Nyhedsbrevet EVAluering
< Tilbage Forside Nyhedsbrevet EVAluering 2016 EVAluering oktober 2016 9 trin til implementering af digitale læringsplatforme

9 trin til implementering af digitale læringsplatforme

06-10-2016 | af Bjarke Frydensberg
Alle landets kommuner er i gang med at implementere digitale læringsplatforme. Hvad kendetegner en vellykket implementering? Med afsæt i en ny erfaringsopsamling kommer EVA med 9 gode råd.

”Vi ser det sådan, at det er en udfordring, som vi løser ved at hjælpes ad – og vi skal ikke være verdensmestre fra første dag.”

Sådan lyder det fra en skoleleder, der fortæller, at arbejdet med at implementere en digital læringsplatform på skolen kræver fælles udvikling. 

Samme tilgang har en skoleleder i en anden kommune:

”Vi har valgt en langsomt stigende kurve for at sikre os, at vi i fællesskab udvikler os, og så vi ikke skaber modstand, fordi vi sætter barren for højt fra starten.”

En lærer oplever, at arbejdet med en digital læringsplatform har styrket fokus på læringsmål og skabt en ramme, hvor eleverne kan arbejde mere selvstændigt, så læreren kan rette sin opmærksomhed mod den enkelte elev:

”Pludselig sad jeg ved mit skrivebord og vidste ikke, hvad jeg skulle. Jeg havde tid til at gå ned til den enkelte elev og have fokus på mellemgruppen, som normalt bare kører af sig selv. Det var fedt!”

De første erfaringer

Fra starten af skoleåret 2016/17 skal alle landets kommuner have påbegyndt udbredelsen af en digital læringsplatform. Formålet med en digital læringsplatform er at fungere som en digital ramme til at understøtte arbejdet med elevernes læring.

Størstedelen af landets kommuner har i dag valgt en leverandør og er nu i gang med at implementere de digitale læringsplatforme på skolerne og få de første erfaringer med at anvende dem i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. 

En ny erfaringsopsamling fra Danmarks Evalueringsinstitut videregiver gode råd og erfaringer fra skoler og kommuner, som har været i gang med implementeringen i længere tid, og som dermed har opbygget et erfaringsgrundlag, som andre kommuner og skoler kan drage nytte af. Erfaringsopsamlingen er udarbejdet på vegne af Styrelsen for It og Læring, Digitaliseringsstyrelsen og KL.

På tværs af skolerne og kommunerne i undersøgelsen viser erfaringerne, at det er vigtigt at holde fokus på, at læringsplatformene skal bidrage til arbejdet med at understøtte elevernes læring, og at den tekniske side af implementeringen ikke bør opfattes som et mål i sig selv.

Med afsæt i skolernes erfaringer har vi formuleret ni trin på vejen til en vellykket implementering af en digital læringsplatform:

VALGET AF PLATFORM


1.   
Inddrag perspektiver fra medarbejdere i valget
Hvis valget af lærings­platformen træffes sammen med repræsentanter for skoleledelserne og det pædagogiske personale, kan det få stor betydning for, om den rette løsning vælges, og for hvor godt den digitale læringsplatform modtages. Strategierne i de kommuner, der indgår i erfaringsopsamlingen, har været forskellige. De kommuner, som har satset på udbredt brugerinddragelse i valget af læringsplatformen, oplever en høj grad af tillid til valget og stor opbakning til arbejdet med læringsplatformen.

 2.    Vælg en brugervenlig lærings­platform, der er kompatibel med andre digitale systemer
Den digitale læringsplatform skal så vidt muligt være kompatibel med andre digitale læremiddelsystemer og andre digitale ressourcer og arbejdsredskaber. Derved undgår det pædagogiske personale at arbejde med flere forskellige digitale systemer, ligesom eleverne oplever færre skift mellem digitale platforme i undervisningen. For mange brugere er det desuden vigtigt, at brugerfladen er enkel med en intuitiv og ikonbaseret grafik med minimal brug af tekst.

 3.    Vær åben og tydelig i kommunikationen, hvis I skifter læringsplatform
Det kan ske, at kommunen ønsker at udskifte den digitale læringsplatform. Nogle kommuner indgår korte aftaler med udbydere for at prøve systemet af, andre ombestemmer sig, og endelig er aftalerne som udgangspunkt midlertidige og skal genforhandles. Åbenhed om skiftet over for det pædagogiske personale kan forebygge frustrationer, da mange medarbejdere vil føle mindre modstand mod et nyt system, hvis de er grundigt informerede om årsagerne til udskiftningen. Skolernes strategier til at hånd­tere dette har været forskellige. De, der har prioriteret åbenhed og formidlet argumenterne for overvejelserne, oplever en høj grad af opbakning til den valgte løsning. 

