Selvom et karaktersnit på over 10, 11 eller 12 kan virke skræmmende højt for mange, så viser årets optagelsestal, at der er mange, der får deres uddannelsesønsker opfyldt, også uden de tårnhøje gennemsnit, fortæller Camilla Thorgaard fra Dan-marks Evalueringsinstitut.
I disse minutter sidder unge over hele landet og tjekker deres e-boks. Det er nemlig i nat, at 65.714 får tilbudt en plads på en videregående uddannelse.
Igen i år har en mindre gruppe af uddannelser rekordhøje adgangskvotienter. I alt 18 uddannelser har et karakterkrav på mindst 11 med International Business på CBS som topscoreren med 12,4. I 2018 var det 19 uddannelser, som krævede mindst 11,0, mens det i 2017 var 14 uddannelser.
Men selvom de skyhøje gennemsnit kan få alle andre end superstudenter til at sukke opgivende, så står rigtigt mange døre i uddannelseslandskabet stadig åbne.
Det er stadig kun knap 10 procent af uddannelserne, som kræver et karaktergennemsnit på mere end 9,0, og det er stadig mere end 50 procent af uddannelserne, som slet ikke har noget karakterkrav. Det fortæller Camilla Thorgaard, der er områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
”Vi har meget fokus på topscorer-uddannelserne, når vi kigger på de årlige adgangskvotienter. Men det er vigtigt, at vi i vores fortællinger om karakterer og uddannelsesmuligheder får fortalt de unge, at der er masser af gode uddannelsesmuligheder, selvom man ikke har et snit på 11 eller 12,” siger hun.
I år har hele 82 procent af de optagne fået plads på det studie, der var deres førsteprioritet.
”Og der er endda stadig 372 uddannelsessteder, hvor der er ledige pladser, hvis studerende har fået et afslag og gerne vil i gang med at studere til september”, fortæller hun.
21 procent af dem, der søgte ind på en uddannelse i år, har slet ikke fået tilbudt en studieplads. Det kan lyde voldsomt, men EVA’s områdechef opfordrer til, at man kigger lidt bag om tallene.
”De 9,5 procent er regulært afviste ansøgere, mens de 11,1 procent er såkaldt afmeldte, hvilket vil sige, at de har søgt en uddannelse, selvom de ikke havde opfyldt et specifikt adgangsgang, fx matematik på A-niveau. Flere af disse er for øvrigt internationale studerende”, forklarer han.
Meget tyder på, at vi i de kommende år kan se frem imod et mindre heftigt karakterpres for de kommende studerende, vurderer Camilla Thorgaard.
Det skyldes især de mindre ungdomsårgange, som kommer til at påvirke søgning og optag på de videregående uddannelser i årene fremover. Allerede i år er der kommet 1 procent færre ansøgere til de videregående uddannelser i forhold til 2018 – og tendensen vil fortsætte.
”Når færre unge søger det samme antal studiepladser, så falder kravene til karaktersnittene. Det vil give de unge lidt flere og bedre muligheder fremover, mens de videregående uddannelser vil skulle se på, hvordan netop de får tiltrukket de rigtige studerende,” siger Camilla Thorgaard.
