En tryg og positiv overgang til SFO og skole kræver et tæt samarbejde mellem de fagprofessionelle i dagtilbud, skole, klub og SFO. Ellers risikerer mange børn en svær start.
Denne artikel er bragt i Politikens Skoleliv, 25. maj 2018
Over hele landet er en masse børn her i maj begyndt deres skoleliv. Med skinnende nye skoletasker, penalhuse og masser af forventninger trådte de over dørtrinnet, ikke til klasseværelset, men til SFO’en.
Hvor de måske slet ikke fik brug for deres nye taske og spidsede blyanter i første omgang.
Det er i stigende grad blevet almindeligt for danske børn at starte deres skolegang i SFO’en. Nogle begynder op til et halvt år, før selve skolen starter. Andre en uges tid inden. Det kræver fornyet opmærksomhed på, hvordan vi bedst muligt forbereder børnene på en overgang, der foregår i flere trin.
Ellers risikerer mange børn en svær skolestart. Det kan have negative konsekvenser senere i deres skoleforløb.
Men hvad skal der til for at sikre en god skolestart, der går via SFO’en?
Flere forskere peger på, at en god overgang er kendetegnet ved sammenhæng mellem det børnene kender og det nye, de kommer til at opleve. Det kan være sammenhæng i det fysiske miljø som indretningen af rum eller legeredskaber eller sammenhæng i pædagogikken – er leg et formål i sig selv? Eller har det et didaktisk element?
Og er der en linje i de forventninger og krav, børnene møder fra de voksne? Hvad vil det sige at være klar til livet som skolebarn?
Hvis barnets oplevelse af sammenhæng skal sikres systematisk, og ikke bare opstå på baggrund af tilfældigheder, kræver det et tæt samarbejde mellem børnehave, SFO og skole. I god tid inden selve overgangen finder sted.
Samarbejdet skal rammesættes af ledelsen og have fokus på at afklare, hvilke pædagogiske værdier og forventninger hver af de tre parter kommer med. Så man har et pædagogisk grundlag, man kan trække på og udvikle de konkrete aktiviteter ud fra. Som eksempelvis besøg hos hinanden.
Eller samstemning af, hvordan man inddrager børnene i at planlægge de aktiviteter, man sætter i gang.
Gode intentioner skal omsættes i konkrete handlinger: Skoleparate børn og børneparate SFS'er og skoler.
Signe Bohm, dagtilbudschef, EVA
Dagtilbud, SFO og skole har med andre ord brug for at kende til hinandens opfattelse af, hvad det vil sige for et barn at være parat til skole og SFO, og ikke mindst hvad det vil sige at indrette sine læringsmiljøer, så de er klar til barnet.
Børnene har brug for, at man ledelsesmæssigt prioriterer samarbejdet og udvekslingen af viden, de fagprofessionelle imellem.
Der er oftest stor forskel på den pædagogik, vores børn møder i dagtilbud og skole på den ene side, og SFO på den anden. Mens skolen og dagtilbuddet i høj grad tager udgangspunkt i en målstyret pædagogik, som tager afsæt i læreplaner eller fælles mål, har SFO’en været baseret på en fritidspædagogisk tradition, hvor børnenes frie leg er i centrum.
Det vil ændre sig med regeringens forslag til en ny lov, der rammesætter, at arbejdet i SFO’en i overgangsperioden skal læne sig op ad enten Fælles Mål eller de pædagogiske læreplaner.
Alt andet lige betyder det, at børnene vil opleve en større genkendelighed mellem de forskellige pædagogiske miljøer. Men rammerne kan ikke stå alene.
Samarbejdet mellem fagprofessionelle om, hvordan de helt konkret skaber den bedst mulige sammenhæng for netop deres børnegruppe, er stadig afgørende for en positiv overgang.
Flere forskere peger på, at samarbejdet bør tage afsæt i en drøftelse af, hvordan parterne hver især ser på skoleparathed, i og med at mange børn og voksne stadig har en forestilling om, at det handler om at kunne sidde stille, holde på en blyant og selv binde sine snørebånd.
Det er gode og vigtige kompetencer, men de er ikke nødvendigvis centrale i forhold til at kunne begå sig i SFO'en og skolen. Det handler meget mere om at have mod til at skabe sociale relationer og om barnets lyst til læring.
Det er, ifølge forskerne, de kompetencer og egenskaber, der binder livet i børnehaven, SFO’en og skolen sammen. Det er kompetencer og egenskaber, som kan styrkes, hvis skole, SFO og dagtilbud arbejder sammen og inspirerer hinanden.
Det kan være, at skolen kan inspirere i forhold til arbejdet med børns motivation? Dagtilbuddet kan inspirere i forhold til at indrette legende læringsmiljøer? Og SFO’en kan måske inspirere til at inddrage børnenes perspektiv?
Uanset, hvem der bidrager med hvad, er det afgørende at få skabt et tæt samarbejde, så de gode intentioner om en positiv overgang omsættes i konkrete handlinger: Skoleparate børn og børneparate SFO’er og skoler.
Det gavner børnene. Ikke bare i overgangen, men langt ind i deres skoleliv.
