Inddeling af elever i hold i grundskolens undervisning kan skabe et tryggere læringsmiljø, give lærerne bedre forudsætninger for at variere undervisningen og styrke elevernes deltagelsesmuligheder og faglige selvtillid. Det viser EVA's evaluering af et pilotforsøg med holddannelse i matematikundervisningen på mellemtrinnet, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) satte i gang i 2021.
Når elever opdeles i mindre hold, kan det have en positiv betydning for matematikundervisningen på flere parametre. Det er oplevelsen blandt de lærere og elever, som EVA har talt med i evalueringen af et pilotforsøg med holddannelse.
I forsøget har 18 skoler over en periode på 16 uger deltaget i en pilotafprøvning af holddannelse i matematikundervisningen på mellemtrinnet. Eleverne blev inddelt i enten to lige store hold (50/50) eller i et større hold og et mindre hold (80/20), og undervisningen blev varetaget af to undervisere, som samtidig fik afsat tid til at forberede og evaluere undervisningen sammen under hele forløbet. Holdene blev dannet på baggrund af forskellige principper som for eksempel fagligt niveau, mundtlig aktivitet i undervisningen, køn, lodtrækning og sociale grupperinger - hvilke og hvor mange principper man ville anvende i de 16 uger, var op til de deltagende klassers lærerteam.
EVA’s evaluering af forsøget viser, at undervisning i mindre hold kan skabe et tryggere læringsmiljø. Blandt andet giver flere af eleverne udtryk for, at holdopdelingen skabte en undervisningssituation, hvor de følte sig mere trygge og bedre tilpas og således fik mere mod på at deltage aktivt i undervisningen.
Samtidig styrkede holddannelsen relationen mellem lærer og elev, fordi der var færre elever på holdene sammenlignet med klassen, og læreren dermed fik en bedre føling med, hvad den enkelte elev havde brug for i undervisningen. Det var også med til at styrke elevernes deltagelsesmuligheder – ¬blandt andet fordi det blev nemmere for eleverne at få hjælp, og det blev mindre ”farligt” at række hånden op.
Både lærerne og eleverne i forsøget fortæller i interview, at holdundervisningen gav mere ro i klasselokalet. Det var med til at styrke elevernes mulighed for faglig fordybelse, fordi de havde nemmere ved at koncentrere sig om de faglige opgaver.
Som en del af evalueringen målte EVA gennem survey på elevernes faglige selvtillid og motivation både før og efter forsøget. Her viste målingen, at eleverne efter forsøget havde en højere faglig selvtillid i matematik sammenlignet med før. Hvad angår elevernes motivation viste målingen ingen signifikant udvikling.
Evalueringen viser også, at holddannelsen gav lærerne bedre muligheder for at variere undervisningen. Det betød, at eleverne under indsatsen oplevede en undervisning, som indeholdt stor variation og flere skift i aktiviteter, end de har været vant til.
Eleverne havde dog forskellige holdninger til, hvorvidt de mange skift i løbet af undervisningen var en god ting eller ”for meget”.
I 2021 afsatte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) en pulje på 2 mio. kr. til skolers deltagelse i en pilotafprøvning af holddannelse i matematikundervisningen på mellemtrinnet. I alt 18 skoler deltog i afprøvningen, som blev gennemført med implementeringsunderstøttelse fra STUK over en periode på 16 uger i efteråret 2022. Selve indsatsen med holddannelse blev rammesat af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). I projektet blev to modeller for holddannelse afprøvet, nemlig holddannelse som 50/50-deling og holddannelse som 80/20-deling af eleverne. I begge tilfælde blev undervisningen varetaget af to lærere, som også indgik i et systematisk samarbejde omkring den løbende forberedelse og evaluering af undervisningen. De deltagende skoler afprøvede et bredt udvalg af principper for holddannelse i løbet af indsatsperioden. Det drejede sig bl.a. om inddeling på baggrund af: fagligt niveau, mundtlig aktivitet i undervisningen, skriftlige kompetencer, læsekompetencer, køn, lodtrækning, sociale grupperinger og inklusion.
I rapporten evaluerer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) indsatsen, som de 18 skoler gennemførte. Evalueringen består af en implementeringsevaluering, en resultatevaluering og en økonomisk evaluering. De tre dele belyser, hvordan arbejdet med holddannelse blev implementeret, hvad holddannelse betød for elevernes oplevelse og udbytte af undervisningen, og hvilke omkostninger der var forbundet med gennemførelsen af indsatsen.
