Det er motiverende for eud-elever at blive undervist i naturfag, biolog, fysik og kemi, fordi de oplever, at de bliver dygtigere til deres fremtidige erhverv. Men det er svært for erhvervsskolerne at rekruttere undervisere med de rette naturvidenskabelige kompetencer, og der mangler relevant kompetenceudvikling til de undervisere, der er.
”Biologifaget gør, at jeg bedre forstår det, jeg laver. Jeg kan svare på spørgsmål over for kunder og virke professionel. Jeg vidste godt, at man ikke må salte nær et træ, men nu kan jeg også begrunde hvorfor. Jeg kan både udføre og forklare sammenhænge. Dét er tilfredsstillende. ”
Sådan vurderer en anlægsgartnerelev, hvad han får ud af biologiundervisningen på sin erhvervsuddannelse. Og det er ikke en oplevelse, han står alene med, viser en ny undersøgelse af de naturvidenskabelige grundfag på eud, som EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, har gennemført i samarbejde med Astra, Det Nationale Naturfagscenter.
Undersøgelsen viser, at når erhvervsskoleelever bliver undervist i de naturvidenskabelig grundfag, så oplever eleverne, at de får ny viden og kompetencer, som gør dem til dygtigere anlægsgartnere, mekanikere og ernæringsassistenter. Fagene giver dem en vigtig faglig ballast, som de senere kan bringe ind i deres erhverv – især når undervisningen decideret er møntet på deres kommende erhverv og inddrager praktiske eksempler fra den profession, de er ved at uddanne sig indenfor.
”Det er opløftende, at erhvervsskoleelever, hvoraf mange har dårlige skoleerfaringer, og måske ikke stod forrest ved kemiforsøgene i 9. klasse, oplever, hvordan de naturvidenskabelige fag bliver meningsfulde for dem på deres erhvervsuddannelse, og hvordan de vokser fagligt af deres nye kunnen,” siger konsulent Sonja Marie Staffeldt fra EVA.
Undersøgelsen viser dog også, at der er udfordringer for den naturvidenskabelige undervisning på erhvervsuddannelserne:
Skolerne har svært ved at rekruttere undervisere, der har de rette kompetencer til at undervise i de naturvidenskabelige grundfag. Det skyldes, at underviserne både skal have formelle naturvidenskabelige kompetencer til at undervise, de skal have stærke pædagogiske kompetencer, og de skal kende til de uddannelser og fag, eleverne uddanner sig indenfor.
”Det er vanskeligt at finde undervisere, der lever op til alle tre kriterier. For erhvervsskolelederne er det vigtigste i første omgang at finde undervisere, som har et branchekendskab og de rette pædagogiske kompetencer – det mindst vigtige for skolerne er, at underviserne har de formelle naturvidenskabelige kompetencer på plads. Det skyldes, at det er så afgørende for elevernes motivation i fagene, at underviserne kan relatere undervisning til elevernes kommende erhverv,” siger Sonja Marie Staffeldt.
Hvis man gerne vil styrke den naturvidenskabelige undervisning for erhvervsskoleeleverne, kunne de naturvidenskabelige undervisere ønske sig bedre muligheder for kompetenceudvikling, for i dag findes der meget få kurser o.lign, der taler direkte ind i de naturvidenskabelige fag på erhvervsuddannelserne.
Underviserne ville også meget gerne have et tættere samarbejde med skolens faglærere, hvor man går sammen om at planlægge og udvikle undervisningen, men på mange af skolerne oplever underviserne, at det ikke prioriteres af lederne.
”I det hele taget efterspørger naturvidenskabsunderviserne mere af alt det, der kan hjælpe dem med at gøre undervisningen mere praksisrettet og anvendelsesorienteret for eleverne. Relevant kompetenceudvikling, mere erfaringsudveksling med undervisere fra andre erhvervsskoler, tid til og mulighed for at udvikle undervisningen og i det hele taget muligheden for at kunne indgå i et stærkt pædagogisk-fagligt miljø på erhvervsuddannelserne,” siger Sonja Marie Staffeldt.
Undersøgelsen bygger på en forundersøgelse af eksisterende viden om naturvidenskabelig undervisning på erhvervsuddannelserne og en caseundersøgelse med undervisere, elever og ledere fra otte erhvervsskoler samt en mini-survey blandt undervisere i de fire fag.
