DEBAT

Erhvervsuddannelserne passer ikke til de unges behov

08/10 2018
Skribent

Camilla Hutters

Områdechef
+45 6170 6970

Mange unge vælger en gymnasial uddannelse for at udskyde valget om en bestemt karrierevalg. Der er behov for en debat om indretningen af hele ungdomsuddannelsessystemet, hvis vi vil have flere unge faglærte.

Indlægget har været bragt på Altinget 3. oktober 2018

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er en central målsætning i regeringens nye erhvervsuddannelsesudspil.

Udspillet ”Fra folkeskole til faglært” rummer mange tiltag: mere samarbejde mellem grundskoler og erhvervsuddannelser, et nyt obligatorisk undervisningsforløb i uddannelses- og erhvervskendskab samt bedre kommunikation af videreuddannelsesmulighederne med en eud.

 

Eud-udspillet adresserer ikke den altoverskyggende problemstilling: De unge har brug for at udvikle deres interesser og afprøve sig selv, før de er klar til at vælge en uddannelse, der leder til et specifikt erhverv.

 

Camilla Hutters, chef for ungdomsuddannelse, EVA

Det er vigtige tiltag, for mange elever mangler førstehåndskendskab til erhvervsuddannelserne. Men udspillet adresserer ikke den altoverskyggende problemstilling: De unge har brug for at udvikle deres interesser og afprøve sig selv, før de er klar til at vælge en uddannelse, der leder til et specifikt erhverv.

Mange er ikke klar til at vælge erhverv

Hvis vi vil påvirke de unges uddannelsesvalg, er vi nødt til at forstå de præmisser, der ligger til grund for disse valg. På Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, peger vores viden på, at fravalget af en eud efter grundskolen bunder i fire grundlæggende udfordringer.

De unge oplever valget af ungdomsuddannelse som skelsættende.

En erhvervsuddannelse indebærer, at den unge er i stand til at lægge sig fast på et specifikt erhverv, de kan komme til at arbejde med i rigtig mange år. Det er mange unge ikke parate til.

 

Camilla Hutters, chef for ungdomsuddanelse, EVA

Hvor en gymnasial uddannelse gør det muligt at udsætte erhvervsvalget nogle år endnu, indebærer en erhvervsuddannelse, at den unge er i stand til at lægge sig fast på et specifikt erhverv, de kan komme til at arbejde med i rigtig mange år. Det er mange unge ikke parate til.

De er i tvivl om, hvem de selv er, og om hvad de forskellige muligheder på arbejdsmarkedet indebærer. Mange har brug for tid til at udvikle deres interesser og sig selv, før de vælger profession.

De unge oplever imidlertid ikke, at de kan tage sig den tid i den nuværende rammesætning af uddannelsesvalget; i dag skal unge træffe målrettede og gennemtænkte valg helt fra udskolingen. Det skaber frygt for at vælge forkert, som får mange til at udskyde valget ved at tage tre år i gymnasiet.

Vil holde muligheder åbne

De unge skal vælge uddannelse i en tid, hvor automatisering og digitalisering forventes at påvirke arbejdsmarkedet væsentligt.

Mange unge er derfor optagede af at vælge en uddannelse, der gør det muligt at være fleksible og holde muligheder for videre uddannelse åbne. Erhvervsuddannelserne opfattes ikke som en fleksibel uddannelse.

EVA har kortlagt de reelle muligheder for videreuddannelse efter en eud.

Kortlægningen viser, at det er meget svært for både unge og vejledere at gennemskue, hvilke fagniveauer man får med fra en eud, og hvilke uddannelser man derefter har adgang til. Videregående uddannelser skal man eksempelvis søge via kvote 2. Endelig kan det være tidskrævende, hvis man senere i sit forløb vil skifte karrierespor med en erhvervsuddannelse i hånden.

Eksempelvis skal en tømrer, der ønsker at blive pædagog, først tage en hf.

Gymnasiet gør unge modne og afklarede

Mens størstedelen af de unge fravælger en eud umiddelbart efter grundskolen, er der faktisk en stor gruppe, der vælger at tage en erhvervsuddannelse, efter de har taget en gymnasial uddannelse.

Det drejer sig om 13 procent af studenterne på de treårige gymnasiale uddannelser – og på hf hele 23 procent.

Spørger man de unge, giver den uddannelsesvej rigtig god mening. De oplever, at tiden på gymnasiet har gjort dem mere modne og afklarede, ligesom de har fået gode faglige basiskompetencer inden for eksempelvis matematik og sprog, som de kan bruge i deres erhvervsuddannelse.

Det kan synes paradoksalt, at vi har fået EUX-uddannelsen, der kombinerer en gymnasial uddannelse med en praktikbaseret erhvervsuddannelse, mens vi ikke bifalder, at unge så at sige tager en ”EUX i etaper”.

 

Camilla Hutters, chef for ungdomsuddannelse, EVA

I den nuværende opbygning i uddannelsessystemet betragtes den uddannelsesvej imidlertid som en omvej, der koster unødigt, og ikke som en legitim vej til at blive faglært.

Det kan synes paradoksalt, at vi har fået EUX-uddannelsen, der kombinerer en gymnasial uddannelse med en praktikbaseret erhvervsuddannelse, mens vi ikke bifalder, at unge så at sige tager en ”EUX i etaper”.

Fællesskabet er afgørende

For de unge er uddannelse en vigtig arena for fællesskaber med jævnaldrende. Det at kunne spejle sig i andre og lære af og med andre er helt afgørende – både for den personlige og faglige udvikling.

De gymnasiale uddannelser tilbyder en langt mere konsistent arena for dannelse af fællesskaber end erhvervsuddannelserne.

På gymnasierne er man i det samme miljø med de samme jævnaldrende i to-tre år; på erhvervsuddannelserne går de unge i grundforløbet kun på hold sammen i et halvt år ad gangen, mens mange elever på hovedforløbet er på egen hånd som eneste unge i en praktikvirksomhed og på omskiftelige hold i korte perioder på skolen.

Hvis flere skal vælge en fremtid som faglært, kræver det en mere grundlæggende diskussion af, hvordan strukturer og sammenhænge i ungdomsuddannelsessystemet kan påvirke de unges valgprocesser.

 

Camilla Hutters, chef for ungdomsuddannelse, EVA

Den faldende søgning til erhvervsuddannelserne skyldes ikke kun, at de unge ikke kender til erhvervsuddannelserne. Den lave søgning må i høj grad også ses som en konsekvens af den nuværende indretning af ungdomsuddannelsessystemet, der ikke matcher de unges behov.

Hvis flere skal vælge en fremtid som faglært, kræver det en mere grundlæggende diskussion af, hvordan strukturer og sammenhænge i ungdomsuddannelsessystemet kan påvirke de unges valgprocesser.

Der er ingen lette svar, og vi kan ikke uden videre adoptere en løsning fra udlandet. Men diskussionen er central, hvis vi ønsker, at de unge også fremover skal uddanne sig til en bred vifte af erhverv.