Gymnasieelever med en autismespektrumforstyrrelse (ASF), der går i de særlige ASF-klasser, har større sandsynlighed for at gennemføre gymnasiet og starte på en videregående uddannelse end sammenlignelige elever med en ASF-diagnose i ordinære gymnasieklasser.
Det viser en effektanalyse, der indgår i en evaluering af ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser på de gymnasiale uddannelser, som EVA har gennemført for Børne- og Undervisningsministeriet.
Analysen påviser, at der er en signifikant positiv effekt af ASF-klasserne på flere områder.
En elev med en ASF-diagnose i en ASF-klasse vil sammenholdt med en sammenlignelig elev med en ASF-diagnose i en ordinær gymnasieklasse have større sandsynlighed for at:
- Gennemføre gymnasiet. Den gennemsnitlige sandsynlighed for at gennemføre gymnasiet er på 70 % for en elev i en ASF-klasse mod 58 % for en sammenlignelig elev med en ASF-diagnose i en ordinær gymnasieklasse.
- Gennemføre gymnasiet på normeret tid. Den gennemsnitlige sandsynligheden for at gennemføre gymnasiet på normeret tid er på 67 % for en elev i en ASF-klasse mod 52 % for en sammenlignelig elev med en ASF-diagnose i en ordinær gymnasieklasse.
- Falde mindre fra. Den gennemsnitlige sandsynlighed for at falde fra inden for det første år af sin gymnasiale uddannelse er på 16 % for en elev i en ASF-klasse mod 24 % for en sammenlignelig elev med en ASF-diagnose i en ordinær gymnasieklasse.
- Starte på en videregående uddannelse inden for to år efter at have bestået sin studentereksamen. Den gennemsnitlige sandsynlighed for dette er på 75 % for studenter fra en ASF-klasse mod 67 % for sammenlignelige studenter med en ASF-diagnose fra en ordinær gymnasieklasse.
”Analysen dokumenterer, at ASF-klasserne har en særlig løfteevne og bidrager til, at vi som samfund har mulighed for at bringe flere unge med gennem uddannelsessystemet,” siger konsulent Kristian Quistgaard Steensen, som står bag EVA’s evaluering.
Andre særligt tilrettelagte klasser har også positiv virkning
EVA’s evaluering ser ikke kun på ASF-klasserne, men kortlægger også, hvad der findes af andre særligt tilrettelagte klasser på gymnasierne målrettet unge med andre typer af udfordringer eller diagnoser, og hvilken virkning klasserne har for eleverne.
Her viser evalueringen, at der også er en positiv virkning af de andre særligt tilrettelagte klasser, der bl.a. knytter sig til elevernes faglige udvikling fra folkeskolens afgangseksamen til studentereksamen og elevernes personlige og sociale udvikling.
Elever har brug for faste rammer
Der er fire forhold, som har betydning for elevernes faglige, personlige og sociale udbytte af at gå i en ASF-klasse eller andre særligt tilrettelagte klasser.
Eleverne i de to klassetyper har især brug for:
- særlige og tydelige rammer om undervisning og skolegang
- at få løbende faglig og personlig støtte i og uden for undervisningen
- at lærerne er faste og velkvalificerede til at arbejde med klassernes målgruppe
- at relationer og samvær med de andre elever er trygt og rammesættes.
Det kræver en lav klassenorm på omkring 12 personer, for at underviserne kan møde elevernes individuelle behov for støtte, vurderer de eksperter og praktikere, der har været med i evalueringen.
”Det supplerende tilskud til ASF-klasserne, der muliggør den lave klassenorm, er afgørende for klassernes løfteevne. Det kan derfor også være godt givet ud at se nærmere på et supplerende tilskud til de andre særligt tilrettelagte klasser, så det i højere grad kan blive økonomisk bæredygtigt for de gymnasier og VUC’er, der udbyder klasserne, at have en klassenorm, der tilgodeser elevernes støttebehov,” siger Kristian Quistgaard Steensen.
Andre resultater fra evalueringen
• Elever, der har taget en studentereksamen i de såkaldte ASF-klasser, har et gennemsnitligt karaktersnit på 7,2, mens det gennemsnitlige karaktersnit ligger på 7,5 blandt elever i andre særligt tilrettelagte klasser. Til sammenligning ligger det gennemsnitlige karaktersnit på 6,9 i ordinære gymnasieklasser.
• Eleverne i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser løfter sig mere fagligt i deres gymnasietid end elever i ordinære gymnasieklasser målt på deres karakterudvikling fra folkeskolens afgangseksamen til studentereksamen. Mens elever i ordinære gymnasieklasser gennemsnitligt får et karaktersnit ved studentereksamen, der er 0,6 karakterpoint højere end ved folkeskolens afgangseksamen, er eleverne i ASF-klassernes gennemsnitlige karakterudvikling i samme periode på 0,7 karakterpoint og i andre særligt tilrettelagte klasser er den på hele 1,4 karakterpoint.
• Koordinatorer, lærere og mentorer i ASF-klasserne mener, at det eksisterende udbud af ASF-klasser matcher efterspørgslen efter klasserne blandt kvalificerede ansøgere her og nu. De peger dog samtidig på, at dette billede kommer til at ændre sig hastigt inden for en kort fremtid, da antallet af diagnoser, herunder ASF, er stærkt stigende blandt børn og unge i dagtilbud og grundskole.
• Udbyderne af de andre særligt tilrettelagte klasser på Fyn og i Jylland mener ikke, at det eksisterende udbud af andre særligt tilrettelagte klasser i deres område matcher efterspørgslen.
Det bygger evalueringen på
- Registerdata om elever i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser
- Elevtrivselsmålinger for elever i ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser
- Kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer i ASF-klasser
- Kortlægning af grundlæggende information om andre særligt tilrettelagte klasser (kort survey, der besvares af ledere på gymnasier, der udbyder andre særligt tilrettelagte klasser)
- Kvalitative interview med ledere, lærere og mentorer på udvalgte skoler med andre særligt tilrettelagte klasser
- Workshop med eksperter, der har ekspertviden om målgrupperne for ASF-klasser og andre særligt tilrettelagte klasser.
