Iværksætteri i børnehøjde

En gruppe børnehavebørn har hver især tegnet en opfindelse, og de skal nu hver lave en konstruktion ud fra tegningen. En pædagog hjælper børnene med at få hvid kittel og briller på, så de ligner opfindere.

Hver opfindelse består af et stykke pap, hvor forskellige dele limes på. Børnene må ikke selv bruge limpistolen, da den er varm. De sidder ved bordene og venter på, at pædagogen sætter lim på de steder, som barnet peger på. Børnene må vente længe på, det bliver deres tur.

”Formålet med aktiviteten er at fremme børns opfindsomhed og virkelyst, men det bliver mere pædagogen, der gør noget, og børnene, der kigger på. Tilrettelæggelsen kommer til at spænde ben for, at børnene selv tager initiativ,” siger den svenske forsker Anna Erhlin fra Mälardalens Högskola.

Sammen med forskerkolleger har hun lavet studier af iværksætterkompetencer i dagtilbud, også kaldet ”entreprenøriel pædagogik”. Det er blandt andet evnen til at få ideer, tage initiativ, turde prøve noget nyt og fordybe sig. De svenske forskere har analyseret, hvordan tre dagtilbud arbejder med at fremme iværksætterkompetencer i praksis.

Pas på stram tilrettelæggelse

En konklusion i undersøgelsen er, at det kan være svært for børnene at være kreative og udforskende, hvis pædagogerne følger et bestemt koncept eller planlægger aktiviteten så stramt, at barnet har begrænset mulighed for at tage initiativ.

”Vi så tydeligt, at det er selvfølgeligt for pædagogerne at tage udgangspunkt i børnenes egne ideer. Men det viste sig, at i de aktiviteter, pædagogerne koblede på iværksætteri, fik børnene ikke altid mulighed for at være kreative. Fokus kom nemt til at flytte sig til selve aktiviteten og væk fra de kompetencer, som børnene skal opnå for at være opfindsomme, fx at tage initiativ og træffe beslutninger. Det fokus gjorde, at man missede pointen med selve aktiviteten,” fortæller Anna Erhlin.

Inspirere, ikke instruere

Som en del af forskningsprojektet blev aktiviteterne filmet. Anna Erhlin fortæller, at da pædagogerne efterfølgende så videoen med limpistolen, udbrød de:

”Det er ikke det, vi mener med ’iværksætteri’.”

Pædagogerne ville være inspiratorer, men de indså, at de i stedet kom til at blive en slags assistenter, der gjorde arbejdet for børnene. Som en pædagog siger:

”Jeg føler, det er en barriere, at vi må lime for dem. Det spænder ben for deres eget værk. Jeg foretrækker materialer, børnene kan arbejde med selv. Det er trist at se, at de må vente på deres tur. Det stopper dem.” Videoen gav pædagogerne blik for deres egne roller i at fremme børnenes aktive deltagelse.

Aktiv deltagelse

Hvis pædagoger vil fremme børns iværksætterkompetencer, er det centralt, hvordan pædagogerne tilrettelægger aktiviteten. Børnene skal have mulighed for at påvirke aktiviteten og reflektere over den, de skal deltage aktivt og opleve, at aktiviteten giver mening for dem. For at børnene kan følge deres egne idéer, er det vigtigt, at de har mulighed for at prøve sig frem og udvikle aktiviteten: Hvad virker bedst?

Den tilgang kom tydeligt til udtryk i en anden aktivitet, som de svenske forskere analyserede: Her opfordrede de voksne børnene til selv at finde materialer og deltage aktivt. Hvis barnet ikke ville deltage eller vælge noget uden for det fælles tema, blev det accepteret. For eksempel ville en pige i begyndelsen ikke vise sit værk til de andre, og hun ville hellere udforme en sommerfugl frem for en robot, som ellers var det, der var aktivitetens tema.

”Det var helt frit at bruge materialer som fx tape, papir og lim. Nogle drenge brugte tape, og de blev ved og ved. Pædagogen gik ikke ind og gjorde det for dem, men lærte drengene at prøve sig frem. Det er et eksempel på, at pædagogen havde en rolle som inspirator fra starten,” siger Anna Ehrlin.

Fejl er inspirerende

Pædagoger har en vigtig rolle i at udvikle børns iværksætterkompetencer. Det fortæller psykologiprofessor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet, der i mange år har forsket i kreativitet og læring. Sammen med to kolleger har hun udarbejdet en forskningsoversigt for BUPL om dagtilbuds betydning for udvikling af børns kreativitet – med fokus på 0-6-årige. Et af studierne i oversigten viser, at instruktionspædagogik hæmmer den legende udforskning.

