Til forskel fra mange andre erhvervsskoler i Danmark oplever både lærere og ledelse på Knord, at drøftelserne om kvaliteten af undervisningen og pædagogikken i uddannelserne styrkes, når data inddrages i samtalen. Det skyldes blandt andet en tæt relation i hverdagen, fortæller en underviser og en uddannelseschef.
Styrker data kvalitetsarbejdet på erhvervsskolerne? Ja, svarede langt størstedelen af de adspurgte kvalitetsmedarbejdere og ledere i en undersøgelse af erhvervsuddannelsernes brug af data, lavet af Danmarks Evalueringsinstitut, som blev offentliggjort i slutningen af 2018.
Lærerne var derimod noget mere forbeholdne. De påpegede blandt andet, at rammerne for inddragelsen af data i kvalitetsarbejdet ikke er tilstrækkeligt tydelige, og at formålet ofte fremstår uklart. Det kan også være svært at relatere data til de konkrete udfordringer, som lærerne står over for i klasseværelse, og så mangler der en tilstrækkelig åben kultur for dialog med ledelsen om, hvordan data skal understøtte den pædagogiske udvikling. Det sidste betyder, at nogle lærere har den opfattelse, at data bruges som et kontrolelement snarere end et vigtigt led i en udviklingsproces.
På Knord, der har afdelinger i henholdsvis Frederikssund, Hillerød og Lyngby, er man imidlertid lykkedes med at inddrage data på en måde, så også lærerne ser en dybere mening.
Her ligger ansvaret for det systematiske kvalitetsarbejde hos uddannelsescheferne, der til daglig befinder sig tæt på lærerne. Det skal sikre, at drøftelserne om kvalitetsudvikling, både på et overordnet, strategisk niveau og for den enkelte lærer, bliver så praksisnær som muligt.
”Jeg har fra første dag forsøgt at være en leder, der er til stede på skolen; en som lærerne kender og har et dagligdagsforhold til. For nogle lærere har det nok været lidt grænseoverskridende, at jeg er så tæt på praksis – blandt andet når jeg er ude og lave undervisningsobservationer – men med tiden er det blevet naturligt for dem, og jeg tror, det betyder enormt meget for, at dialogen om kvalitetsudvikling kan være så ærlig og åben som muligt,”fortæller Julie Secher, der er uddannelseschef på Knord.
På det overordnede niveau inddrages lærerne, når det Fælles Pædagogiske Udvalg (FPU) drøfter institutionens strategiske arbejde med kvalitetsudvikling, gennem repræsentanter fra lærergruppen. Derudover danner data baggrund for de pædagogiske drøftelser, når lærergruppen løbende er samlet samt ved de individuelle såkaldte Pædagogiske Udviklingssamtaler (PUS), som Julie Secher og de andre uddannelseschefer afholder med hver enkelt underviser én gang om året.
”Som leder er man nødt til aktivt at sætte tid af til faktisk at snakke data igennem med de enkelte lærere. Så de får mulighed for selv at reflektere lidt dybere over deres undervisning,” siger Julie Secher.
En fri og åben dialog med ledelsen er, ifølge Julie Secher, med til at sikre, at lærerne opfatter data som vedkommende: Via blandt andet PUS oplever lærerne, at målinger og evalueringer bliver mere relevante for hverdagen i lige netop deres klasseværelse.
”Generelt er vores tilgang til data, at vi ikke skal lave undersøgelser eller indhente en masse tal, hvis vi ikke sammen tør kigge på dem bagefter. Tør vi det, er de rette data meget vigtige i kvalitetsarbejdet, fordi det gør, at de pædagogiske drøftelser og evalueringer baseres på fakta og ikke ’synsninger’. Vi forsøger hele tiden at koge data ned til noget praktisk, vi kan gøre og lave nogle konkrete handlingsplaner ud fra,” forklarer Julie Sechers og understreger, at det er hendes klare opfattelse, at lærerne på Knord er enige i den betragtning.
Det kan Lucce Siff Flagstad, der er underviser og voksenvejleder på Lyngby Handelsskole, bekræfte. Hun oplever, at data fra fx de årlige elevtrivselsmålinger (ETU) og undervisningsevalueringer fra de klasser, hun selv underviser i, er afgørende for, at hun kan udvikle sig som lærer.
”Hvis ikke jeg havde de data, ville jeg ikke på samme måde kunne danne mig et indtryk af, hvad jeg skal gøre bedre,”siger Lucce Siff Flagstad og fremhæver, at især PUS er medvirkende til, at de mange data kan gøre en forskel for hendes arbejde og udvikling som lærer.
”Inden PUS har vores leder været ude og observere, hvordan jeg underviser og hun ved, hvad der rører sig i lige netop min klasse. Det gør, at jeg har respekt for de betragtninger og holdninger hun kommer med, og hun bliver en reel sparringspartner for mig. Det tror jeg ikke havde været tilfældet, hvis hun bare sad på sit kontor hele tiden,” afslutter Lucce Siff Flagstad.
