En skoleleder bør holde sig flere forhold for øje for at sikre, at læseundervisning i dansk på mellemtrinnet bliver så god som mulig. En ny undersøgelse fra EVA viser, hvilke af over 50 forskellige faktorer der har betydning for, om eleverne bliver gode læsere.
Hvad giver eleverne bedre læsekompetencer?
En ny undersøgelse fra EVA har efterprøvet over 50 faktorers indflydelse på elevernes læseresultater. I undersøgelsen har EVA blandt andet fulgt læseudviklingen blandt 18.892 elever fra 4. til 6. klasse. Ved at sammenligne de elevernes resultater i læsetest i først 4. og siden 6. klasse, kan undersøgelsen pege på, hvad der har en positiv indflydelse på elevernes progression.
Unge eller efteruddannede lærere skaber størst læsefremgang
En af de faktorer, som er forbundet med elevernes læsepræstationer, er lærernes viden om læsning. De lærere, der har størst succes med at skabe læsefremgang, er relativt nyuddannede lærere med mellem 2 til 5 års erfaring. Også lærere, som har en efteruddannelse, flytter eleverne mest.
Forklaringen er formentlig, at nyuddannede og efteruddannede lærere har den mest opdaterede faglige viden om læsning på mellemtrinnet.
Lærerne skal have særlige kompetencer til at undervise elever på mellemtrinnet
Undersøgelsen viser, at det især flytter eleverne, når lærerne ved, hvordan de kan styrke elevernes sprogforståelse. Lærere, som sørger for, at eleverne arbejder aktivt med teksterne, fx ved at de skal besvare spørgsmål undervejs, og at de skal være ”medproducerende”, har større succes med at gøre eleverne til bedre læsere.
Samtidig bør lærerne læse både fag- og skønlitteratur med eleverne.
EVA’s undersøgelse viser, at lærerne på mellemtrinnet skal være gode til nogle andre ting, end lærere der underviser i læsning i indskolingen. For på mellemtrinnet skal eleverne lære at omsætte ord til forståelse og danne mening i det, de læser. Lærere, som er gode til at lære eleverne det, flytter eleverne mere, viser undersøgelsen.
Læsevejledere medfører ikke i sig selv bedre læsekompetencer
EVA’s undersøgelse viser, at der stadig er et potentiale for at bringe læsevejlederne mere i spil, og at lederne spiller en stor rolle i det. For mens undersøgelsen viser, at læsevejlederne har stor viden om læsning, så kan den ikke påvise, at det er forbundet med en egentlig læsefremgang blandt eleverne.
Forklaringen kan være, at selv om læsevejlederne er meget kompetente, så kommer deres kompetencer ikke rigtigt i spil, hvis lærerne ikke opsøger deres viden eller sparring. Andre EVA-undersøgelser viser nemlig, at det ofte er de yngre lærere – som i forvejen har den mest opdaterede viden – der er tilbøjelige til at opsøge en læsevejleder.
Ledelsen skal støtte op om, at lærerne samarbejder om det faglige
Det er også en vigtig faktor, at dansklærerne på årgangen arbejder tæt sammen om, hvordan de skal planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. På de skoler, hvor eleverne er blevet flyttet mest, er lærerne gode til at lade det faglige indhold af undervisningen og elevernes læring være omdrejningspunktet for samarbejdet, mens lærerne ikke er så fokuserede på at løse rent praktiske detaljer.
Ledelsen er også vigtig: På flere af de skoler, hvor eleverne har rykket sig mest fra 4. til 6. klasse, har ledelsen spillet en rolle i forhold til at støtte lærernes samarbejde ved både at tildele tid til ugentlige møder og ved at lægge op til en kultur, hvor lærerne holder fokus på undervisningen og elevernes faglige udvikling.
Læsebånd giver ikke nødvendigvis læsefremgang
Rigtig mange skoler har såkaldte læsebånd, hvor skolen i en periode har fokus på, at eleverne læser, fx en halv time om dagen i forlængelse af skoletiden.
I EVA's undersøgelse indgår seks skoler, der er blandt de skoler i landet, der har den største læsefremgang fra 4. til 6. klasse. De skoler lægger vægt på at skabe en hyggelig og rar stemning omkring det at læse, og alle er i en periode optagede af læsning.
EVA’s statistiske undersøgelse kan dog ikke påvise, at læsebånd i sig selv har en effekt for elevernes læseresultater. Det kan forklares ved, at læsebånd ikke i sig selv nødvendigvis bidrager til at skabe større fokus på læsning i det lange løb – og derfor skal man også huske, på hvordan man kan skabe opmærksomhed blandt lærerne i hverdagen, så læsebåndet ikke bliver dekoblet den øvrige undervisning.
Lærere og ledere skal have høje forventninger til eleverne
Undersøgelsen viser, at en fællesnævner ved de skoler, hvor eleverne har en større læsefremgang, er, at lærere og ledere signalerer, at de har høje forventninger til eleverne, og at de stiller tydelige krav til alle uanset deres niveau og baggrund.
På de skoler, hvor eleverne har flyttet sig mest, fortæller lærerne, at de har kommunikeret deres forventninger til eleverne til både eleverne selv og deres forældre, så det er blevet et fælles projekt for alle. Samtidig lægger skolederne vægt på, hvor vigtigt det er, at det er alle elever, der stilles krav til – uanset social, kulturel eller sproglig baggrund.
De klasser, der har størst læsefremgang på mellemtrinnet, har haft dansklærere der:
De 6 skoler, der har den største læsefremgang fra 4. til 6. klasse, er karakteriseret ved at:
