt eller noget nyt, fylder en del hos eleverne. De italesætter omvendt undervisning, hvor de laver det samme, som demotiverende og svær at engagere sig i. Hos nogle lærere oplever de, at undervisningen er tilrettelagt, så der er en høj grad af variation og vekslen mellem forskellige arbejdsformer, mens det modsatte er tilfældet hos andre lærere. Fx går det igen, at de keder sig, når lærerne ifølge eleverne ”bare står og snakker”.

  • giver mulighed for fordybelse og koncentration

Eleverne er glade for at arbejde fordybet og koncentreret. De vil gerne have et læringsmiljø, der er roligt og fokuseret, men de oplever ofte uro i timerne. Også uro, der er ubehagelig for dem at være i.

Når elevernes skema er tilrettelagt sådan, at de har mange skift mellem forskellige fag på samme dag, kan det være forvirrende og vanskeligt for eleverne at nå at fordybe sig i det enkelte fag, før timen er ovre. Mange skift betyder, at eleverne har det enkelte fag i kort tid, og hvert skift kræver, at de omstiller sig til noget nyt – ofte både et nyt fag og en ny lærer – og det kan være trættende. Mange skift kan medvirke til, at eleverne mister fokus og har svært ved igen at engagere sig i noget nyt, hvilket kan give grobund for uro.

Den forstyrrende uro, som gør det svært for eleverne at arbejde og koncentrere sig, opstår ifølge eleverne bl.a., når eleverne får en passiv rolle i undervisningen, eller når de ikke kan komme videre med deres arbejde.

En sammensat elevgruppe peger på de samme elementer i god undervisning

I undersøgelsen har vi mødt både de elever, som går gennem skolelivet relativt let, og som trives fagligt og socialt, og dem, der af forskellige årsager og på forskellige måder har det svært i skolen. På tværs af perspektiverne peger eleverne i høj grad på de samme overordnede elementer, når de beskriver, hvad der motiverer dem i undervisningen.

Undersøgelsens metode

Undersøgelsen bygger på et omfattende kvalitativt datamateriale, der er indsamlet på otte skoler. Det består af forskellige former for interview, observationer af undervisning og 160 elevstile. Undersøgelsen er gennemført i 2017-18.