Artikel

Fortæl en historie

01/02 2013

Læringshistorie, praksisfortælling, metafortælling – der er forskellige måder at arbejde med at få hverdagens situationer frem i lyset på. Men uanset tilgangen handler det grundlæggende om, at man bruger fortællinger til at blive klogere på børns læring og læringsmiljøet. Bakspejlet har samlet et udpluk af erfaringer med at arbejde med fortællinger.

Mette Kromann Institutionsleder, Børneinstitution Højme Odense Kommune

Hvordan har I arbejdet med fortællinger?

Vi har brugt fortællinger i Odense Kommunes læringsmiljøvurdering. Daglige pædagogiske ledere og institutionsledere har observeret læringsmiljøet i hinandens børnehuse og ud fra det skrevet en fortælling om det, vi gerne vil se i praksis, og en fortælling om det, vi ikke ville se i praksis. Fortællingerne har vi brugt til at skabe nogle leveregler i kommunen, og så har fortællingerne bidraget til kvalitetsrapporten. Hos os er historier meget integreret i praksis. Fortællinger indgår fx, når vi har personalemøder, forældresamtaler og møder i tværfaglige grupper. I vores institution har vi også brugt fortællinger til at konkretisere vores værdigrundlag.

Hvad har I fået ud af at arbejde med fortællinger?

Når vi arbejder med institutionens værdier, bruger vi fortællinger til at folde værdierne ud. Hvad betyder det fx, når vi har som værdi, at vi er engagerede og nærværende? Og hvornår er vi det? Det har vi skrevet fortællinger om, og det er meningen, at vi hele tiden skal have nye fortællinger om det, så det bliver værdier, der lever i praksis. Da vi var på besøg i hinandens børnehuse, satte det gang i en snak om, hvilken praksis vi gerne vil udvikle, og hvilken praksis vi gerne vil afvikle. Fortællingerne var en øjenåbner. Fx havde vi historier om, hvordan personalet klumpede sig sammen ude på legepladsen. Det fik os til at tale om, hvordan vi kan placere os i forhold til børnene – både ude og inde.

Hvad betyder det at bruge fortællingerne som metode?

Først og fremmest får man et billede af omstændighederne omkring en situation, og fortællingerne kan derfor anvendes i refleksionen over pædagogisk praksis. Samtidig bliver det også nemmere at forstå en situation, når man får konkrete eksempler frem for generelle udfordringer. Og endelig er fortællingerne en metode, hvor alle kan være med. Fx kan fortællinger også formuleres af pædagogmedhjælpere, og det er et fantastisk formidlingsredskab til forældresamtaler, hvor en fortælling kan hjælpe med at sætte billeder på ordene.

Dorte Munk Områdeleder, Institution Hestkøb Rudersdal Kommune

Hvordan har I arbejdet med fortællinger?

Hos os skrev pædagogerne fra institutionens fire børnehuse læringshistorier med fokus på sprogarbejdet. Herefter mødtes vi og reflekterede over læringshistorierne sammen med kommunens sprogkonsulent og to konsulenter fra EVA. Vores samtale om fortællingerne mundede ud i en metafortælling, som indeholdt de erkendelser, vi fik, mens vi fortalte. Jeg har efterfølgende inddraget metafortællingen i en evaluering, som indgår i kommunens kvalitetsrapport.

Hvad har I fået ud at arbejde med fortællinger?

Vi blev klogere på, hvordan vi arbejder med børns sprog. Når vi fx taler om det inkluderende sprogarbejde, blev vi opmærksomme på ikke kun at have fokus på barnet i den lille gruppe. I historierne kunne vi se, at små grupper har en betydning, men at det samtidig er vigtigt, at vi får læringen fra den lille gruppe ud i den store gruppe.

Vi lagde også mærke til, at nogle historier havde fokus på at stille åbne spørgsmål og undre sig sammen med børnene, mens andre historier havde fokus på at inddrage kroppen og sanserne i sprogarbejdet. På den måde blev pædagogerne opmærksomme på deres egen tilgang og på, hvordan de kunne lade sig inspirere af hinanden.

Hvad betyder det at bruge fortællingerne som metode?

Ved at mødes omkring fortællingerne og hive essensen ud af dem får vi både en øjenåbner og en sikkerhed for det, vi går og gør. Når vi taler med udgangspunkt i nogle eksempler, så bliver vores vurderinger ikke bare noget, ’vi lige synes’. Vi har noget at hænge vurderingen op på. Noget, som vi i fællesskab er kommet frem til. Og det giver en gyldighed.

Susanne Froberg Børnehusleder, Institutionen Nord- og Sydpolen Ballerup Kommune

Hvordan har I arbejdet med fortællinger?

I vores institution har vi arbejdet med fortællinger for at blive klogere på pædagogens rolle. Vi har drøftet fortællingerne på personalemøder. Og lige nu er vi også optagede af at inddrage forældrene ved at lade dem skrive fortællinger om deres børns læring.

I kommunen har vi været en del af et større projekt med fokus på fortællinger. Vi har brugt børns fortællinger om deres oplevelser som afsæt for pædagogisk refleksion, ligesom pædagoger, ledere og politikere har mødtes for at reflektere over fortællinger fra praksis.

Hvad har I fået ud af at arbejde med fortællinger?

Vi har set meget på, hvad børn er optaget af, og hvilken sammenhæng der er mellem de pædagogiske indsatser og børns læring. Fx blev vi opmærksomme på vores arbejde omkring måltiderne.

Hos os har vi nogle meget velovervejede pædagogiske mål for måltidet, og vi har drøftet den pædagogiske indsats omkring frokosten grundigt og detaljeret. Derfor blev vi også overraskede over, at vores fortællinger viste, at den indsats, vi havde besluttet at gennemføre, ikke blev iværksat i forbindelse med morgenmåltidet. Vi opdagede, at vi egentlig servicerede børnene i stedet for at støtte dem i at være selvhjulpne, ligesom vi ikke fik inviteret dem ind i en dialog under måltidet.

Hvad betyder det at bruge fortællinger som metode?

Ved at dele refleksioner over en fortælling bliver vores intentioner synlige. Det er refleksionen og de spørgsmål, vi stiller til vores historier, der har en betydning. Det at se hinandens måder at arbejde på og at høre kollegaer tale om den pædagogiske indsats er med til at højne kvaliteten af vores arbejde.

Fortællingerne giver pædagogerne et refleksionsrum, og som leder får jeg indsigt i deres overvejelser, ligesom jeg bliver opdateret med hensyn til, hvor der er brug for, at vi tilegner os mere viden.

Erfaringsfællesskab

I 2012 tog EVA initiativ til et netværk, også kaldet et erfaringsfællesskab, hvor ledere og pædagogiske konsulenter kunne udveksle erfaringer med at bruge fortællinger til at få viden om kvaliteten i pædagogisk praksis. Deltagerne kom fra 11 forskellige kommuner og havde brugt fortællinger på forskellige måder.