DEBAT

God undervisning fortjener højere status på universiteterne

11/10 2018
Skribent

Andreas Pihl Kjærsgård

Konsulent
+45 2299 4798

I andre nordiske lande har man ændret i incitamenterne for at sikre, at de universitetsansatte tager undervisningsopgaven mere alvorligt. Det bør Danmark lade sig inspirere af. 

Indlægget har været bragt på Altinget 9. oktober 2018

I forrige uge lancerede uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) udspillet ”Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden”, og en af ministerens pointer er, at undervisningen skal prioriteres højere blandt underviserne på universiteterne.

”Dygtige og inspirerende undervisere skal anerkendes og belønnes, så undervisning får samme høje status som forskning,” står der blandt andet, og samtidig skal universiteterne fremover ”udvikle en praksis for systematisk at anerkende og belønne god undervisning.”

Den målsætning kan man kun bifalde. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har gennemført en række analyser af de studerendes forhold til eksamen, studieintensitet og motivation. Konklusionen er klar: God undervisning virker.

God undervisning har positiv effekt

God undervisning påvirker de studerendes forhold til eksamen: EVAs analyse viser, at der er en klar sammenhæng mellem at få brugbar feedback på studiet og have en god oplevelse til eksamen.

Blandt de studerende, som i høj grad synes, at underviserne på studiet har givet dem brugbar feedback, oplever 58 procent samtidig prøver eller eksamener som en behagelig udfordring.

Blandt studerende, der oplever, at underviserne på studiet slet ikke har givet dem brugbar feedback, er det kun 43 procent.

God undervisning fremmer studieintensitet: Notatet ”Veje til at fremme studieintensitet på de videregående uddannelser”, som EVA udgav tidligere i år, pegede på fire faktorer, der påvirker den tid, de studerende bruger på deres studier.

Blandt de fire finder man både ”undervisernes kontaktbarhed” og ”brugbar feedback fra underviserne”.

Hver tredje nystartede studerende oplever, at de ikke modtager tilstrækkelig feedback fra deres undervisere.

God undervisning giver motivation: Den tredje analyse viser, at hver tredje nystartede studerende oplever, at de ikke modtager tilstrækkelig feedback fra deres undervisere.

Det kan have indflydelse på de studerendes motivation: Hele 86 procent af de studerende, der oplever, at de i meget høj grad modtager tilstrækkelig feedback, brænder for at tilegne sig det faglige stof.

Blandt studerende, der mener, at de slet ikke modtager tilstrækkelig feedback, er det kun 62 procent af de studerende, som brænder for at tilegne sig det faglige stof. 

Undervisning prioriteres mindre

Trods vigtigheden af god undervisning oplever mange universitetsansatte desværre, at undervisningen bliver en mindre væsentlig del af deres job.

Halvdelen af alle undervisere oplever, at undervisningen prioriteres lavere eller væsentligt lavere end forskningen i deres job.

En undersøgelse udarbejdet af Epinion for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser i 2014 viste, at halvdelen af alle undervisere oplever, at undervisningen prioriteres lavere eller væsentligt lavere end forskningen i deres job.

Det er det, ministeren nu vil ændre på. Spørgsmålet er hvordan.

EVA vil gerne pege på eksempler fra andre lande, hvor man har forsøgt at give undervisningen højere prioritet. I 2015 afholdt vi en konference om emnet, og i den forbindelse udgav vi et magasin. Det kan læses her. Forhåbentlig kan alt dette virke som inspiration.

Pædagogiske kompetencer belønnes i udlandet

På Lunds Tekniska Högskola (LTH) under Lunds Universitet har man udviklet en model, der skal fremme højere undervisningskvalitet ved blandt andet at gøre undervisning til en mere attraktiv karrierevej.

Indsatsen for at styrke undervisningskvaliteten er forankret i et såkaldt Pædagogisk Akademi. Alle undervisere kan søge om at få deres pædagogiske kompetencer bedømt; hvis de opfylder særlige kvalitetskriterier i deres undervisning, kan de blive optaget i det Pædagogiske Akademi.

Alle optagne har ret til at kalde sig Excellent Teaching Practitioner (ETP) og tildeles en lønforhøjelse. De institutter, som de pågældende undervisere er tilknyttet, modtager samtidig supplerende forskningsmidler.

I 2013 oprettede Helsinki Universitet ”Teachers’ Academy”, der er et fællesskab for universitetets dygtigste undervisere.

Store krav og økonomiske tilskyndelser er med til at gøre en plads på akademiet attraktiv for både undervisere og institutter. En underviser, der ønsker at blive optaget i Teachers’ Academy, skal gennem et ansøgnings- og bedømmelsesforløb.

På den anden side af bedømmelsesprocessen venter belønningen: En underviser, der bliver medlem af akademiet, får et stipendium på 10.000 euro til personlig kompetenceudvikling hvert år i to år.

Samtidig modtager instituttet et tilskud på 15.000 euro to år i træk øremærket til pædagogisk kompetenceudvikling på instituttet bredt set.

I England er pædagogiske færdigheder på mange universiteter en forudsætning for at avancere i sin akademiske karriere.

Her findes ”Higher Education Academy”-fellowshipprogram, hvor man kan tilegne sig disse færdigheder og dokumentere særlige niveauer, niveauer, der er adgangsgivende til forskellige akademiske stillinger, fx adjunkturer, lektorater og professorater.

Lad undervisning tælle i karriereudviklingen

Det er altså ikke længere nok at være en dygtig forsker, hvis man vil gøre karriere i akademia.

Det kunne være et modigt bud på en nytænkning af undervisningens vigtighed, hvis det også fik betydning for karriereudviklingen.

Forfremmelser er de afgørende incitamenter i universitetskarrierer, fordi universiteterne er hierarkisk opbygget. I dag tæller kun publikationer, ekstern finansiering og netværk, når man skal bevæge sig op ad den akademiske stige.

Det kunne være et modigt bud på en nytænkning af undervisningens vigtighed, hvis det også fik betydning for karriereudviklingen.