IMPLEMENTERING AF PLATFORM
 

4.    Hold fokus på, at læringsplatformen skal understøtte arbejdet med elevernes læring
Formålet med læringsplatformen er at understøtte arbejdet med at skabe god undervisning for alle elever. I implemen­teringen af læringsplatformene har for­valtningerne og skoleledelserne et vigtigt ansvar for at sikre fokus på, hvordan læringsplatformen kan bidrage til læreres og pædagogers arbejde med at skabe god undervisning. På skolerne er der gode erfaringer med at stille balancerede krav til medarbejdere. Samtidig er det vigtigt, at opgaven med at lægge planer for og fastlægge tidsfrister for implementeringen og at sikre tekniske brugerfærdigheder ikke fjerner fokus fra selve idéerne om den læring, som redskabet skal understøtte, og fra arbejdet med at følge op på det pæda­gogiske personales erfaringer med dette.

 5.    Brug stærke og motiverede didaktikere som superbrugere
På mange skoler uddannes nogle lærere til superbrugere, som skal hjælpe med at implementere læringsplatformen og støtte deres kolleger. Her viser erfaringen fra flere skoler, at det er en styrke, når disse medarbejdere er rekrutteret på et velovervejet grundlag. Bl.a. er der gode erfaringer med at bruge dygtige didaktikere, som er motiverede for opgaven. Erfaringer peger på, at superbrugeren kan komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med didaktisk vejledning og som ambassadør for det nye system frem for kun at være teknisk support. Det er samtidig vigtigt, at der på skolen skabes en organisering af superbrugerens arbejde, så funktionen anvendes bredt og ikke kun bliver for de få.

6.    Rammesæt kurser, og prioritér ledelsesdeltagelse
På de fleste skoler afholdes kurser og workshops for det pædagogiske personale, hvor medarbejderne lærer at benytte læringsplatformen. Flere skoler har gode erfaringer med at prioritere ledelsesdeltagelse i kurserne, så ledelsen har gode forudsæt­ninger for at tale med medarbejderne om, hvordan læringsplatformene kan styrke det pædagogiske personales ar­bejde med at skabe læring for eleverne. Desuden er der gode erfaringer med at koble kursernes øvelser til lærernes forberedelse af deres egen undervisning, så kurserne har et konkret og anvendelsesorienteret perspektiv. I relation til kurserne er der desuden gode erfaringer med at sikre en grundig formidling om helheden i Brugerportalsinitiativet, så alle medarbejdere fra starten får en forståelse af baggrunden for de digitale forandringer.

ANVENDELSE AF PLATFORM


 
7.    Skab gode teamstrukturer
Når lærere og pædagoger skal anvende læringsplatformen, kan et velfungerende teamsamarbejde styrke udbyttet. Erfaringer fra skoler med en veludviklet teamkultur peger på, at en læringsplatform er velegnet til at lette arbejdsdelingen i forbindelse med tilrettelæg­gelse af undervisningen. Desuden oplever lærere og pædagoger, at læringsplatformen passer godt til en praksis, hvor man diskuterer og sparrer i teams om mål for elevernes læring. Lærere, som i høj grad forbereder undervisningen alene, kan omvendt risikere at opleve at få en større mængde arbejde, ligesom de vil kunne opleve, at det tager længere tid at lære at anvende læringsplatformen.

8.    Skab plads til at lege og eksperimentere
Det er vigtigt at give plads til, at den enkelte lærer og pædagog kan finde sig til rette med redskabet, gøre det til sit eget og integrere det meningsfuldt i sit arbejde med elevernes læring. Erfaringer fra lærere og pædagoger viser, at vejen dertil bl.a. handler om at lege med red­skabet, at eksperimentere med det, og at det kan være vigtigt at indstille sig på, at alle detaljer i arbejdet på læringsplatformen ikke behøver at være per­fekte, når elever og andre medarbejdere på skolerne efterfølgende vil kunne se det.

9.    Afsæt god tid til implementering
Skolernes erfaring er, at det tager tid, inden den digitale læringsplatform er fuldt implementeret. På nogle skoler er der desuden erfaringer med, at der fx kan være flere udfordringer forbundet med at anvende læringsplatformen sammen med eleverne i indskolingen. Det er derfor vigtigt at prioritere, at der stilles realistiske forventninger med hensyn til brugen af læringsplatformen, og at der løbende bliver fulgt op på medarbejdernes udvikling og erfaringer med at anvende læringsplatformen til at skabe god undervisning for alle elever. 
 

Digitale læringsplatforme
Fra starten af skoleåret 2016/17 skal alle landets kommuner have påbegyndt udbredelsen af en digital læringsplatform. Formålet med en digital læringsplatform er at fungere som en digital ramme til at understøtte arbejdet med elevernes læring. Læringsplatformene skal sikre, at elever, forældre, lærere og pædagoger får adgang til elevplaner, elevportfolier, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder med. Samtidig skal lærere og pædagoger bl.a. kunne planlægge, evaluere og dele undervisningsforløb ud fra Fælles Mål og konkrete læringsmål.

 

Hent udgivelse 

Her kan du downloade udgivelse Implementering af digitale læringsplatforme. De første erfaringer.

Læs mere om
Kontakt
Evalueringskonsulent
D +45 3525 4622
E 
Bjarke Frydensberg