Debat

Dyrt for samfundet, at mange ikke kan læse, regne og begå sig digitalt

26/09 2017

Omkring 600.000 voksne danskere har svært ved at læse denne tekst. Hvad kommer det mig ved, tænker du måske. Meget mere end man umiddelbart skulle tro.

Af Jakob Rathlev, områdechef, Dannmarks Evalueringsinstitut, bragt i Kristeligt Dagblad 26. september 2017

Der har længe været fokus på, at danske børn klarer sig middelmådigt i de såkaldte PISA-undersøgelser. Langtfra så kendt er det, at også voksne i Danmark præsterer middelmådigt i sammenligning med voksne i andre lande. I 2013 manglede 16 pct. af de voksne danskere basale læsefærdigheder, 15 pct. manglede basale regnefærdigheder, og 28 pct. manglede basale it-færdigheder. Disse alarmerende tal er af uransagelige årsager fløjet ubemærket under offentlighedens radar, selvom der er god grund til at tage problemerne alvorligt. Det har nemlig mærkbare omkostninger for hele samfundet, at mange danskere har svært ved at læse, regne og begå sig digitalt.

Den udbredte mangel på læsefærdigheder er en trussel imod velfærdssamfundet. En veluddannet arbejdsstyrke er nemlig grundlaget for danske virksomheders konkurrenceevne og for den høje beskæftigelse, som giver os råd til en høj grad af velfærd. Blandt de 600.000 svage, voksne læsere har mange en kort eller ingen uddannelse, og derfor har de brug for at efter- og videreuddanne sig, hvis de vil holde trit med virksomhedernes behov. Og her er det en stor barriere ikke at kunne læse, fordi det ofte er en forudsætning for at kunne deltage i efter- og videreuddannelse.

Manglende it-færdigheder hos mange er et problem i forhold til samfundets digitalisering. Når 1 mio. voksne danskere har svært ved at begå sig digitalt, er det ikke kun et problem for den enkelte. Det betyder også, at digitaliseringen i samfundet går langsommere end ellers. Som samfund forsinkes vi i at opnå de gevinster, som følger af digitaliseringen – hurtigere kommunikation, kortere sagsbehandlingstider og nemmere adgang til viden og varehandel. Hvis det ikke, af hensyn til den store gruppe af danskere med manglende it-færdigheder, var nødvendigt at holde foden på bremsen i samfundets digitaliseringsproces, kunne udviklingen gøre hele samfundet rigere hurtigere.

Sundhedsoplysning sker typisk på skrift – i pjecer, magasiner og på internettet. Derfor har folk med svage læsefærdigheder ringere forudsætninger for at tilegne sig viden om gode sundhedsvaner. Undersøgelser bekræfter, at der er store sociale skævheder i, hvor syge folk bliver. Og da vi alle er med til at finansiere sundhedsvæsenet, har vi en fælles interesse i, at alle får de bedste forudsætninger for at leve sundt, så sundhedsudgifterne kan blive lavere.

Når børn skal lære at læse, er det afgørende, at de bruger tid på at læse derhjemme. Det gør en markant forskel, om forældrene selv er gode læsere, da de ellers kan have svært ved at støtte deres børn i at læse. Og dét er faktisk også et problem for børnene af stærke læsere, for jo mere tid læreren i skolen skal bruge på de svage læsere, jo mindre tid er der til klassens øvrige børn.

Svage læsefærdigheder giver risiko for øget ulighed. Det skaber en demokratisk ulighed, når borgere med svage læsefærdigheder har begrænsede muligheder for at følge med og engagere sig i politik. Det kan også være svært at forstå en dagsorden til forældremødet i børnehaven eller referatet fra generalforsamlingen i den lokale sportsklub. En større ulighed øger risikoen for sociale konflikter og kan svække tilliden til andre mennesker og til samfundets institutioner.

Der er altså god grund til at tage det alvorligt, at så mange danskere har svært ved at læse, regne og begå sig digitalt. Til gengæld er der store gevinster for hele samfundet, hvis man evner at løse problemerne.