”Når pædagogikken bliver instruerende, fremmer det ikke børnenes evne til at turde begå fejl – trial and error. Hvis man som pædagog siger, ’den skal se præcis sådan her ud’, kan det bremse barnets mod til at være legende,” siger Lene Tanggaard. Det kan for eksempel være, hvis børnenes påskekyllinger eller tegninger skal være ens.

Kreativitet smitter

Forskningsoversigten viser, at pædagoger, der udfordrer børn til at prøve nye ting, også selv får lyst til at agere kreativt. Pædagogers rolle er at hjælpe børn med at gøre nye opdagelser og stimulere børnene til at turde nye ting, bevæge sig på nye måder og gøre sig forestillinger om det, der endnu ikke er der.

”Al den forskning, jeg har læst mig til om kreative læringsprocesser, konkluderer, at pædagogen eller underviseren er en central rollemodel. Barnet lærer meget ved at se, hvad pædagogen gør. Det er ikke det samme som, at man som pædagog behøver at være super kreativ og innovativ. En pædagog, der selv eksperimenterer og tør begå fejl, er inspirerende. Man skal som voksen rammesætte, men ikke styre den kreative proces,” siger Lene Tanggaard.

Mellem kaos og tryghed

En inspirerende pædagog behøver ikke være én, der står for male- og dramaprojekter, men kan i lige så høj grad være én, der finder på nye lege, udvikler aktiviteter og fortæller, hvordan hun eller han prøver sig frem og tør fortælle, hvis noget ikke går som planlagt.

Lene Tanggaard fortæller, at kreativitet er processen, der leder op til innovation og iværksætteri. ”Uden kreativitet ingen innovation. Uden kreativitet ingen udvikling,” siger hun.

En forudsætning for, at børn kan udfolde sig kreativt og nytænkende er, at børnene oplever dagtilbuddet som et trygt sted. Når børn føler sig trygge, bliver de mere ekspressive, dvs. at de i højere grad kan udtrykke sig. At få lov til at stille spørgsmål og undre sig øger sandsynligheden for, at børnene får lyst til at gøre opdagelser på egen hånd.

På den ene side må pædagoger rammesætte og skabe en tryg atmosfære. På den anden side handler det også om at turde give slip og gribe børnenes egne aktiviteter.

Iværksætteri vinder frem

Spørgsmålet er, hvad det betyder for pædagogikken, at et begreb fra erhvervslivet nu møder dagtilbud? Hvordan påvirker det praksis?

Anna Erhlin peger på, at der er gode muligheder for at arbejde med iværksætterkompetencer i dagtilbud. Det er en fordel, at kreativitet er et kernebegreb i dagtilbudspædagogik, og at dagtilbud allerede arbejder med børnenes personlige udvikling.

”Dagtilbuddenes læreplaner tager udgangspunkt i, at børn skal være kreative. Med iværksætteri har dagtilbuddene fået et moderne begreb til at beskrive, hvad de gør, og måske kan det tydeliggøre dagtilbuddenes arbejde med kreativitet,” siger Anna Erhlin.

Hun peger dog på, at der ikke findes én måde at arbejde med iværksætterkompetencer på, men flere forskellige forståelser af, hvad det vil sige at fremme iværksætteri.

Fordel for dagtilbuddene

Lene Tanggaard vurderer, at den nye bølge kan være en fordel for dagtilbud.

”Når innovation og entreprenørskab vinder frem som begreber på dagtilbudsområdet, kan det rykke nogle forforståelser og sætte fokus på handlingsdimensionen. Entreprenørskab handler om at skabe noget; at sætte noget i værk. Hvis pædagoger hjælper børn med at få tillid og erfaringer med egne skaberkompetencer, så kan det gavne børnene på længere sigt,” siger Lene Tanggaard og fortæller, at der er sandsynlige relationer mellem det at være kreativ som barn og det at være kreativ som voksen.

Selv om dagtilbud spiller en vigtig rolle i at stimulere børns opfindsomhed og skaberkompetencer, er det vigtigt at huske på, at kreativitet og opfindsomhed ikke er noget, man kan forcere eller forhaste. ”Enhver kreativitetsforsker vil sige, at man ikke kan forcere kreativitet frem. Som psykolog vil jeg også sige, at man ikke kan forcere børns udvikling,” siger Lene Tanggaard. 

FORSKNINGEN BAG

• Eva Insulander, Anna Erhlin og Anette Sandberg: Entrepreneurial learning in Swedish preschools: possibilites for and constraints on children’s active participation. Early Child Development and Care, 2015. 
• Anna Erhlin, Eva Insulander og Anette Sansberg: Perspectives on Entrepreneurial Learning in the Early Years of Education. Journal of Education and Human Development 4, 2015.
• Lene Tanggaard, Rasmus Birk og Steffen Ernø: Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet – et forskningsreview. Aalborg Universitet 2012. Finansieret af BUPL.