Derfor har klodser betydning for kvalitet i børnehaver

EVA’s undersøgelse af kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø i kommunale børnehaver er blevet taget vel imod og har ført til konstruktive diskussioner om kvalitet. Imidlertid har den metode, EVA har anvendt, også mødt kritik, b.la. fordi det spiller en rolle i kvalitetsvurderingen, om det er muligt for børnene at lege med klodser på stuen, og om pædagogisk personale bruger klodserne sammen med børnene. Måske har du også undret dig over, hvad klodser betyder for kvaliteten i kommunale børnehaver. Du får 4 bud på svar lige her.

1. Når undersøgelsen ser på klodser, ser den også på variation i legetøj og aktiviteter

Kvaliteten i de kommunale børnehaver er blevet vurderet ud fra 460 kvalitetskriterier. En del af de kriterier handler om, hvilke aktiviteter børnene har mulighed for at deltage i, og hvilket legetøj, der ligger fremme på stuen, så børnene selv kan nå det. Noget af det legetøj, der ses efter, er klodser. Andre eksempler er tegnegrej, udklædningstøj og rekvisitter til rollelege og instrumenter til at spille musik med. Variationen i legetøj og rekvisitter, børnene frit kan bruge, viser noget om bredden i de lege- og læringsaktiviteter, børnehaverne tilbyder. Variation gør det muligt for pædagogisk personale at stimulere kreativitet, kunstnerisk udtryk, evnen til at indgå i rollelege, rytmesans, nysgerrighed og trang til at eksperimentere.

2. Klodser sætter gang i fantasi, samspil og konstruktionsleg

Klodser har nogle særlige egenskaber. Klodser kan i særlig grad fremme samspil og nysgerrighed. De giver børn mulighed for fx konstruktionsleg og opfordrer til samarbejde mellem børn og mellem børn og pædagogisk personale. Klodser sætter gang i fantasien, fordi de kan bruges sammen med andet legetøj, fx bilbaner og til at bygge huse. Derfor er klodser helt særligt vigtige for at opfylde en vigtig ambition i Den styrkede pædagogiske læreplan: At børn skal have mulighed for at udvikle deres potentialer og stimuleres til at lære, være med i fællesskaber og udvikle sig gennem leg.

3. Fokus er også på samspil og pædagogisk arbejde med klodser

Når undersøgelsen fokuserer på klodser, handler det ikke kun om, hvorvidt klodserne er tilgængelige for børnene, og hvor mange der er. Der ses også efter, hvordan det pædagogiske personale bruger klodserne sammen med børnene. Klodserne giver mulighed for, at det pædagogiske personale kan stilladsere konstruktionslege med børnene og få gode samtaler med børnene om, hvad de bygger. Derfor er leg med klodser en aktivitet helt i læreplanens ånd. Når pædagogisk personale leger med klodser med børnene, kan de arbejde med forskellige elementer af barnets udvikling som fx den sociale, kognitive, sproglige, matematiske og demokratiske udvikling.

4. Kriterierne om klodser udgør en lille del af 460 spørgsmål til kvaliteten i læringsmiljøet

Når alt dette er sagt, er det vigtigt at huske, at selvom klodser er vigtige for børnenes leg, udgør de selvfølgelig kun en lille del af deres oplevelse i børnehaven. Derfor udgør kriterierne om klodser også kun en brøkdel af de samlede kriterier, der ligger til grund for kvalitetsvurderingen. Om der er klodser på stuen og hvordan pædagogisk personale bruger dem, påvirker derfor ikke den samlede score ret meget. Hvis man scorer lavt på klodser, kan man score højt på andre ting. Fx kan det pædagogiske personale jo bevidst prioritere andet end klodser i en periode. Og der skal ikke nødvendigvis være klodser på stuen, for at man kan opnå ”god” kvalitet i en måling med ECERS-3.