ARTIKEL

Tre fund om børneperspektiver

08/04 2015

Der er et stort potentiale i at arbejde systematisk med børneperspektiver. Det kan ændre pædagogers måder at se børnene på og føre til forandringer i hverdagen – til gavn for børnene.

Sådan siger specialkonsulent Persille Schwartz, der sammen med sine kolleger fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) står bag projektet Pædagogisk arbejde med børneperspektiver. I projektet undersøger EVA, hvad pædagoger får ud af systematisk at inddrage 0-6-årige børns perspektiver på deres hverdag i daginstitutionen.

”Børneperspektiver handler om at få input fra børnene, så man som pædagog  får set sig selv og det institutionsliv, man tilrettelægger for barnet, udefra. Projektet viser, at systematisk arbejde med børneperspektiver får børnene til at vokse og giver fantastiske indsigter i, hvordan pædagogikken med fordel kan ændres,” siger Persille Schwartz. 

App om børneperspektiver

Ti pædagoger fra fem forskellige institutioner har arbejdet med afsæt i en såkaldt mosaiktilgang udviklet af de britiske forskere Alison Clark og Peter Moss. I samarbejde med institutionerne og Alison Clark har EVA videreudviklet tilgangen, så den passer til danske pædagoger og også kan bruges med de yngste børn på 0-2 årsområdet. 

EVA har så gode erfaringer med projektet, at EVA udvikler en app, som kan støtte andre dagtilbud i systematisk arbejde med børneperspektiver.

Persille Schwartz fortæller her om tre væsentlige resultater fra projektet:

1. Småbørns perspektiver kan også inddrages

Ifølge Dagtilbudsloven skal daginstitutioner hvert andet år gennemføre børnemiljøvurderinger, hvor de skal vurdere det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. I vurderingen skal de inddrage et børneperspektiv under hensyntagen til bl.a. børnenes alder og modenhed. I praksis betyder det, at det oftere vil være børnehavebørnenes miljø, man vurderer, da de større børn har et sprog til at svare på spørgsmål.

EVA’s projekt viser, at det er muligt at inddrage de 0-2-årige børns perspektiver, selvom de ikke har meget sprog. Med mosaiktilgangen er pædagogen opmærksom på barnets bevægelser og inviterer desuden barnet til at udtrykke sine oplevelser på mange andre måder end den verbale, for eksempel gennem rollespil, tegninger, fotografier, modellervoks, guidede ture eller andre kommunikationsmåder.

”I starten var der en pædagog, der frustreret udbrød: ’Hvad gør vi med børn, der ikke kan kommunikere?’ Men pointen er netop, at alle børn kommunikerer med lyd, krop, mimik, bevægelse osv. De vil gerne formidle, hvad de oplever, så man kan som pædagog få meget værdifuld viden om barnets verden ved at gå en anden vej end den verbale,” siger Persille Schwartz. 

2. Børneperspektiv er ofte voksenperspektiv

De ti institutioner, der har deltaget i projektet, er udvalgt, fordi de i forvejen arbejdede bevidst med børneperspektiver. De deltagende pædagoger fortæller imidlertid samstemmende, at de i løbet af projektet har fået en meget dybere og anderledes forståelse af, hvad et børneperspektiv er. 

”Alle pædagogerne har udtrykt, at deres forståelse af børneperspektiver har ændret sig. Før havde flere af pædagogerne fokus på at vide, hvad børnene syntes om dette eller hint. Børneperspektiver blev derfor til et spørgsmål om at høre barnets holdning. Med mosaiktilgangen er børneperspektiver blevet udvidet til, at pædagogerne søger at forstå børnenes oplevelser – og netop det gør en verden til forskel, fordi det at forstå oplevelsen appellerer til den voksnes empatiske medfølelse, mens barnets holdning i højere grad appellerer til forhandling,” siger Persille Schwartz. 

3. Pædagoger er usikre på arbejdet med børneperspektiver

Et tredje fund i projektet er, at pædagogerne er usikre på at arbejde systematisk med børneperspektiver – selv om institutionerne netop er udvalgt, fordi de har arbejdet med lignende metoder.

”Overraskende mange har været usikre på noget helt fundamentalt som, hvordan de kunne stille barnet spørgsmål uden at komme galt af sted. Det gode var, at pædagogerne meget hurtigt fangede både spørgeteknikker og nye metoder, og de var ekstremt gode til at finde på deres egne kreative måder at indsamle data om og med børnene, og det vidner om en høj faglighed, der bare lige skal have et lille tvist,” siger Persille Schwartz og fortæller, at en af pædagogerne i mosaikprojektets afslutning sagde:

”Det at arbejde på den her måde med børnene – det er jo lige præcis det, jeg ville med at blive pædagog”.

To eksempler på pædagogisk arbejde med børneperspektiver

Pædagogerne på en stue får øje på, hvordan rod kan hindre børns adgang til læringsmiljøer. Det sker, da en dreng gennem mosaiktilgangen bl.a. udtrykker, at han elsker at lege i legekøkkenet, bortset fra når der er rodet, hvilket han ofte oplever, der er. Indtil da havde stue-pædagogerne tænkt, at rod ikke betød noget for børnene, men det viste sig at have stor betydning for nogle af børnene. Derfor har den nye opdagelse resulteret i, at pædagogerne nu har ændret praksis, sådan at børnene i højere grad hjælpes til at rydde op efter sig, og flere børn dermed i praksis har adgang til flere steder.

I en institution er der to piger, som ifølge pædagoger og forældre har en problematisk relation, fordi den ene pige er ”som besat” af den anden. De har derfor besluttet at skille pigerne ad. Gennem arbejdet med mosaiktilgangen og børnenes oplevelse får pædagogen øje på, at pigernes relation nærmere har karakter af kærlighed og forelskelse. Løsningen bliver derfor i stedet at hjælpe pigerne til at være sammen på en balanceret måde, som er udviklende for dem begge – og som pædagogen senere siger: "Tænk, hvor havde det været forfærdeligt, hvis vi havde skilt dem ad".