Den gode evaluering #4: Hvem skal du involvere og hvornår?

Af specialkonsulent Niels Peter Mortensen og kommunikationskonsulent Maria Holkenfeldt Behrendt

Der er stor forskel på, hvem det er hensigtsmæssigt at inddrage i en undersøgelse eller evaluering. Det afhænger både af formålet for projektet og af de udstukne rammer. Men fælles for det at inddrage andre er, at man bedre kan målrette projektet og sikre, at det er skarpt – både i form og indhold. Andres faglige ekspertise kan på den måde bidrage med perspektiver, der styrker kvaliteten af undersøgelser og evalueringer.

Fokus på tre faser

Fokus i artiklen er på opstarts-, analyse- og formidlingsfasen af en evaluering, da det er her, der er mange forskellige muligheder for og formål med at involvere andre. Hvem der derudover skal involveres i dataindsamlingen som respondenter til spørgeskemaer og informanter i interviews, kommer i høj grad an på metodevalget (læs mere i artiklerne Den gode evaluering #1 og Den gode evaluering #3).

1.    Opstartsfasen

En af de vigtigste parter at involvere i denne fase er dem, der har igangsat eller bestilt evalueringen, for i fællesskab at få afklaret:

• Hvad er formålet med evalueringen?
• Hvad er fokus og det primære evalueringsspørgsmål (læs også: Den gode evaluering #1)?
• Hvad er vurderingsgrundlaget (læs også Den gode evaluering #2)?
• Hvad er rammerne for evalueringen – både hvad angår tid og økonomi?
• Hvad er det metodiske set-up i forhold til formålet (læs også den gode evaluering #3)?

Det kan også være en fordel at inddrage eksperter eller fagpersoner for at finde ud af, om det er de rigtige områder, du fokuserer på, og hvilken viden der i forvejen er tilgængelig på området. Ekspertinddragelse kan omfatte forskere, men i høj grad også praktikere med erfaring fra emneområdet. 

2. Analyse

afprøve konklusionerne på praktikere ellerNår dataindsamlingen, er gennemført kan det være en fordel på ny at involvere andre udover dem, der udfører evalueringen. Du kan fx:

• få nogle af de personer, der har svaret på spørgeskema eller deltaget i interviews, til at forholde sig til analysen af deres bidrag.

På den måde kan du sikre dig, at din fortolkning af data stemmer overens med indholdet, og at dine konklusioner og anbefalinger er til at føre ud i livet.

Du kan også invitere alle interessenter og dem, der har igangsat evalueringen til en konklusionsworkshop. Her kan du fremlægge foreløbige konklusioner og har derefter mulighed for på baggrund af workshoppen at tilrette fx formuleringer og anbefalinger.

Du kan desuden inddrage en ekspertgruppe, der får tilsendt udkast til hele eller dele af rapporten, så de kan foreslå tilretninger eller mulige nye perspektiver. På denne måde kan du sikre dig, at du har afdækket andre mulige vinkler og tolkninger af dine data. 

3.    Formidling

Formidling af resultater fra evalueringer eller undersøgelser er en udfordrende disciplin. God formidling er uhyre vigtig, hvis resultaterne faktisk skal føre til noget – fx en ændring i daglig praksis.

Mest relevant er det at involvere personer med kommunikationsfaglig baggrund eller sans for formidling. Herfra kan du få hjælp til, hvilke kanaler du bør anvende i forhold til den primære målgruppe, og i hvilken form resultaterne kommer bredest ud (print, sociale medier, pressemeddelelse, flyers etc.).

Du kan også tænke i flere forskellige produkter, så det endelige produkt ikke nødvendigvis kun skal kommunikeres videre som helhed, men måske også i kort form som fx en plakat (se bl.a. EVA’s: 4 elementer i god skoleledelse).

En klar rollefordeling

Sidst men ikke mindst, er det vigtigt – for at undgå misforståelser – at gøre det klart for de involverede, hvordan rollefordelingen er. Selvom du involverer andre i evalueringsarbejdet, er det stadig udelukkende dig som evaluator, der har ansvaret for indholdet og konklusionerne.  Af samme grund kan de øvrige involverede ikke stilles til ansvar for det endelige resultat.