Analyse

Det sker der, når en 1.g-klasse får karakterfri i et år

09/03 2020

Arbejdet med karakterfrihed indebærer en kulturændring for både lærere og elever, viser forsøg med karakterfri 1. g.

Analysen er skrevet af seniorkonsulent Sarah Richardt Schoop og har været bragt i Politiken 8. marts 2020

»Får vi karakterer for det her?«.

I 1. g på 15 gymnasier har svaret de seneste år været nej. Skolerne har nemlig deltaget i et forsøg med karakterfrihed i 1.g i skoleårene 2017-2018 og 2018-2019. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har fulgt forsøget.

De netop offentliggjorte erfaringer viser, at eleverne har et ambivalent forhold til karakterer.

På den ene side oplever de karakterfriheden som et tiltrængt pusterum fra bedømmelse, konkurrence og præstationspres. På den anden side er eleverne allerede vant til at få karakterer, når de begynder i gymnasiet, og ved, at de vender tilbage, hvorfor en periode uden karakterer også kan opleves som en isoleret ø fra resten af deres tid i skole- og uddannelsessystemet.

65 procent af eleverne føler sig mindre pressede af at gå i skole, når de ikke får karakterer.

Karakterfriheden kan gøre en positiv forskel for elevernes trivsel. 65 procent af eleverne føler sig mindre pressede af at gå i skole, når de ikke får karakterer. De fortæller, at når karaktererne erstattes med feedback, kan det flytte fokus fra bekymringer, forventninger og skuffelser ift. karakterer, der fylder meget i hverdagen, til at de i højere grad kan fokusere på at blive klogere.

Samtidig er det også lærere og elevers erfaring, at karakterfriheden kan styrke relationen til klassekammerater ved at mindske sammenligning og konkurrence eleverne imellem og styrke fællesskabet og samarbejdet i klassen.

Karakterfriheden kan bidrage til en bedre overgang til og opstart på gymnasiet, fordi den giver plads til at lande i gymnasiet både fagligt og socialt, uden at eleverne skal bekymre sig om eller gruppere sig ud fra, hvilke karakterer de får.

Også relationen mellem lærere og elever kan nyde godt af karakterfrihed og feedback, da eleverne i mindre grad ser læreren som en bedømmer og i højere grad som en faglig støtte.

Karakterer er dog stadig en del af elevernes virkelighed og giver et pejlemærke for, hvordan de klarer sig i de enkelte fag, og hvilke fremtidige uddannelsesmuligheder de har. Karaktersproget er allerede fra grundskolen indkodet i dem, og selvom karaktererne fjernes, tænker eleverne stadig i karakterer og forsøger at oversætte den feedback, de får, til et tal.

Fordi eleverne er så vant til at få karakterer, svarer 80 procent, at de bliver usikre, når de ikke får karakterer, fordi de ikke ved, hvilket fagligt niveau de ligger på.

69 procent savner anerkendelse, når de ikke får karakterer.

Karakterer har også symbolsk betydning for eleverne. En stor del af eleverne oplever det at få karakterer som en anerkendelse af deres skolearbejde og indsats. 69 procent savner derfor anerkendelse, når de ikke får karakterer. For 40 procent af eleverne betragtes karakterer som en vigtig del af deres identitet og – på godt og ondt – som en bedømmelse af dem som personer. Særligt de elever, der ligger i top og bund fagligt, oplever karakterer som en vigtig del af deres identitet.

Både karakterer og feedback kan motivere eleverne, men karakterer appellerer til andre typer af motivation, end feedback og karakterfrihed gør. Karakterer kan holde eleverne til ilden i forhold til opgaver og deltagelse i undervisningen, men kan også begrænse dem til kun at vise, hvad de allerede ved og kan, og vælge den sikre vej i opgaver. Modsat kan feedback og karakterfrihed motivere eleverne til at prøve noget af, deltage i undervisningen, selvom de er usikre, stille spørgsmål og dermed lære mere.

To ud af tre elever har været tilfredse med at være med i forsøget. Men både lærere og elever understreger, at det at fjerne karaktererne ikke alene kan sikre en bedre læringskultur. Det afgørende er, hvad der træder i stedet for karaktererne.

Den feedback, eleverne får, skal være konkret, udfoldet og handlingsanvisende for at hjælpe eleverne videre. Og man skal være opmærksom på, at arbejdet med karakterfrihed og feedback indebærer en kulturændring for både lærere og elever, som er vant til at have karaktersproget som et fælles sprog for elevernes faglige niveau.

På forsøgsskolerne ønsker man at videreføre de gode erfaringer med feedback, mens man fortsat overvejer, hvordan den rette balance mellem karakterer og feedback ser ud. Det vil sige, hvor ofte, hvornår og hvordan eleverne skal have det ene og det andet. Når skolerne har deltaget i forsøget, har det været, fordi de har oplevet, at eleverne har haft for stort fokus på præstation og for lidt på læring. Med forsøget har skolerne dog lært, at det at fjerne karaktererne helt ikke er uden udfordringer. Derfor ser en del af skolerne det som vejen frem fortsat at nedtone brugen af karakterer i det daglige og sætte fokus på feedback, samtidig med at eleverne får karakterer som et konkret pejlemærke på deres faglige niveau et par gange om året.