25.000 ufaglærte vil gerne være faglærte

Regner man den del af de ufaglærte med, som ’i nogen grad’ har lyst til at uddanne sig, er det ca. 20 % af alle ufaglærte i alderen 25-54 år, svarende til ca. 50.000 personer, som i høj eller nogen grad er motiverede for at tage en erhvervsuddannelse.

Tallene står dog i skarp kontrast til et andet af undersøgelsens resultater: Kun ca. 8500 ufaglærte har i perioden 2008-2012 gennemført en erhvervsuddannelse – det svarer til knap 3 % af alle ufaglærte i alderen 25-54 år pr. 1. januar 2008.

Specialkonsulent Michael Andersen, som har været projektleder på undersøgelsen, slår fast:

”Der er et misforhold mellem hvor mange ufaglærte, der har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, og hvor få, der rent faktisk gør det. Flere prognoser peger på, at der kommer til at mangle faglærte fremover. Samtidig er ledigheden blandt ufaglærte større end blandt personer, der har en uddannelse. Det er derfor vigtigt at få udnyttet det potentiale, der ligger i at få mange flere ufaglærte i gang med en uddannelse.”

Økonomi og tid er de største barrierer for at få flere ufaglærte i uddannelse

De ufaglærte peger selv på følgende tre barrierer som de største i forhold til at gå i gang med en erhvervsuddannelse:

1) At det vil være for stor en økonomisk byrde at være under uddannelse
2) At det tidsmæssigt er svært at forene med nuværende job
3) At en erhvervsuddannelse ikke er nødvendig i forhold til nuværende job.

Det vil med andre ord sige, at hvis ufaglærte oplever, at det økonomisk og tidsmæssigt er realistisk at tage en erhvervsuddannelse, som de måske oven i købet kan se er nødvendig i forhold til deres job, så vil det kunne fremme uddannelsesløftet af de ufaglærte.

Mange ufaglærte kender ikke deres muligheder for uddannelse

To ud af tre ufaglærte har ikke modtaget vejledning om uddannelse inden for de seneste fem år, og mere end halvdelen af de ufaglærte kender kun i mindre grad eller slet ikke til mulighederne for at få løn under en erhvervsuddannelse og for at gennemføre uddannelsen på kortere tid end normalt.

Når så stor en del af de ufaglærte ikke kender til de økonomiske muligheder under en erhvervsuddannelse, er der en risiko for, at de fravælger uddannelse på et forkert grundlag. Det samme gør sig gældende for det ringe kendskab til mulighederne for at tage en uddannelse på afkortet tid.

Michael Andersen understreger derfor, at der er behov for at informere bedre:

”Hvis det skal lykkes at få flere voksne ufaglærte i uddannelse, skal de kende deres muligheder bedre end de gør nu. Der skal fx informeres godt og bredt om den nye erhvervsuddannelse for voksne (EUV), som giver alle over 25 år mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse på kortere tid. Men det er også en vigtig pointe, at det kan gøre en stor forskel, når kolleger og ledere opfordrer de ufaglærte til at gå i gang med en uddannelse.”

Rapporten peger på en række yderligere tiltag, som kan få flere ufaglærte i gang med en erhvervsuddannelse, herunder en øget indsats fra virksomheder og jobcentre.

Yderligere oplysninger:

Pressechef Trine Borg Harrild, 40 91 00 21.

Om undersøgelsen

Til forskel fra tidligere undersøgelser på området tager undersøgelsen ’Fra ufaglært til faglært’ afsæt i de ufaglærtes egne oplevelser og vurderinger af deres muligheder og barrierer ift. at tage en erhvervsuddannelse.

Undersøgelsen bygger på nye tal indsamlet i 2014:

• To registerundersøgelser, der omfatter ca. 300.000 personer med grundskole som højeste uddannelse
• En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit på ca. 1000 personer fra samme gruppe
• En interviewundersøgelse blandt et udsnit af spørgeskemaundersøgelsens respondenter.

Undersøgelsen svarer på en række spørgsmål ift. ufaglærte, herunder:

• Hvem er de ufaglærte (køn, alder, geografi, lønforhold, branchetilknytning mv.)
• Hvad kendetegner de ufaglærte som påbegynder/gennemfører en uddannelse?
• Hvad motiverer ufaglærte til at uddanne sig?
• Hvilke barrierer oplever ufaglærte ift. at tage en uddannelse? 
• Hvordan ser ufaglærte på deres muligheder for at klare sig hhv. med og uden en uddannelse, og hvilke rationaler ligger til grund for deres valg/fravalg af uddannelse?