Guide: Sådan holder man på nyuddannede lærere

At komme ud i virkeligheden efter endt læreruddannelse er heldigvis ikke så chokerende som nogen måske frygter. 76 % af de nye lærere vurderer mødet med praksis i det første år positivt, og 85 % af de nyuddannede forventer at fortsætte som lærer i en årrække frem. Det viser rapporten ”Ny lærer” fra EVA som netop er kommet på gaden.

”Der er dog også en gruppe nye lærere – ca. en tredjedel – som oplever at arbejdet som lærer er sværere end forventet, og 18 % der oplever mødet med praksis i det første år som direkte negativt,” fortæller projektleder Signe Mette Jensen der står bag undersøgelsen i samarbejde med evalueringskonsulent Rikke Steensig. De har dog via deres undersøgelse fundet frem til en række tiltag der kan gøre den nye lærers møde med arbejdslivet lettere.

1. Brug observation

Det initiativ som flest lærere (86 pct.) vurderer positivt i EVA’s undersøgelse, men som endnu ikke er særlig udbredt på skolerne, er muligheden for at en kollega observerer de nye læreres undervisning og giver dem sparring. Rikke Stensig uddyber:

”De lærere som har fået observeret deres undervisning eller har observeret andres undervisning, og som efterfølgende har haft mulighed for at drøfte undervisningen med en kollega, tillægger det stor positiv betydning. Dels giver det tryghed at en mere erfaren kollega har set og så at sige 'godkendt' det den nye lærer gør i undervisningssituationen, dels styrker det refleksionen over undervisningen når den nye lærer drøfter forløbet med en anden. Samtidig kan det give meget at se hvordan en erfaren kollega underviser.”

2. Giv de nye lærere skema-fordele

Undersøgelsen viser at skemaet i den første ansættelse har stor betydning for lærerne.

”Vil man den nye lærer det godt, er det fx en god idé at han ikke får for mange klasser, eller at han fortrinsvis får lov til at undervise i sine linjefag,” fortæller Signe Mette Jensen. Hun og Rikke Steensig er dog godt klar over at ét er principper, noget andet den praktiske virkelighed hvor alle læreres skemaer skal gå op:

”Der kan være et dilemma mellem hensynet til at den nye lærer skal undervise i sine linjefag, og det at læreren ikke får for mange klasser – to hensyn som er svære at forene,” erkender de to evalueringskonsulenter.

3. Tag fat i teamsammensætningen

”Der kan også tages hensyn ved teamsammensætningen – fx ved at en ny lærer placeres i et velfungerende team eller i et team hvor der også er erfarne lærere,” råder Signe Mette Jensen.

Det fremgår nemlig af undersøgelsen at et velfungerende team kan være en støtte for de nye lærere når det handler om de pædagogiske udfordringer i klasserne og om skole-hjem-samarbejdet – områder som nye lærere ofte finder svære at tackle.

4. Dyrk den kollegiale kultur

Analyserne bag rapporten viser også at de kollegiale relationer og den uformelle kultur på skolerne er af meget stor betydning for de nyuddannede lærere. Imødekommenhed, åbenhed over for nye idéer og fælles sociale aktiviteter bliver fremhævet som meget væsentlige faktorer af de lærere der har deltaget i undersøgelsen.

”Nyuddannede lærere nævner at det er vigtigt at de hurtigt føler sig som en del af kulturen på skolen, og det er en styrke når kulturen giver mulighed for at bryde den blufærdighed en ny lærer kan opleve, ved at dele vanskelige oplevelser i undervisningen med kolleger. Desuden er engagement og personlig involvering vigtigt for nye lærere og udgør en stor del af drivkraften bag deres valg af profession. Det kan derfor være demotiverende for dem hvis de oplever at der ikke er lydhørhed over for deres ideer,” forklarer Signe Mette Jensen.

5. Giv opbakning og anerkendelse

De nyuddannede lærere der har deltaget i EVA’s undersøgelse, udtrykker et stort behov for ledelsens opbakning og anerkendelse. Alligevel er det ikke altid det de oplever at få.

”41 % af de nye lærere oplever ikke at ledelsen har taget særlig hånd om dem. Der kan naturligvis være stor forskel på de nye læreres baggrund og erfaringer og dermed på hvilke behov for støtte de har. At få afstemt de gensidige forventninger er derfor et vigtigt første skridt i samarbejdet mellem skoleledelsen og nye lærere,” siger konsulenterne.

6. Udtryk forventninger

De nye lærere sætter pris på en høj grad af involvering fra ledelsens side. De sætter pris på formelle samtaler og møder, men også på uformel kontakt i hverdagen. Set i lyset af at 18 % af de nye lærere vurderer mødet med praksis i det første år negativt, er det meget væsentligt at skolelederne er opmærksomme på hvordan den enkelte nye lærer har det.

”For at undgå at de nye lærere føler sig pressede eller bliver stressede, er det vigtigt at de er klar over hvad der forventes af dem, og hvordan de lever op til forventningerne. Nye lærere giver udtryk for et stort behov for løbende at få at vide ’hvordan det går’,” siger Signe Mette Jensen.

7. Etablér fagligt stimulerende miljø

De nye lærere kan opleve at der er langt imellem det refleksive miljø på læreruddannelsen og den praktiske hverdag på skolen hvor der ofte er mindre tid til refleksion og faglige drøftelser.

”For at sikre at lærerne fortsat udvikler deres viden og kan koble praksiserfaringen til den mere teoretiske viden, bør skolelederne sikre og understøtte at der er et fagligt stimulerende miljø på skolerne. Lærerne finder især at det pædagogiske arbejde og opgaven med at ramme alle elever på deres faglige niveau er svært, og fx her kan ledelsen med fordel gå ind og fremme faglige drøftelser på skolen,” mener Rikke Steensig.

8. Styrk mentorordninger

På mange skoler findes der formelle mentorordninger som de nye lærere kan benytte.

”Undersøgelsen peger på at der er tre ting ved mentorordningerne de nye lærere især sætter pris på. For det første at mentoren observerer undervisningen, for det andet at samarbejdet indbefatter faglige og pædagogiske drøftelser, og for det tredje at der er en god kemi mellem mentoren og den nye lærer. Så fremadrettet er det værd at overveje om elementerne her kan styrkes,” slutter de to konsulenter.