Gå en omvej, og kom godt i mål

Når pædagogerne arbejder med læreplanstemaerne, har de en idé om hvilke aktiviteter, der skal til for at opfylde de mål, der er sat. Men vil man være sikker på, at man faktisk ender ved det mål, man har sat kursen efter, så er det en god idé at gå en lille omvej. Den lille omvej hedder indsatsteori og handler om at man, inden man går i gang med en aktivitet, formulerer sine forventninger til, hvordan den aktivitet man har tænkt sig at gennemføre, bidrager til, at man når det mål man har sat sig. Eller sagt med andre ord: Man formulerer en teori om, hvordan indsatsen virker.

Vil du med en tur i skoven?

Et af læreplanstemaerne er som bekendt ”Natur, udeliv og science”, hvor børnene på forskellig vis skal lære naturen at kende. Et eksempel på et mål inden for dette læreplanstema kunne være, at aktiviteterne skal give børnene viden om naturen. Det kan pædagogerne give børnene på mange måder, fx når de går på opdagelse i skoven med børnene og viser, hvordan forstørrelsesglas og insektbøtter kan bruges, eller når de går på biblioteket med børnene og låner bøger om naturen. Man vælger den aktivitet man forventer er den bedste metode til, at børnene får en større viden om naturen – men hvordan kan man vide, at det man tror der sker, rent faktisk sker? Det er nemmere at få øje på hvis man arbejder med indsatsteori.

Se efter tegn på læring

Umiddelbart virker det indlysende at skovture med forskellige undersøgelsesmaterialer og biblioteksbesøg vil føre til, at børnene får større viden om naturen, men hvis man ikke ved, hvordan det vil vise sig om børnene har lært om naturen, så er det svært at være sikker.

Indsatsteori er et værktøj, der hjælper med at uddybe, hvorfor man har en forventning om at de valgte aktiviteter fører til de ønskede resultater. Man formulerer så at  sige mellemregningerne mellem aktivitet og resultat eller de tegn man skal kigge efter for at se om man har nået sit mål. Mellemregninger kunne fx være:

• Når vi går på opdagelse med børnene i skoven og viser, hvordan forstørrelsesglas og insektbøtter kan bruges, tror vi at børnene bliver inspireret til at gå på opdagelse hjemme på legepladsen og vil stille spørgsmål til pædagogerne om de dyr de har fundet.
• Når vi låner bøger om naturen med børnene, tror vi at de også vil kigge i bøgerne hjemme i institutionen. Det vil tilsammen give børnene en større viden om naturen.

Test forventningerne

Når man har opstillet en indsatsteori, har man et godt grundlag for at evaluere aktiviteten. Indsatsteorien gør pædagogerne mere bevidste om hvad de skal kigge efter for at vurdere, om der rent faktisk sker det som de forventer: Undersøger børnene naturen hjemme på legepladsen efter at de har været på skovtur? Stiller børnene spørgsmål til de voksne om de dyr som de har fundet? Kigger børnene i bøgerne om naturen efter at de har været på biblioteket? Og kan vi alt i alt se tegn på at børnene har fået større viden om naturen?

Når pædagogerne ser på hvert enkelt led i indsatsteorien, får de en mere præcis viden om hvad ved indsatsen der virker, og hvad der ikke virker, og hvordan det stemmer overens med deres forventninger. Det giver mulighed for at justere indsatsen undervejs eller blive klogere til en anden gang.

Kom godt i mål

Styrken ved at opstille en indsatsteori for sine aktiviteter og projekter er altså at man på et tidligt tidspunkt i forløbet får gjort sig nogle tanker om, hvad resultatet af aktiviteten vil være. Samtidig er det også en stor fordel, at man med indsatsteori får et godt grundlag for at evaluere sine aktiviteter. Begge dele giver også mulighed for en masse spændende drøftelser i personalegruppen når pædagogerne systematisk formulerer deres forventninger, følger indsatsen og evaluerer, hvad der rent faktisk skete i forhold til det de forventede.