Næste skoleår kan måske føles langt væk her midt i coronakrisen. Men torsdag i sidste uge offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet, hvordan de elever, der i år forlader grundskolen, ønsker at fortsætte deres uddannelse efter sommerferien. Og det er for langt de flestes vedkommende på gymnasiet. Således søgte 72 % ind på en gymnasial uddannelse, mens kun knapt 20 procent valgte at søge ind på en erhvervsuddannelse.
Søgetallene overrasker ikke Mathilde Hangaard, konsulent på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Hun forklarer blandt andet den manglende søgning til EUD med, at de unge ønsker at udskyde deres valg af livsbane.
”Det er ikke tilfældigt, at de unge vælger, som de gør. De oplever, at man skal være meget sikker på, at man resten af livet vil være elektriker, sosu-assistent eller smed, hvis man vælger en EUD. Omvendt ser de valget af gymnasiet som en måde at holde deres muligheder åbne,”, siger Mathilde Hangaard, der står bag EVA’s undersøgelse Unges uddannelsesvalg i 9. klasse (2019), som ser nærmere på de unges bevæggrunde for at søge ind på ungdomsuddannelser.
”EUD er nok ikke noget for mig”
Mathilde Hangaard karakteriserer de unges prioritering som et tilvalg af gymnasiet, snarere end et fravalg af erhvervsuddannelserne.
"Det handler ikke om, at de fx er nervøse for, om de kan få en praktikplads i deres EUD-forløb. Snarere om, at gymnasiet bliver set som en naturlig forlængelse af grundskolen, og som noget der tilbyder et attraktivt ungemiljø."
"Mange unge kender ikke mulighederne i EUD og ved ikke, hvad de skal forvente. Flere unge tænker derfor, at EUD nok ikke er noget for dem," forklarer Mathilde Hangaard.
Valg handler om identitet
Den politiske målsætning er, at 25 % af de unge i 2020 skulle vælge EUD. Hvis man for alvor skal udfordre de unges valg, bør man dykke dybere ned i, hvilke faktorer der har betydning for valget, mener konsulenten og fremhæver, at valget af ungdomsuddannelse også er et spørgsmål om identitet.
”Det handler om, ”hvem er jeg, og hvem vil jeg gerne være?” Og derfor føler mange unge et kæmpe pres for at vælge det helt rigtige. De føler typisk, at de med valget af ungdomsuddannelse skal indgå i en færdig plan for, hvad de skal bruge deres liv på. Og i den optik er mange bange for at vælge forkert. Valget af gymnasiet bliver en måde at undgå at lægge sig fast på et fremtidigt erhverv,” siger Mathilde Hangaard.
Fire fremtidshorisonter
EVA’s undersøgelse fremhæver fire forskellige ”fremtidshorisonter”, der kendetegner de unges valg: