3 erfaringer fra genåbningen: Mange retningslinjer, men stor gensynsglæde

Pædagogen: Vi gør, hvad vi kan, for at børnene kan være, som de plejer

Vi har forsøgt at skabe nogle rammer med få, konkrete forbud og så vidt muligt også nye muligheder, fortæller vuggestue-pædagog Marlene Lange fra Dalgårdens Børnehus i Furesø Kommune.

Da vi mødte på arbejde efter påske startede vi ikke med at få en masse informationer om de nye krav og regler. I stedet fik vi en halv time til at tale med kollegaerne og dele de tanker og bekymringer, vi hver især havde gjort os dagene op til genåbningen. Det var en god start. Herefter blev vi informerede om alle de praktiske tiltag, vi skulle sætte i værk for at kunne leve op til de nye regler om hygiejne og afstand.

Vores opgave indtil nu har været at systematisere rengøring af legetøj, børnenes og vores håndvask og fx måltider og hente-bringe-situationer. Vi har forsøgt at gøre det lettere for os selv, så vi ikke hele tiden skal overveje, om vi nu gør noget forkert i forhold til hygiejne-kravene. Så vi i stedet kan fokusere på at være sammen med børnene.

Nogle af de nye retningslinjer kan blive en del af aktiviteterne med børnene, og nogle er sværere at tilpasse, men vi gør, hvad vi kan, for at børnene kan være sig selv og lege som de plejer.

En af de store opgaver er at formidle til forældrene. Både vi og forældrene skal vænne sig til, at vi regulerer forældrenes opførsel, fx når de afleverer og henter, lidt mere end vi plejer. Hos os må der være én forælder på stuen ad gangen. Så nogle gange kan vi være nødt til at bede forældrene om at vente. Det kan være lidt svært for nogle af de yngre kollegaer at skulle sige: Stop, du må ikke gå længere!

Jeg kan se, at børnene i højere grad end før har lært at vaske hænder hjemmefra. Vi har en god hygiejne i forvejen. Fx skal forældre jo altid vaske hænder med deres børn som de første, når de afleverer. Så det har ikke ændret sig. Men vi er alle sammen blevet mere opmærksomme på det.

De fleste børn har opfanget, at noget er anderledes. Men vi har forsøgt at skabe nogle rammer med få, konkrete forbud og så vidt muligt også nye muligheder. Fx må børnene ikke længere hente mad i køkkenet eller lege på en anden stue. Det spørger de ældre vuggestuebørn til. Fx hvorfor de ikke må komme ud og gynge med børnehavens børn, som de plejer. Så forklarer vi, at det kan de ikke lige nu, men de kan noget andet. Og så har vi fx skabt andre former for samvær i de nye rammer. Vi spiser udenfor med voksdug på bordene. Det synes børnene er hyggeligt. 

Hver af os passer kun egne børn på egne stuer. Det giver også et godt samspil og en nærhed. Jeg skal ikke hele tiden rette fokus mod de andre børn og mine kollegaer og fx se, om jeg skal hjælpe til et andet sted. Vi fokuserer hver især kun på vores egen børnegruppe.

Marlene Lange er pædagog i Dalgårdens Børnehus i Furesø Kommune

Dagtilbudslederen: De første dage i genåbningen er gået gelinde

I Skovshoved Vuggestue oplever leder Lene Lyng Guhle en gelinde genåbning med god forståelse fra forældrene. Men der er brug for at tage ekstra hånd om personalet og at justere legegrupperne i forhold til, hvem børnene gerne selv vil lege med.

Før vi åbnede var der mange frustrationer over, hvordan vi skulle forholde os til retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. Vi kunne jo ikke åbne op, som vi plejede, for alle. Og det ville mange forældre måske tro.

For at kunne åbne forsvarligt skærpede vi vores åbningstid, så vi kun tilbyder pasning mellem kl. 8 og 15. Fordi det skal være den samme voksne, der er sammen med det samme barn.

Fredag inden genåbningen skrev vi ud til forældrene og fik hurtigt tilkendegivelser tilbage fra dem. Det viste sig, at vi kun havde en fjerdedel børn i forhold til, hvad vi plejer at have, så det gav os gode muligheder for at planlægge åbningen.

Dagen før åbningen var vi alle sammen på arbejde. Vi fik udendørshåndvaske stillet op og fjernede al indendørslegetøj, der ikke kunne vaskes.

Jeg har været i dialog med personalet under hele forløbet. Nogle er utrygge ved at komme tilbage. De har fået andre opgaver og er blevet fritaget for at være sammen med børnene. Så halvdelen af os er sammen med børnene, og halvdelen arbejder med det praktiske omkring organisering af børn og personale, fx at skabe legemiljøer på legepladsen og vaske legetøj.

Vi er faktisk positivt overraskede over børnenes reaktion på at komme tilbage. Det var ikke svære afleveringer, og der var stor gensynsglæde. Alle afleveringer foregik på legepladsen, og forældrene havde fået forskellige tidspunkter at komme på, så børnene blev afleveret forskudt med et kvarter imellem. På den måde var der en voksen til at tage imod hvert barn.

Men vi måtte justere børnenes legegrupper.  Vi havde delt børnene op på en bestemt måde, men den kunne vi ikke holde helt fast i, da de kom. Nogle af dem søgte nogle andre, som de var blevet venner med. Og så måtte vi justere ind for at følge børnenes spor. 

Vores vigtigste fokus har været at tilgodese børnene. Det har fyldt en del, om vi måtte give knus og trøste. Og det må vi heldigvis godt. Fordi vi ikke har haft så mange børn, har vi kunnet være sammen med dem i mindre fællesskaber, hvor de bare har været to eller tre. Og så har vi arbejdet med legemiljøer, så de kan opleve kvalitet og få stimuleret deres nysgerrighed.

Noget af vores pædagogiske arbejde er på standby. Fx når det gælder selvhjulpenhed, når vi spiser. Det hele skal jo portionsanrettes. Men vi arbejder stadig med selvhjulpenhed i sandkassen. Og børnene tager også stadig selv tøjet af og på, når de skal sove. Men at tage mad eller tørre borde af, det kan de ikke.

Vi er heldige, fordi vi har alle medarbejdere på arbejde. Vi har heller ikke oplevet forældre, der er mødt op uden aftale, eller at vi måtte afvise nogen. Det ved jeg, at andre har været nødt til. Og så har vi her de første dage været så få børn, så vi har haft hænder nok. Det kan være, at det ser anderledes ud i de kommende uger. Her er det ikke sikkert, at vi kan honorere alle forældres forventninger. Hvis mange flere har behov for pasning de kommende uger, kan det være, at vi fx kun kan tilbyde pasning hver anden dag.

Den største positive overraskelse var at se børnenes glæde ved at komme tilbage og lege. Og at opleve forvaltningens opbakning. De har givet os mandat til at klippe i åbningstiden og været i dialog med os hver dag. Det har betydet, at vi ikke følte os alene, og at vi skulle opfinde det hele selv. Vi har også fået tilbud om ekstra hjælp til det praktiske. Denne uge har været gelinde for os.

Jeg tror, at vi vil holde fast i hygiejnen, når vi vender tilbage til en normal hverdag. Her er det ikke alle, der husker at vaske hænder, når de kommer. Men det kommer til at sidde fast. Det kan også være, at forældre bliver lidt bedre til at hente deres børn på de aftalte tidspunkter. De skriver jo normalt, hvornår de henter. Men de overholder det ikke helt. Det er de nødt til i denne periode.

Lene Guhle er leder af Skovshoved Vuggestue i Gentofte Kommune

Dagtilbudskonsulenten: Vi skal forene de nye retningslinjer med den pædagogiske faglighed

Vores opgave i forvaltningen er at holde hånden under praksis, så de så vidt muligt kan fokusere på det pædagogiske arbejde med børnene midt i alle de nye retningslinjer og krav, siger udviklingskonsulent i Dagtilbud i Roskilde Kommune, Marlene V. Jensen

Min primære opgave indtil nu har været at formidle Sundhedsstyrelsens retningslinjer videre til dagtilbudsledere, pædagoger, forældre og børn. Der er påbud, men der er også rigtig mange anbefalinger og informationer. Der ligger derfor en opgave i at forsøge at omsætte dem til virkeligheden i praksis. Fx har alle dagtilbudsledere i Roskilde Kommune udarbejdet en genåbningsplan, som jeg sammen med mine konsulentkollegaer har skullet sparre med dem om.

Oveni har vi skullet tage stilling til, hvilke informationer der er relevante for forældrene at modtage. Fx har vi udarbejdet forslag til, hvordan forældrene kunne forberede deres børn på at skulle tilbage til en ny hverdag i dagtilbuddet. 

Der er mange følelser og bekymringer at tage hensyn til. Både hos forældre, børn, ledelse og personale. Vores fokus har været at forene de nye retningslinjer med den pædagogiske faglighed og få organiseret en hverdag, der kan lade sig gøre og giver mening for børn og pædagoger. Rutinerne er ændret, og der er udover øget fokus på håndvask, også kommet et særligt fokus på udeliv rundt om i dagtilbuddene. For pædagogisk personale og ledelse er det vigtigste at kunne bevare blikket på kerneopgaven: Kontakten til det enkelte barn og børnegruppen. Vores opgave i forvaltningen er at holde hånden under praksis, så de så vidt muligt kan fokusere på det pædagogiske arbejde med børnene midt i alle de nye retningslinjer og krav.

Vi har gjort, hvad vi kunne for at være opmærksomme på børnenes perspektiv og inddrage børnene der, hvor det er muligt. En dagtilbudsleder har fx fundet på, at børnene skal lege tog, når de skal vaske hænder. Håndvasken er så en station, hvor alle skal stige af på skift. Når det er sagt, så ved vi også, at der er mange andre krav og retningslinjer, der er vanskeligere at have med at gøre. Det vigtigste i denne usædvanlige tid er, at vi husker at børn skal have lov til at være børn, og så må vi voksne arbejde med at skabe de bedst mulige pædagogiske rammer inden for de nye sundhedsfaglige retningslinjer. 

Jeg er meget imponeret over, hvor godt det lykkes ledere og pædagoger at omstille sig. I konsulentgruppen har vi løbende drøftet, hvornår og hvordan vi bedst kan hjælpe og understøtte lederne, og lige nu er det en hårfin balance. Vi skal inspirere, men ikke forstyrre unødigt. De fleste er jo vanvittigt dygtige til at tænke kreativt – og de kender bedst deres børnegrupper og deres dagtilbuds vilkår og muligheder. Og de bedste ideer, vi har givet videre til dagtilbuddene rundt omkring, kommer fra andre ledere og pædagoger i kommunen.

Den største udfordring har været, at situationen er så omskiftelig, og at vi derfor løbende modtager nye informationer fra Sundhedsstyrelsen og regeringen. Forvaltningens rolle har derfor været at skabe ro og overblik over de mange opdaterede retningslinjer og informationer, således at dagtilbudslederne kunne føle sig trygge i at løse de mange og uvante opgaver relateret til en genåbning.

Marlene Vorborg Jensen er dagtilbudskonsulent i Roskilde Kommune.